Sundhedsprofil for socialt udsatte grønlændere i Danmark

Undersøgelsen dokumenterer for første gang socialt udsatte grønlænderes sundhed, sygelighed og trivsel pba. data fra SUSY UDSAT 2017.

Rapport

Overordnet set viser undersøgelsen en række markante forskelle i sundhed, sygelighed og trivsel mellem socialt udsatte grønlændere i Danmark og øvrige socialt udsatte.

Forskellene går bl.a. på, at

  • socialt udsatte grønlændere har lavere forekomst af sygelighed end gruppen af øvrige socialt udsatte. Andelen af socialt udsatte grønlændere, der fx lever med langvarig sygdom er mindre blandt socialt udsatte grønlændere sammenlignet med gruppen af øvrige socialt udsatte.
  • socialt udsatte grønlændere i langt højere udsættes grad for vold og trusler end øvrige socialt udsatte. Fx har 31 % blandt socialt udsatte grønlændere været udsat for lettere fysisk vold mod blot 16 % i gruppen af øvrige socialt udsatte.
  • socialt udsatte grønlændere har et mindre forbrug af visse sundhedsydelser. Det gælder særligt ift. tandlægebesøg. Kun 30 % af socialt udsatte grønlændere har været til tandlæge inden for det seneste år, hvorimod tallet er 47 % blandt øvrige socialt udsatte
  • andelen, der har en diagnosticeret sindslidelse, er markant mindre blandt socialt udsatte grønlændere, nemlig 15 %, sammenlignet med gruppen af øvrige socialt udsatte, hvor andelen er 42 %.

Download rapporten til højre på denne side.

Kontakt