Rådet modstander af nye skærpelser af adgang til kontanthjælp

Rådet kan ikke støtte regeringens forslag om, at opholdskravet endnu engang skærpes, samt at der indføres et beskæftigelseskrav for optjening af retten til kontanthjælp.

Høringssvar

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af lovforslaget.

Som Rådet for Socialt Udsatte har henvist til gentagende gange er det dokumenteret af blandt andet VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at familier på lave ydelser lider markante afsavn. Det gælder både materielle afsavn samt afsavn i form af forringet livskvalitet på både voksne og børn. Samtidig er det dokumenteret, at flertallet af personer udenfor arbejdsmarkedet med andre problemer end ledighed ikke kan reagere på økonomiske incitamenter pga. sygdom eller sociale problemer, jf. bl.a. rapporten ”Holder påstandene?” fra 2016, hvor analysebureaet Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte gennemgår det empiriske grundlag for de seneste års beskæftigelsesreformer.

På den baggrund kan Rådet ikke støtte regeringens forslag om, at opholdskravet endnu engang skærpes, samt at der indføres et beskæftigelseskrav for optjening af retten til kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Rådet er af den opfattelse, at et værdigt forsørgelsesniveau, som dækker et minimumsbudget efter danske standarder, bør være en ret for enhver borger, som har lovligt ophold i Danmark fattigdom skaber blot yderligere marginalisering. Til eksempel kan nævnes, at en enlig uden børn på integrationsydelse i dag har et underskud på cirka 3.000 kr. om måneden, mens et par på integrationsydelse med to børn har et underskud på cirka 1.300 hver måned set i forhold til et dansk minimumsbudget (Kilde: Beskæftigelsesministeriet).

Hvad angår kravet om 2 år og 6 måneders beskæftigelse mener Rådet principielt, at der er for lidt opmærksomhed på, at det ikke nødvendigvis er den enkeltes motivation, som er barriere for at få en fod indenfor på det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked passer ikke nødvendigvis til lediges kvalifikationer og kompetencer (se også i denne forbindelse dokumentation i rapporten ”Holder påstandene?” fra 2016). Rådet vil anbefale, at der ses på andre beskæftigelsesfremmende redskaber – ift. både nydanskere og andre udenfor arbejdsmarkedet – som alternativ til den fremherskende fokus på at fremme beskæftigelse gennem at begrænse adgangen til et værdigt forsørgelsesgrundlag.