Deltagelsesspor i Nationalt Partnerskab mod Hjemløshed

Sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte faciliterer et deltagelsesspor i Nationalt Partnerskab mod Hjemløshed. Formålet er, at partnerskabet får oplevelser og anbefalinger med fra de mennesker, der selv har erfaring med hjemløshed.

Gruppebillede fra workshop om støtte

Om Partnerskabet
I 2022 blev et nationalt partnerskab etableret, der skal følge de kommende års omlægning på hjemløshedsområdet, vidensdele på tværs og give input til det politiske niveau. Social- og Boligstyrelsen understøtter Social-, Bolig- og Ældreministeriet i opgaven med at betjene partnerskabet. Målgruppen for partnerskabet er aktører inden for stat, kommuner, forskning, civilsamfund og fonde.

Formål
Formålet med Nationalt partnerskab mod hjemløshed er at etablere et forum, hvor de kommende års omlægning på hjemløshedsområdet og implementeringen af Housing First kan følges, og hvor aktører på hjemløshedsområdet kan vidensdele og give feedback til det politiske niveau. Som en del af partnerskabet inddrages viden og erfaringer fra borgere i hjemløshed eller borgere, der tidligere har levet i hjemløshed – det kaldes for deltagelsessporet.

Temaer for deltagelsessporet 2023


Tema 1: Hvad er den rette boligløsning? Hvordan gør man en bolig til et hjem? Og hvilke fællesskaber ønsker man at være en del af, når man kommer fra hjemløshed til egen bolig?

Det har sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte afholdt to workshops omkring i januar og februar for en gruppe erfaringseksperter. Hør hvad de selv siger i videoerne herunder.  

Hvis du er nysgerrig på flere af resultaterne, så skriv til os, så kan vi sende dig opsamlingen.

Jimmi

Michael

Preben


Tema 2: Hvilke erfaringer og oplevelser har erfaringseksperterne med at opsøge og modtage støtte i overgangen fra hjemløshed til egen bolig? Og hvad er deres drømme for fremtidens støtte?

Det har sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte afholdt to workshops omkring i august og september for en gruppe erfaringseksperter. Hør hvad de selv siger i videoerne herunder.  

Chanel

Philip

Luna

 Kenni 

 

Grundprincipper for god støtte

Herunder ses erfaringsekspertenes bud på principper for en god støtte 

  • Oplys mig om mine rettigheder og muligheder
  • Tag mig alvorligt
  • Lyt til mig
  • Spørg ind til mine behov
  • Følg mit tempo
  • Se mig som et menneske
  • Hjælp mig med at bygge mig selv op igen
...

Kontakt

Portræt af Helena Hanna Holm på hvid baggrund

Helena Hanna Holm

Politisk konsulent
41 85 10 49
Portræt af Camilla Uhrskov Jordal på hvid baggrund

Camilla Uhrskov Jordal

Politisk konsulent
41 85 10 78