Sparring og rådgivning
Har du brug for sparring eller rådgivning ift. at få socialt udsatte grupper til at deltage i fx udviklingsprojekter, høringer, møder eller lignende? Eller om lokale udsatteråd? Så hjælper vi meget gerne.
Klik på bjælkerne herunder og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe eller rådgive dig om henholdsvis deltagelse eller lokale udsatteråd.
Vil du vide mere om deltagelse?
I Rådet for Socialt Udsatte mener vi, at det er afgørende, at socialt udsatte mennesker har mulighed for at byde ind med deres unikke viden og erfaring, når der udvikles socialpolitik, lokalpolitik og planlægges fx sociale tilbud eller andet, der vedrører gruppen.
I dag er det langt fra alle steder, der skaber passende rammer for, at gruppen af socialt udsatte borgere kan blive hørt. Derfor har vi lagt os i selen for at inspirere og hjælpe kommuner, organisationer m.fl. til at arbejde med deltagelse.
Vi arbejder for at deltagelse bliver mere end blot "inddragelse" og "involvering", hvor man ofte kun inviterer gruppen med om bordet, når det er belejligt og når beslutningerne mere eller mindre allerede er truffet. Deltagelse er en rettighed og en følelse af at blive hørt, set og forstået. En ret til at have magt og selvbestemmelse over eget liv.
Du kan kontakte os via oplysningerne til højre på siden for en snak om, hvordan vi kan hjælpe din organisation.
Eksempler på deltagelse og gode råd, hvis du vil arbejde mere med deltagelse
Vil du vide mere om lokale udsatteråd?
Ikke to lokale udsatteråd er ens, og der er ikke én opskrift på, hvordan et lokalt udsatteråd kan eller bør sammensættes eller fungere. Men der er en række forhold, som man med fordel kan tage hensyn til, når man arbejder med lokale udsatteråd eller gerne vil nedsætte et udsatteråd.
Rådet for Socialt Udsatte har siden 2017 aktivt arbejdet for at støtte de eksisterende lokale udsatteråd i deres arbejde og inspirere til, at flere kommuner nedsætter et lokalt udsatteråd.
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere, eller hvis du har brug for sparring og rådgivning om lokale udsatteråd.