Frikommuneforsøg har flere gode elementer

Rådet er overordnet positivt over for flere af elementerne i det lovforslag, som giver frikommunerne nye muligheder for forsøg, men har en række kommentarer.

Høringssvar

Høring over udkast til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)

Rådet takker for høringen af ovenstående udkast til lov. Rådet har følgende bemærkninger til udvalgte af lovforslagets del-elementer:

For så vidt angår forslag 1 om fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere og forslag 2 om ledighedsydelse (fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder) har Rådet den generelle bemærkning, at det er positivt med forenklinger af de komplekse og bureaukratiske regler på beskæftigelsesområdet. For så vidt angår forslag 3 om hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til socialt udsatte grupper under 30 år i forbindelse med transport til bl.a. tilbud efter serviceloven og sundhedsloven mener Rådet, at det er en ordning, som socialt udsatte grupper over 30 år også vil have gavn af, og at denne målgruppe derfor bør inkluderes i forsøget.

For så vidt angår forslag 5-8 om velfærdsteknologi har Rådet den generelle bemærkning, at Rådet principielt er åbent overfor velfærdsteknologi, som kan komme socialt udsatte grupper til gavn, men at Rådet samtidig understreger, at det er helt afgørende at have den enkelte beboers selvbestemmelse for øje, og at hensynet til den enkeltes selvbestemmelse altid skal veje højere end bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde el. lign. Rådet ønsker at påpege, at brug af velfærdsteknologi både kan være tryghedsfremmende, men også fremmedgørende, hvis teknik træder i stedet for mennesker. Det er derfor ikke altid den bedste løsning for borgerne endsige en genvej til færre udgifter at satse på velfærdsteknologi.

Særligt i forhold til forslag 6 om brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for borgere i eget hjem, som er i målgruppen for bl.a. botilbud, mener Rådet, at det bør fremgå, at forslaget aldrig må have den konsekvens, at borgeren ikke i tide får det botilbud, som passer til vedkommendes behov. Rådet bemærker og finder det positivt, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at anvendelse af magt og andre indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret skal begrænses til det absolut nødvendige, og at sådanne foranstaltninger aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Rådet bemærker dog, at ”det absolut nødvendige” er et elastisk begreb – som skal ses i lyset af bl.a. normeringer på botilbuddet mv. Rådet mener derfor, at det bør fremgå, at der skal gennemføres en evaluering af dette forhold efter en vis prøveperiode, så man kan få viden om, hvorvidt overvågning/tvang kommer til at erstatte pleje og omsorg. I forhold til forslag 9-11 om hhv. forebyggelse af udsættelser, samarbejde med private om start- og inklusionsboliger og frasalg af restarealer har Rådet den generelle bemærkning, at der er et massivt behov for flere billige boliger til udsatte grupper samt for at forebygge udsættelser, og at de foreslåede forsøgsordninger kan være små skridt i den rigtige retning, som Rådet vil følge, såfremt de bliver vedtaget.

For så vist angår forslag 12 om udslusningsboliger er Rådet også positiv, men påpeger, at det bør fremgå af lovens bemærkninger, at der i god tid før udløbet af den evt. femårige periode skal være lagt en boligplan for fremtiden for den enkelte borger, således at borgeren ikke pludselig står med en bolig, som vedkommende ikke kan betale, og som over en måske femårig periode kan have fået en permanent karakter. Endvidere mener Rådet, at der skal være mulighed for, at borgere, der får et kortvarigt behov for en mere omfattende hjælpeindsats, kan få det (fx ved kortvarigt at flytte fra egen bolig til fx et botilbud). Fokus er i dag først og fremmest på, at borgerne kontinuerligt får det bedre – og hvis de mod forventning får det dårligere, skal de i dag i værste fald vente på, at de bliver så dårlige, at de kan blive indlagt – hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Forslaget bør således tage højde for, at forløbene ikke nødvendigvis er kontinuerlige.

I forhold til forslag 13 om et mere sammenhængende forløb i psykiatrien bemærkes, at Rådet ofte har efterlyst langt mere sammenhæng mellem hhv. psykiatri og socialpsykiatriske indsatser for borgere med komplekse sociale og psykiatriske problemstillinger. Rådet finder det foreslåede forsøg interessant og vil følge forsøget, såfremt det bliver vedtaget.