Her kan du finde Rådet for Socialt Udsattes udgivelser. Du kan søge på både årstal og emne. Du er velkommen til at kontakte os på post@udsatte.dk, hvis du ikke finder den publikation du søger.
Hvordan former tilværelsen sig for socialt udsatte, der vælger at bo i det såkaldte Udkantsdanmark? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo langt fra storbyen, når man samtidig har problemer med psykiske lidelser, stof- eller alkoholmisbrug? Og hvordan er forholdene for dem, der skal udføre socialt arbejde i disse kommuner? Hvilke fordele og begrænsninger møder man, når man arbejder i tyndt befolkede områder?
Det er noget af det, Rådet for Socialt Udsatte har sat sig for at belyse med denne undersøgelse.
Denne publikation præsenterer resultaterne af en registerbaseret analyse af dødelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte i perioden 2007 - 2015.
Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2017 indeholder Rådets forslag til forbedringer af indsatsen for socialt udsatte og samler op på Rådets arbejde fra april 2016 til april 2017.
Rapporten, som er udført for Rådet for Socialt Udsatte af analysebureauet Analyse & Tal, samler eksisterende viden, forskningsresultater, registerdata mv. for at belyse, om der belæg for de politiske præmisser bag skiftende regeringers reformer af blandt andet førtidspension og kontanthjælp.
Denne publikation er et resumé af hovedpointerne fra rapporten af Analyse & Tal ”Holder påstandene? - Gennemgang af det empiriske grundlag for beskæftigelsesreformerne” fra 2017. Derudover er der suppleret med enkelte resultater af en befolkningsundersøgelse gennemført af Epinion.
Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte – er der socialt udsatte, hvem er socialt udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen højt nok prioriteret? Hvorfor, mener danskerne, bliver nogle socialt udsatte i Danmark? Og hvor mange danskere betragter sig selv som socialt udsatte?
Der bliver flere unge på kontanthjælp, flere unge hjemløse og flere unge med misbrug. Det viser statistikkerne. Men hvem er de unge bag de tørre tal? Det satte Rådet for Socialt Udsatte sig for at blive klogere på i denne publikation.
Social- og integrationsministeren lovede i oktober 2012 i sin strategi 'Metoder der virker på narkoområdet' en række løfterige initiativer for at forbedre den sociale indsats for stofmisbrugere. Der blev lovet lovgivning om obligatorisk opfølgning, nationale retningslinjer for misbrugsbehandling og otte andre konkrete initiativer. Siden er der ikke sket noget.
Socialt udsatte dør i gennemsnit 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte. Det viser undersøgelsen "Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012".
Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkning, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer?