De Anbragtes Vilkår
Fra anbragtes egne erfaringer til politiske forslag
De Anbragtes Vilkår holde topmøder, hvor erfaringseksperter mødes og udveksler erfaringer og viden.
I foreningen De Anbragtes Vilkår har de udviklet topmøder som redskab til at involvere mange flere tidligere anbragte både i foreningen og i den direkte opgave at formulere politiske anbefalinger, der tager direkte udgangspunkt i tidligere anbragtes egne levede erfaringer. Eksemplet beskriver metoden og overvejelserne bag afviklingen af topmøderne i 2020.
Nuværende og tidligere anbragte som aktive medskabere af politik
De Anbragtes Vilkår er en forening stiftet af tidligere anbragte. Foreningen arbejder for at sikre, at nuværende og tidligere anbragtes viden, interesser og ønsker bliver hørt på anbringelsesområdet. Derfor indsamler foreningen til dagligt tidligere anbragtes erfaringer, holdninger og input gennem dels deres Advisory Board, der også udgør deres pulje af frivillige, og dels igennem en ekspertgruppe af nuværende anbragte.
En gang om året løber foreningens største arrangement af banen: De Anbragtes Vilkårs topmøde. Det første blev holdt i 2018 og det andet i 2020. Det første topmøde havde til formål at samle bred viden om, hvad tidligere anbragte gerne så, at foreningen skulle være for dem, og hvad der skulle arbejdes med politisk på anbringelsesområdet. Til foreningens andet topmøde i 2020 valgte de at afholde to temabaserede topmøder, et i København og et i Aarhus, hvor temaet ’Alle anbragte børn skal have en voksen, de kan stole på’ var omdrejningspunktet. Temaet blev behandlet med udgangspunkt i deltagernes levede erfaringer.
Temaet, der blev valgt pba. diskussioner både med ekspertgruppen og Advisory Boardet, var i hele 2020 den røde tråd for foreningens kommunikation udadtil. På den måde havde en bred kreds af personer med anbringelseserfaring direkte indflydelse både på topmødernes og på foreningens arbejde.
Topmødet som fundament for indflydelse
Formålet med topmøderne er at involvere så mange tidligere anbragte som muligt i foreningens arbejde og ikke kun dem, der er aktive medlemmer. Derfor opfordrer foreningen alle, der har en anbringelse bag sig til at tilmelde sig, uanset alder, type af anbringelser og landsdel. På topmøderne er de med til at sikre, at foreningens vidensgrundlag også stemmer overens med deres oplevelser.
At vi har den fælles historie gør bare, at man smider sit skjold. Man har jo samtaler, man ellers ikke engang ville have haft med sine venner før efter flere år. Der kom helt en Band of Brothers-stemning: at vi er fælles om en sag, vi alle brænder for.
Topmøderne er et nyere tiltag i foreningens arbejde, men bliver af foreningen allerede set som deres grundaktivitet og som et symbol på deres tilgang til sikre, at nuværende og tidligere anbragte får indflydelse på foreningen og på de politiske beslutninger: Med topmøderne har foreningen udviklet et format, hvor det er tidligere anbragtes egne erfaringer og løsninger, der udgør rygraden af foreningens politiske anbefalinger. Selvom både det brede topmøde og det temabaserede er givende på hver sin måde, beskrives der i det følgende den tilgang, der lå bag de to temabaserede topmøder i 2020, og hvordan den sikrede, at foreningens politiske anbefalinger blev skabt af tidligere anbragte selv ud fra deres egne levede erfaringer.
Før topmøderne: Hvilke valg tog de og hvorfor?
Temaet som rammesætning
At vælge et tema for topmøderne var en bevidst rammesætning: Ved at skulle forholde sig til et tema, fik deltagerne mulighed for at sætte deres personlige erfaringer i spil i forhold til noget konkret og samtidig finde frem til fælles erfaringer på tværs.
Rekruttering gennem netværk skaber motivation og tillid
Topmøderne blev annonceret på Facebook og i et nyhedsbrev. I 2020 fik møderne særlig opmærksomhed pga. statsministerens nytårstale, der netop det år havde anbringelses-området som hovedtema. Men trods opmærksomheden vidste foreningen, at den bedste vej til rekruttering var gennem deres egne netværk som tidligere anbragte. Rekrutteringen blev mere personlig og skabte tryghed og motivation blandt dem, der blev kontaktet.
Inddeling af deltagere efter anbringelsesbaggrund og alder ved tilmelding
Deltagere skulle ved tilmeldingen oplyse deres alder og anbringelsesbaggrund – fx plejefamilie eller døgninstitution – så foreningen kunne inddele deltagerne i bordgrupper, hvor de sad sammen med andre med samme type anbringelse bag sig og inden for samme aldersgruppe. På den måde ville deltagerne ikke skulle bruge tid på at forklare lovgivninger eller typer af anbringelser for hinanden, og ingen ville føle sig udenfor, som de måske ville have gjort, hvis fx alle i ens gruppe havde været i plejefamilier, og man selv havde boet på en institution.
Facebookgruppe til tryghed og alt det praktiske
For mange af deltagerne var topmøderne den første anledning til at dele deres historie med andre tidligere anbragte. At møde op var derfor et stort skridt for mange. Det vidste foreningen og oprettede derfor en Facebookgruppe, hvor alle tilmeldte kunne få en fornemmelse af hinanden og få praktisk information om dagen. De vidste, at det var nødvendigt med sådan en gruppe for at skabe tryghed blandt deltagerne, så de vidste, hvad de kunne forvente af topmødet, og hvad der blev forventet af dem.
Topmødernes afvikling: Hvilket format valgte de og hvorfor?
Et forum for tidligere anbragte oprettet af tidligere anbragte
Foreningens sekretariatet hjalp til med programmet og med det praktiske ved selve afholdelsen af topmøderne. Alt andet blev udført af medlemmer i foreningen, der alle selv havde anbringelsesbaggrund. Dette var et bevidst valg for at skabe den tryghed og tillid, som foreningen vidste, var afgørende for topmødets succes: De ønskede at vise deltagerne, at de alle var i samme båd, talte samme sprog og havde forståelse for hinandens oplevelser.
Bordsnakke med en tidligere anbragt som bordformand
Det meste af samtalen foregik ved mindre borde, hvor hvert bord havde en bordformand, der var frivillig i foreningen og selv var tidligere anbragt. Bordformændene hjalp både med at holde dialogen kørende, overholde rammerne og med at sikre, at alle kom til orde. Derudover skabte deres egen anbringelsesbaggrund en fælles forståelse, som ikke på samme måde ville kunne opnås, hvis bordformændene ikke selv havde været anbragt. Samtidig kan det at se en anden tidligere anbragt tage en aktiv rolle som bordformand give en tro på egen indflydelse blandt deltagerne og en tro på, at de en dag selv ville kunne gøre det samme.
Både plads til åben diskussion og til at arbejde med konkrete forslag
Hvert bord talte først åbent om temaet, hvorefter de arbejdede med en til to problematikker og løsninger, der var defineret på forhånd. Øvelsen sluttede med en prioritering af løsningerne og en formulering af bordets drømmescenarie. Skiftet mellem formater gav plads til, at deltagerne både kunne bidrage bredt med deres erfaringer og samtidig sikre, at de også fik lov at bruge deres erfaringer til at løse konkrete problemstillinger og komme med forslag til forbedringer.
Panel af politikere og fagpersoner på besøg
Som afslutning var der inviteret et panel af politikere og fagpersoner. Panelet blev først fordelt ved bordene, hvor de fik præsenteret bordenes forslag. Derefter blev de inviteret på scenen for at kommentere på, hvad de havde hørt og for at svare på deltagernes spørgsmål. For foreningen var det vigtigt, at bordsnakkene lå først i programmet. Dels for at deltagerne kunne tale sig varme, men også for at give dem mulighed for at komme af med deres frustrationer over systemet. Som en fra foreningen selv siger det, var deltagernes potentielle vrede på det tidspunkt blevet vendt til nysgerrighed.
Efter topmøderne – hvad blev topmøderne brugt til?
Et nyt politisk anbefalingskatalog baseret direkte på tidligere anbragtes erfaringer
De politiske anbefalinger, der blev skabt ved hvert bord på topmødet, er efterfølgende blevet til De Anbragte Vilkårs anbefalingskatalog, som de bl.a. har overleveret til social- og ældreminister Astrid Krag (S). Anbefalingerne baserer sig direkte på tidligere anbragtes egne erfaringer og bud på løsninger set fra deres perspektiv – et vidensgrundlag som i dag styrker foreningens arbejde fx i politiske arbejdsgrupper mv. Derudover har topmøderne givet foreningen stærkere kontakt til tidligere anbragte over hele landet, og nogle deltagere på topmøderne er også blevet frivillige. Anbefalingerne er også blevet præsenteret for deltagerne, så de kan følge med i, hvad deres bidrag på topmødet er blevet til.
Input fra dagen har lagt grundlaget for foreningens kommunikation
Topmøderne blev også brugt til at indsamle videoer og udtalelser fra deltagerne, som efterfølgende er blevet brugt i foreningens kommunikation udadtil. Dette var muligt, fordi foreningen havde valgt, at topmødernes tema også skulle være temaet for foreningens arbejde. På den måde har topmøderne lagt skitsen for foreningens overordnede kommunikation for hele året.
OPMÆRKSOMHEDS-PUNKTER
Balancegangen mellem enkelthistorier og det fælles mål
Når man inviterer mennesker med hver deres historie til at møde andre ligesindede måske for første gang, kan det være en udfordring både at få opfyldt deres behov for at tale løst med hinanden og samtidig sikre, at alle kommer til at arbejde frem mod et fælles mål. For De Anbragtes Vilkår var den balancegang et vilkår, som de har skulle lære at facilitere sig ud af. Her er nogle af de læringspunkter, som de tager med fra deres topmøder:
- Hav et tema og en klar ramme for, hvad der skal debatteres på mødet. Det giver tryghed, at alle ved, hvad de skal tale om, og hvad de ikke skal. Man kan godt starte med mere åben snak men sørg for at prioritere tid til, at deltagerne kan arbejde med det, der går på tværs af deres historier
- Hav en forventningsafstemning både før og lokalet og henviste til løbende. under mødet. Tal åbent med deltagerne om, hvad de kan forvente af mødet, og hvad de ikke kan – fx at de gerne må fortælle om dele af deres historier, men at de ikke får mulighed for at fortælle alt
- Forbered facilitatorerne på, hvad de skal gøre, hvis en deltager deler for meget. Aftal på forhånd, hvordan man kan anerkende deres mod og samtidig gøre det klart, at der er rammer for mødet, som alle har aftalt at overholde.
At åbne for sårbare snakke uden at kunne følge op
Hvis man har deltagere, der for første gang taler højt om dele af deres liv, som har været svære for dem, kan man opleve, at deltagerne får reaktioner enten i løbet af eller efter et møde. Det er helt naturligt, men også noget der kan skabe udfordringer. Særligt ved et format som topmøderne, hvor man kun har deltagerne med én gang og ikke har mulighed for at følge op på dem, når de kommer hjem. De Anbragtes Vilkår brugte følgende greb:
- Søg information om tilbud til målgruppen: Før topmødernes afholdelse søgte foreningen information om andre tilbud, som de kunne henvise deltagerne til, hvis de fik behov for at tale med nogen efter møderne. På dagen medbragte de flyers, som de lagde ud i lokalet og henviste til løbende
- Vær åben og naturliggør reaktionerne: På topmøderne italesatte facilitatorerne ved starten af møderne, at deltagerne kunne opleve at få reaktioner under og efter møderne, og at det var helt naturligt. De naturliggjorde det for at sikre, at ingen sad tilbage efterfølgende med en følelse af, at det var dem, der ikke var gode nok. Det skabte en åbenhed om, at deltagerne kunne henvende sig til facilitatorerne, hvis de havde behov for at vide, hvor de kunne få hjælp.
Kontakt
