Etabler et socialt beredskab

I 2020 oprettede regeringen fire partnerskaber på social- og ældreområdet, som havde til opgave at skabe tryghed og modvirke mistrivsel under COVID-19-pandemien. Partnerskaberne blev videreført i 2022, hvor Rådet for Socialt Udsatte har faciliteret arbejdet i Partnerskabet for Udsatte Voksne.

Det arbejde har bl.a. ført til en række anbefalinger om et socialt beredskab, som rådet foreslog første gang i 2020. Herunder kan du læse anbefalingerne til et socialt beredskab fra Partnerskabet for Udsatte Voksne.

Formålet med et socialt beredskab

Formålet med et socialt beredskab er at kunne forebygge og afhjælpe de negative følgevirkninger, som en krise, som COVID-19 eller andre fremtidige kriser med op- og nedlukninger, kan afføde for mennesker i social udsathed. Sådanne følgevirkninger kan fx være isolation, mangel på mad, vold, ensomhed, misbrug, forværring af psykiske og fysiske udfordringer.

Et socialt beredskab skal gribe de mennesker, der i forvejen er udsatte eller sårbare og forhindre, at de bliver endnu dårligere eller lider nød på grund af den opståede krise. Det vil samtidig give en mere ensartet håndtering på tværs af kommuner, samt ruste alle aktører i det offentlige såvel som i civilsamfundet til at samarbejde om og håndtere fremtidige kriser.

Anbefalinger til et socialt beredskab

Et socialt beredskab skal sørge for planer for hurtig og agil handling både på nationalt og lokalt niveau, hvis der opstår en krise. 

Det nationale sociale beredskab

• Socialministeriet skal være i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, så vejledninger og vigtig information kan viderebringes lokalt uden unødig forsinkelse. Et tæt samarbejde med sundhedsmyndigheder kan evt. sikres ved at skrive socialministerens rolle ind i epidemiloven.

• Udarbejdelse af en social beredskabsplan på nationalt niveau omfatter de tiltag, der udgår fra Socialministeriet og øvrige relevante organisationer på nationalt niveau fx KL, Danske Regioner og organisationer for sociale tilbud samt sociale og velgørende organisationer m.fl.. Under COVID19-krisen var der eksempelvis tæt koordinering mellem Social- og Indenrigsministeriet og Hus Forbi, andre brugerorganisationer og frivillige sociale organisationer, hvilket var med til at gøre vejen fra beslutning til handling kort.

• Planen bør tage stilling til, hvordan kommunikationen i beredskabet går fra nationalt niveau til lokalt niveau, til institutioner og til mennesker i social udsathed. En beredskabsplan skal tage højde for, at der skal kommunikeres forskelligt til forskellige målgrupper. Derfor er det vigtigt, at sproget heri hverken bliver for juridisk eller sundhedsfagligt.
  Socialfaglig indsigt er nødvendig i kommunikationen. Det kan sikres, ved at socialstyrelsen indgår i arbejdet sammen med sundhedsmyndighederne.

• Der skal være en plan for sikring af personale i civilsamfundet, herunder både medarbejdere og frivillige, der varetager kritiske funktioner fx med hensyn til værnemidler og vaccinationer.

De lokale sociale beredskabsplaner

• Socialministeriet kan sørge for, at de lokale beredskabsplaner bygger på de erfaringer, der er fra den nuværende krise. Det er oplagt, at anmode aktørerne i de tre partnerskaber om at bidrage til, hvad en lokal beredskabsplan som minimum bør indeholde.
• En social beredskabsplan redegør for, hvordan der samarbejdes på tværs af sektorer under op- og nedlukninger. Det anbefales, at kommunerne, som ansvarlige for de lokale sociale beredskabsplaner, redegør for hvilke aktører, der indgår i deres akutberedskab fx sundhedsmyndigheder, frivillige sociale organisationer m.fl. og redegør for, at beredskabet omfatter samtlige sociale institutioner og borgere i social udsathed i kommunen. En tæt koordinering mellem alle relevante aktører er en forudsætning for et velfungerende beredskab.
• Planer for mobilisering af henholdsvis medarbejdere og frivillige bør være en komponent i de sociale beredskabsplaner.
• Det sociale beredskab bør også omfatte foreninger, klubber mv., der hører under andre ressortområder.

Eksempler på specifikke elementer i et socialt beredskab

I Partnerskabet for Udsatte Voksne har der været stor opmærksomhed på og bekymring for de negative konsekvenser, krisen har haft på mennesker i social udsathed fx i form af selvisolation og ikke-håndterede psykiske og fysiske problemstillinger.

Partnerskabet ser gerne et socialt beredskab, der er i stand til at ’skrue op og ned’ for indsatser, der kan imødegå disse problemstillinger med hensyntagen til de negative konsekvenser nedlukning og isolation har for mennesker i social udsathed. Et beredskab skal samtidig kunne vejlede i at finde den rette balance, så borgere ikke unødigt ender i umenneskelig isolation, hvilket kan skabe yderligere problemer.

Et socialt beredskab kan bl.a.:

• vejlede under op- og nedlukninger om, hvordan kontakten til mennesker i socialt udsathed opretholdes, og derved forebygge unødig isolation og ensomhed samt sikre akutrådgivning, mad mv. Kontakten til socialt udsatte mennesker er nøglen til at komme godt igennem en krise. Digitale løsninger kan være en del af beredskabet.
• have planer for, hvor smittede personer kan isoleres, hvis de ikke selv har adgang til et sted.
• vejlede om, hvordan op- og nedlukning håndteres på sociale tilbud, væresteder, botilbud mv. Dette bør ske både for at undgå unødig isolation og for at sikre, at der er tilstrækkelige forholdsregler for at undgå smittespredning.
• vejlede om, hvad et akutberedskab som minimum skal indeholde, herunder hvor meget, der skal være åbent.
• tydeliggøre for organisationer og tilbud, om de er omfattet at nye retningslinjer og restriktioner. Fortolkning af regler må ikke overlades til de enkelte tilbud.
• sørge for, at myndighedernes anvisninger hurtigt oversættes til relevante fremmedsprog og at indholdet formidles fx i udsatte boligområder, på virksomheder med smittespredning osv.
• sørge for overblik over nyttige oplysninger fx om udlevering af mad, overnatning, udgående sundhedsbehandling, misbrugsbehandling, digitale tilbud mv.

Drift af socialt beredskab

Det sociale beredskab aktiveres under kriser. Dog bør det ’hvilende’ beredskab løbende vedligeholdes. Omorganiseringer, ny lovgivning, nye aktører mv. betyder, at beredskabet skal opdateres. 

Beredskabet bør ”testes” årligt både nationalt og lokalt, med gennemgang af arbejdsgange og opdatering af kontakter etc.

Et kriseberedskab vil være afhængigt af den eksisterende sociale infrastruktur (sociale indsatser, væresteder, udgående hjælpefunktioner), der kan nå ud til mennesker i social udsathed i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, at der ikke lukkes ned for indsatser uden for krisetider, men at kontakten ud til socialt udsatte mennesker bevares.

Rapport

Erfaringer og anbefalinger fra Coronapartnerskabet for Udsatte Voksne

Der blev gjort mange erfaringer på det sociale område under Covid-19-pandemien. Nogle af de mange erfaringer har ført til en række konkrete anbefalinger fra Partnerskabet for Udsatte Voksne, som du kan læse i denne publikation.

Rådet for Socialt Udsatte og Partnerskabet for Udsatte Voksne