Rådet positiv over for lovforslag om forbedring af ressourceforløb og borgeres rettigheder

Rådet er generelt positivt indstillet over for forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).

Høringssvar

Rådet takker for høringen. Rådet er generelt positiv over for lovforslaget, der på flere områder betyder forbedringer af ressourceforløbsordningen og borgernes rettigheder. Generelt er Rådet optaget, af at de mange socialt udsatte, der er i beskæftigelsessystemet får den nødvendige hjælp til at klare deres problemer, og at beskæftigelsessystemet ikke bidrager med yderligere pres på en i forvejen udsat og presset gruppe. Langt de fleste vil gerne arbejde, hvis de kan. Derfor mener Rådet generelt, at den bedste beskæftigelsesindsats baserer sig på borgernes egne ønsker for deres liv – det gælder ikke mindst ift. ressourceforløb.

Rådet har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:

2.1 Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb
Det er positivt, at ressourceforløb bliver gjort frivillige for seniorer. Frivillighed er generelt en god ting, hvis man vil opnå fremskridt, og Rådet vil derfor opfordre til at ressourceforløb i det hele taget ændres, så det er et frivilligt tilbud og en ret, frem for noget man er tvunget til at deltage i.

2.2 Indsatsgaranti i ressourceforløb
Rådet bakker op om en indsatsgaranti. Det er vigtigt, at personer med sociale problemer ikke bare overlades til sig selv, men faktisk får den hjælp, det er vurderet, de har brug for. Selvom hovedformål med ressourceforløb er job, og jobrettede tilbud derfor er i fokus, vil Rådet gerne understrege, at for mange mennesker kan den rette sociale eller sundhedsmæssige hjælp være en helt nødvendig forudsætning for at komme i arbejde, og at for dem, der er gået ud af skolen uden elementærer færdigheder, kan det også være en afgørende forudsætning at sikre en uddannelsesmæssig indsats.

2.3 Tryghed i ressourceforløb – ret til sundhedsfaglig rådgivning
Rådet støtter ændringen, hvor det især også er vigtigt, at aktivering bliver sat i bero, mens det afklares om det kan skade borgerens helbred.

2.4 Flere i virksomhedsrettede forløb
Rådet har ingen bemærkninger.

2.5 Kortere ressourceforløb og nye aldersgrænser
Alt for mange har haft en fornemmelse af at blive kastet rundt i uendelige ressourceforløb. Derfor bakker Rådet op om at korte ressourceforløbene ned, så de bliver mere overskuelige og forhåbentligt også målrettede. Der er dog en risiko for, at pointen med at forkorte ressourceforløbene går tabt, når det stadig er muligt at tvinge modtagere i flere på hinanden følgende ressourceforløb. Derfor kan Rådet ikke anbefale, at man sætter aldersgrænsen for, hvornår man kan sige nej til flere ressourceforløb op. Tværtimod bør det gøres frivilligt at deltage i mere end et ressourceforløb for alle.

2.6 Afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte
Rådet har ingen bemærkninger.

2.7 Ændrede fradragsregler for lønindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Rådet mener, det er fornuftigt, at personer på ressourceforløb får mulighed for at arbejde flere ordinære timer uden modregning i ressourceforløbsydelsen. Det er målet, at modtagerne af ressourceforløbsydelse skal i job, derfor er det uheldigt, hvis modregningen er så stor, at det fratager modtagerne incitamentet til ordinære timer, hvor få det end måtte være. Der bør naturligvis også være opmærksomhed på, at det fortsat skal være attraktivt for en ressourceforløbsmodtager at få et fleksjob også med få timer.

2.8 Opfølgning på indsats i ressourceforløb
Rådet har ingen bemærkninger.

2.9. Førtidspension kan ikke frakendes udsendte soldater og andre statsansatte.
Rådet bakker op om forslaget. Det lyder logisk og fornuftigt at frygt for frakendelse af førtidspension kan afholde tidligere soldater med PTSD fra at arbejde i de perioder, hvor de har det godt, og at det ville være godt for både beskæftigelsen og gruppens generelle trivsel, hvis de i højere grad udnyttede gode perioder til at arbejde. Det er meget nærliggende at tro at samme gør sig gældende for andre førtidspensionister med PTSD eller andre sygdomme, der gør at deres helbred og muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet er svingende. Derfor vil Rådet opfordre til at man giver samme tryghed til andre førtidspensionister. Jf. ministeriets egne opgørelser er der ikke noget, der tyder på, at det vil betyde et tab. Til- og frakendelse af førtidspension bør principielt basere sig på helbredssituation og forudsætninger ift. arbejdsmarkedet – uanset årsagerne til disse.