Oprydningen hos SKAT skal ikke gå ud over udsatte

Høring over lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.)

Rådet takker for høringen af ovenstående lovforslag.

Rådet for Socialt Udsatte er opmærksom på, at SKAT i disse tider har en stor opgave med at få inddrivelsessystemet tilbage på sporet og i den forbindelse få ryddet op i konsekvenserne af det fejbehæftede it-system for inddrivelse.

Indledningsvis vil Rådet generelt opfordre til, at dette oprydningsarbejde ikke rammer socialt skævt, sådan at socialt udsatte grupper kommer til at betale en del af prisen for oprydningen i inddrivelsessystemet.

For så vidt angår forslaget om, at sager om eventuelle ulovlige inddrivelser på under 3000 kr. ikke genoptages, mens at borgere og virksomheder selv skal ansøge om at få genoptaget sager om eventuelle ulovlige inddragelser på over 3000 kr., bemærker Rådet, at socialt udsatte grupper med stor sandsynlighed ikke kommer til at ansøge om genoptagelse af deres sager. Al erfaring viser, at det kræver personlige ressourcer, som socialt udsatte sjældent har, aktivt at skulle søge information om éns rettigheder og efterfølgende anmode om at få genoptaget sin sag (ligesom socialt udsatte fx også sjældent klager til ankenævn osv.). Rådet mener i forlængelse heraf, at der er behov for aktive tiltag, som fremmer socialt udsattes muligheder for at gøre brug af deres ret til at få genoptaget deres sag – fx i form af en ekstrabevilling til udvalgte sociale hjælpeorganisationer og/eller brugerorganisationer, som kan oplyse socialt udsatte om deres rettighed og bistå dem ift. evt. ansøgning om genoptagelse.

Rådet bemærker, at lovforslaget giver mulighed for ekstraordinære afskrivninger af såkaldte ”grå” fordringer, hvor der er tvivl om retskraften, bl.a. under henvisning til, at de pågældende fordringer primært vedrører skyldnere med lav indkomst og lav betalingsevne, typisk på overførselsindkomst. Rådet finder dette hensyn meget fornuftigt. Rådet har gentagende gange påpeget, at det ikke giver mening at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer hos SKAT på at inddrive udeståender hos skyldnere, som har så lav betalingsevne, at de realistisk set aldrig kommer til at kunne betale. Mange i denne gruppe vil desuden have sociale problemer. Rådet mener i forlængelse heraf, at afskrivningsmuligheden bør gælde alle slags ”grå” fordringer for personer med lav betalingsevne, herunder også bøder og andre krav, der hviler på strafbare handlinger – som eller foreslås undtaget med henvisning til retsfølelsen. Rådet har forståelse for hensynet til retsfølelsen, men påpeger, at også personer, som har begået strafbare handlinger, kan være – og ikke sjældent vil være – socialt udsatte med lav eller slet ingen betalingsevne.