Forslaget om Én Plan er et skridt i den rigtige retning

Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at udarbejde Én plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslaget.

Rådet er grundlæggende positiv overfor forslaget om Én Plan. Rådet har længe efterlyst redskaber, som kan sikre en samlet plan for de borgere, hvis problematikker spænder over flere forvaltninger. Samtidig har Rådet efterlyst sammenhæng mellem bl.a. sociale indsatser og jobcenter – hvor oplevelsen i dag er, at jobcentrenes krav kan komme på tværs af og i værste fald forpurre den sociale indsats, som iværksættes i socialforvaltningen.

Rådet er dog optaget af, at ordningen bliver skruet sammen på en måde, så borgerens medvirken og ejerskab til planen sikres. Samtidig er Rådet optaget af, at ordningen ikke får som konsekvens, at målgruppen får færre eller ringere tilbud.

Konkret har Rådet følgende forslag til justeringer/præciseringer af forslaget:

Som forslaget ser ud nu, er det kommunen, som vurderer, om en borger kan have gavn af at blive omfattet af Én Plan. Rådet mener, at en borger selv skal kunne bede om at komme i betragtning til at få Én Plan, og at kommunen i så fald skal være forpligtet til at tage muligheden op til seriøs overvejelse.

Endvidere mener Rådet, at der skal stilles de nødvendige krav til dokumentation i Én Plan, sådan at den er tilstrækkelig ifm. fx en sag om ansøgning til førtidspension (jf. at STAR i en analyse fra januar 2018 af 78 sager har vurderet, at i 45 pct. af sagerne kunne kommunen have belyst sagen bedre).

I forhold til, hvilke sektorer som er omfattet af forslaget, vil Rådet pege på, at mange socialt udsatte også modtager behandling fra det regionale sundhedsvæsen. Særligt i forhold til personer med dobbeltbelastning (misbrug og psykisk sygdom) er sammentænkning med indsatsen i bl.a. psykiatrien helt afgørende. Det er derfor vigtigt at arbejde videre med tankerne og finde veje til, at der også er sammenhæng og helhed i hhv. den kommunale og den regionale indsats for borgeren. Rådet er imod forslaget om, at der skal tilvejebringes hjemmel til, at udveksling af data mellem forskellige forvaltninger kan ske uden borgerens samtykke. Det er indlysende, at de forskellige forvaltninger skal kunne dele oplysninger for at kunne lægge en samlet plan for borgeren, men det må ske ved, at borgeren afgiver en samtykkeerklæring. Et samtykke fra borgeren vil også understøtte den grundpræmis, som er afgørende for, at Én Plan får succes – nemlig at borgeren selv tager aktivt del i og ejerskab til Én Plan.

Afslutningsvis vil Rådet anbefale regeringen, at arbejdet med at tænke mere på tværs af forvaltninger udbredes til ikke blot at omhandle forslaget om Én Plan. Selvom forslaget kan være et godt tiltag for mange, er det ikke vidtgående nok i retning af at give borgeren magten over eget liv og give borgeren den støtte, der skal til, for at borgeren kan tage og forvalte magten over eget liv. Rådet anbefaler, at der gennemføres forsøg med såkaldt personligt ombud, som kendes fra Sverige. Personligt ombud er et tilbud til udsatte borgere om at få tilknyttet en lønnet, uvildig professionel person (et ombud), som kan støtte, rådgive og samordne indsatserne i forhold til den enkelte. Det personlige ombud indeholder elementer af en personlig rådgiver, bisidder og støtte- og kontaktperson.

Endvidere anbefaler Rådet, at der iværksættes tiltag til en mere gennemgribende kulturændring i kommunerne ift. at opnå større forståelse for samt lydhørhed overfor socialt udsattes ofte meget komplekse og sammensatte problemer. Opkvalificering af nøglemedarbejdere med særlig kompetence i at arbejde sammen med socialt udsatte målgrupper kan være endnu ét tiltag i den rigtige retning.