Her kan du finde Rådet for Socialt Udsattes udgivelser. Du kan søge på både årstal og emne. Du er velkommen til at kontakte os på post@udsatte.dk, hvis du ikke finder den publikation du søger.
Socialt Udsattes Situation - Årsrapport 2020 behandler forskellige måder at anskue social udsathed på, samler op på tilgængeligt tal- og datamateriale på det sociale område og præsenterer Rådets seneste rapporter om bl.a. sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter og socialt udsattes brug af klagesystemet.
Rådet for Socialt Udsatte har undersøgt socialt udsattes adgang til klagesystemet. Undersøgelsen søger at finde svar på, hvilke forhold der påvirker socialt udsattes brug af klagesystemet på det sociale område.
Rådet for Socialt Udsatte har undersøgt, hvad der karakteriserer de bisidderordninger, der er tilgængelige for socialt udsatte, hvordan de er organiseret, hvor stor deres kapacitet er og hvordan de tilrettelægger hjælpen.
Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2018 indeholder Rådets forslag til forbedringer af indsatsen for socialt udsatte og samler op på Rådets arbejde fra april 2017 til medio maj 2018.