Stort behov for bedre vilkår for udsatte stofbrugere

Vi kan hjælpe udsatte stofbrugere langt bedre end i dag, hvis vi skaber rammer for en udgående og fleksibel rusmiddelbehandling, forsker i substitionsbehandling, bruger advarselreglen og stopper med at konfiskere brugernes stoffer.

Hånd med cigaret
Debatindlæg

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Socialmonitor.dk den 15. marts 2024.

Debatten om rusmidler vækker ofte store følelser og kommer hurtigt til at handle om for og imod afkriminalisering i stedet for behandling og støtte, som er helt afgørende for at forbedre vilkårene for udsatte stofbrugere.

I Danmark er der mange socialt udsatte mennesker, som er meget afhængige af deres stoffer. De bruger stofferne som selvmedicinering og til at dulme fysiske og psykiske lidelser, som de ikke får tilstrækkelig behandling for i sundhedsvæsnet og psykiatrien.

Der er brug for, at vi får en langt bedre forståelse for og anerkendelse af, hvad stofferne betyder for brugerne, og at vi bruger den forståelse til at skabe bedre vilkår for dem.

Bedre rammer for behandling

I Danmark har cirka 32.000 mennesker et højrisikoforbrug af hash, og cirka 52.000 mennesker har et højrisikoforbrug af andre ulovlige stoffer. Sådan lød seneste skøn fra Sundhedsstyrelsen i 2019.

Alligevel er det kun omkring 21.000 mennesker, der er i behandling – og blandt dem er socialt udsatte stofbrugere underrepræsenterede. Det handler ikke om, at størstedelen ikke ønsker hjælp, men i stedet om, at behandlingen ikke virker for dem. Mange har adskillige kuldsejlede forsøg på behandling bag sig.

For mennesker i social udsathed kan det være nærmest umuligt at følge en behandling, som kræver dagligt fremmøde på faste tidspunkter, og som starter forfra, hvis man udebliver i tre dage. Vi kan hjælpe langt bedre ved at lave en mere fleksibel, håndholdt og fremskudt behandling i hele landet.

Under coronapandemien lykkedes vi med gode fleksible og fremskudte indsatser. Vi så, hvordan flere kom i behandling, og vi så, at man sagtens kan udlevere substitutionsmedicin til flere dage ad gangen, så brugeren får større frihed til at leve sit liv og passe en hverdag ved siden af behandlingen.

Lad os bruge de erfaringer og lad os i det hele taget modernisere rusmiddelindsatsen, så den medicinske behandling i højere grad tænkes sammen med den nødvendige sociale indsats og frem for alt tager udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker.

Forskning i behandling for brug af kokain og hash

Behandling af abstinenser er helt afgørende for at kunne hjælpe stofbrugere – ikke kun i rusmiddelbehandling, men også under indlæggelser i psykiatrien og på hospitalet, så man kan gennemføre den behandling, man har brug for, og for at skabe ro til at kunne tage imod social støtte.

På Vesterbro i København og andre steder i landet, hvor der er en åben stofscene, har kokain for længst erstattet heroin som det mest udbredte stof. Alligevel er der ikke anerkendt behandling i Danmark, som substituerer for kokain. Det samme gælder for hash.

Det betyder, at en meget stor gruppe af stofbrugere slet ikke får den behandling og støtte, de har brug for og bliver fastholdt i et udsat liv.

Vi er nødt til at forske målrettet i substitutionsbehandling til mennesker, som er afhængige af kokain og hash og eventuelle andre stoffer.

Der er gjort forsøg med substitutionsbehandling for kokain i udlandet, men der er endnu ikke evidens nok. Men der er viden at bygge på, så lad os få en forskningsindsats i gang – eventuelt i internationalt samarbejde – så vi kan hjælpe stofbrugerne bedre.

Vi skal bruge advarselsreglen og ikke konfiskere stoffer til eget forbrug

I dag betyder advarselsreglen i lov om euforiserende stoffer, at socialt udsatte stofbrugere med lave indtægter ikke skal have en bøde, men blot en advarsel, hvis politiet tager dem med stoffer til eget forbrug. Men reglen bliver slet ikke anvendt nok, og det har store og negative konsekvenser for udsatte stofbrugere, som kun bliver mere udsatte af bøder.

Reglen betyder også, at de ikke får konfiskeret deres stoffer, hvis de er tæt på et stofindtagelsesrum. Men det skaber en uholdbar forskelsbehandling for dem, som opholder sig langt fra de få steder i landet, hvor der er stofindtagelsesrum.

Socialt udsatte mennesker med stærk stofafhængighed lever ofte et liv præget af flere komplekse problemer såsom psykiske lidelser, traumer, somatiske lidelser, hjemløshed og ufrivillig handel med sex.

Når de får konfiskeret deres stoffer, skal de skaffe penge til nye stoffer via kriminalitet, sexsalg eller endnu mere gæld på det kriminelle marked. Det skaber risiko for vold, mere straf og mere gæld, forværring af psykisk og fysisk helbred og endnu dårligere mulighed for at komme ud af udsathed.

Regeringen har varslet en ændring af advarselsreglen. Vi håber selvfølgelig, at det bliver en lempelse, som kommer alle udsatte stofbrugere til gode.

Kontakt

Portræt af Kristian Volden

Kristian Volden

Presse- og kommunikationskonsulent
41 85 10 21