Socialtandpleje
Her kan du læse om socialtandplejeordningen, der blev indført i 2020 som et tilbud til socialt udsatte mennesker, der falder uden for de øvrige tilbud i den kommunale tandpleje.
Ordningen henvender sig til socialt udsatte mennesker, som ikke kan bruge de mere almindelige tandplejetilbud – dvs. mennesker der bor på gaden og mennesker der bruger herberger, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed. I nogle kommuner er socialtandplejen udvidet til også at omfatte andre særligt socialt udsatte grupper.
Formålet med socialtandplejen er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet, sundhed og forebygge marginalisering. Den sociale tandpleje er med til at reducere social ulighed i tandsundhed og i sundhed generelt.
Socialtandplejen understøtter den overordnede målsætning for den kommunale tandpleje om at fremme oral sundhed og forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning.
Den kommunale tandpleje består af følgende tilbud:
- Børne- og ungdomstandpleje, der er målrettet alle børn og unge under 18 år
- Omsorgstandpleje, der ydes til borgere med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap
- Specialtandpleje, der er et specialiseret tilbud målrettet personer med sindslidelse, udviklingshæmning m.v.
- Socialtandplejen målrettet borgere med særlige sociale problemer, som ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud i omsorgs- og specialtandplejen og i praksistandplejen.
Baggrund
I finanslovsaftalen for 2020 afsatte regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet midler til at etablere en kommunal socialtandpleje. Der blev med aftalen afsat i alt 40 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til at etablere gratis tandpleje til de mest socialt udsatte borgere.
Lovgivning
Kommunerne er forpligtet til at etablere tilbud om socialtandpleje jf. sundhedslovens § 134a og tandplejebekendtgørelsens §§ 17-19.
- Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere)
- Bekendtgørelse om tandpleje
- Sundhedsstyrelsens vejledning om: ‘Omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje’
- Aftale om socialtandpleje, finanslov 2020: Tandpleje til socialt udsatte, faktaark
Hvem kan få behandling i socialtandplejen?
Hvis man vil gøre brug af socialtandplejen skal man visiteres af kommunen. Det er op til kommunen at vurdere, om den enkelte borger er i målgruppen for at modtage tandpleje i socialtandplejen. For at understøtte, at en så stor del af målgruppen som muligt visiteres til tilbud om socialtandpleje, har kommunen pligt til at oplyse om socialtandplejen – dvs. kommunen skal lave opsøgende arbejde for at sikre, at oplysninger om socialtandplejen når ud til relevante parter og borgere i målgruppen (jf. tandplejebekendtgørelsens § 18, stk. 3).
Oftest bliver man visiteret til ordningen via et af kommunens aktivitets- og samværstilbud, kommunens gademedarbejdere eller via herberger, varmestuer og væresteder. Spørg evt. det lokale borgerservicecenter, hvordan man kan blive visiteret.
Ved visitation til behandling i socialtandplejen vurderer kommunen:
- Om borgeren tilhører de mest socialt udsatte grupper - dvs. om borgeren er i målgruppen for aktivitets- og samværstilbud eller har midlertidigt ophold i kommunalt tilbud til personer med særlige sociale problemer (jf. §§ 104 og 110 i lov om social service), er gadehjemløs, eller i målgruppen for herberger, varmestuer eller væresteder på grund af hjemløshed (sociale kriterier)
- Om borgeren kan ikke benytte de øvrige tandplejetilbud i omsorgs- og specialtandplejen eller i praksistandplejen (forudsætninger for at benytte de øvrige tandplejetilbud)
- Om borgeren ud fra en tandfaglig vurdering har et konkret behandlingsbehov, som er omfattet af tilbuddet om socialtandpleje (konkret behov for tandpleje)
- Om borgeren har bopæl Danmark (jf. sundhedslovens § 7).
Kommunen kan også tilbyde socialtandpleje til socialt udsatte borgere, der ikke er omfattet ovenstående kriterier, men som alligevel ikke kan bruge de almindelig tandplejetilbud pga. særlige sociale problemer. Fx kan kommunen udvide målgruppen til borgere, der modtager forskellige former for sociale indsatser efter serviceloven, eller borgere der er i behandling efter sundhedsloven - fx kommunal alkoholbehandling efter stofmisbrugsbehandling.
38 pct. af landets kommuner har oprettet tilbud til en bredere målgruppe, end loven foreskriver, og 12 pct. af kommunerne påtænker at gøre det.
Hvor finder jeg socialtandplejen?
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvem der varetager opgaven med socialtandplejen - spørg evt. på det lokale borgerservicecenter.
Kommunen kan stille tilbud om socialtandpleje til rådighed på forskellige måder. Enten ved at:
- etablere behandlingstilbud på egne institutioner, eller
- indgå aftaler med andre kommuner, regioner eller private klinikker.
I de fleste kommuner varetages behandlingen af kommunens eget personale, men i nogle kommuner foregår behandlingen hos praktiserende tandlæger, hos personale fra en anden kommune eller i den regionale tandpleje. Nogle steder er den kommunale tandpleje organiseret som fx mobile klinikker, behandling i tilknytning til herberger og væresteder eller i relation til de eksisterende kommunale tandplejetilbud.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at socialtandplejen så vidt muligt placeres i nærheden af steder, hvor målgruppen i forvejen opholder sig. Ved organisering af socialtandplejen skal kommunen tage hensyn til målgruppens behov for tilgængelighed, tryghed og fleksibilitet, herunder i forhold til den fysiske placering af tilbuddet og fleksible åbningstider (jf. tandplejebekendtgørelsens § 18, stk. 2).
Der skal altid tilstræbes let fysisk tilgængelighed og at man som patient derfor ikke belastes af lang transport og udgifter til transport.
De fleste kommuner har placeret socialtandplejen sammen med et eksisterende tilbud, herunder omsorgstandpleje eller børne- og ungdomstandpleje.
Hvilke typer behandling kan man få?
Hos socialtandplejen kan borgere få akut tandbehandling - fx reparation af en knækket tand eller lignende - men også langsigtet behandling i form af genopbygning af tænderne eller ved at få proteser pga. manglende tænder eller nedsat tyggefunktion. Vurderingen af den enkeltes tandbehandlingsbehov er en tandfaglig vurdering, som det tandfaglige personale i socialtandplejen foretager.
Der skal tilbydes følgende behandlingstyper:
- Akut smertelindrende behandling – dvs. behandling som afhjælper smerte, infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand
- Funktionsopbyggende tandbehandling - fx behandling af nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortandsregionen er vansirende.
Kommunen kan med en konkret vurdering af den enkelte borger vælge at tilbyde yderligere forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling – fx genopbygning af hele tandsæt eller proteser.
Hovedvægten af ydelser ligger på det akutte, hvor ekstraktioner og fyldningsterapi samt røntgen og bedøvelse fylder mest i det samlede billede.
Hvad er klagemulighederne?
Man kan som borger/patient klage til Styrelsen for Patientklager over kommunens visitationsafgørelse.
Man kan klage over:
-
hvorvidt man er omfattet af reglerne om socialtandpleje
-
omfanget af socialtandpleje.
Kontakt
