Om omlægning af indsatsen mod hjemløshed

Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med følgende bemærkninger:

Bemærkninger vedr. bostøtte til borgere i hjemløshed med særlige sociale problemer

1. I lovforslaget fremgår det, ”at kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor.”
   
   Som det fremgår i lovforslagets bemærkningerne bruges bostøtte metoderne fra Housing First i meget ringe udstrækning, på trods af at der længe har været kendskab til metoderne og evidens for deres effekt. Det bør ikke være et valg for kommunerne at give tilstrækkelig bostøtte til udsatte mennesker i hjemløshed. Samtidig bør refusionsordningen udvides, så den omfatter alle i hjemløshed eller risiko for det jf. bemærkninger til refusionsordningen.
   
   Rådet anbefaler: at kommunerne forpligtes til at tilbyde specialiseret bostøtte efter Housing First til alle i hjemløshed eller risiko for hjemløshed. Det gøres ved, at lovforslaget omformuleres til ”at kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller risiko herfor.”
2.  I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at borgere får mulighed for at klage over bostøtteafgørelser i Ankestyrelsen i et fast-track-system med en frist på otte uger.
   
   Rådet glæder sig over, at borgerne får denne mulighed, men bemærker, at otte uger kan være for længe, hvis det skal sikres, at forkerte afgørelser ikke får den konsekvens, at mennesker ender på gaden igen. Rådet anbefaler: at fristen gøres endnu kortere.

Bemærkninger til målgruppe for og formål med ophold på boformer efter §110 og udskrivning fra boformer efter §110

1. Lovforslaget præciserer, at formålet med boformer efter §110 er at hjælpe borgere der har særlige sociale problemer med akutte vanskeligheder i overgangen til egen bolig og øvrig hjælp efter serviceloven. Det er Rådets opfattelse, at det på nuværende tidspunkt også er den målgruppe, der modtager hjælp på §110 tilbud.
   
   Det er godt at få en præcisering af ansvars- og arbejdsfordeling mellem botilbud og kommuner, men Rådet vil understrege, at det vigtigste er, at der bliver taget ansvar for hjælp og støtte til socialt udsatte mennesker. Præciseringen må ikke betyde, at flere mennesker i hjemløshed går forgæves til boformer og i stedet bliver overladt til gaden. Der skal til enhver tid være akutte botilbud tilgængelige for alle mennesker i hjemløshed, herunder unge, ældre, kvinder og kønsminoriteter.
   
   Rådet tilslutter sig præcisering vedr. målgruppe og formål med ophold på boformer efter §110 og anbefaler, at der evalueres på, om præciseringen får konsekvenser for mennesker, der søger indskrivning på §110 tilbud.
    
2. Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at udskrive borgere fra herberg, såfremt der forligger en anvisning til egen bolig eller botilbud efter §107 eller §108, og der er truffet afgørelse om hjælp og støtte i egen bolig, der modsvarer borgerens behov.
   
   Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at udskrivning kun bør ske, når borgeren er indforstået med det og har vist det ved at underskrive en lejekontrakt. At en borger tidligere er blevet udskrevet af et herberg har ikke konsekvenser for borgerens mulighed for igen at lade sig indskrive på et herberg. Rådet anbefaler: at lovforslaget præciseres, så det fremgår i selve loven, at der skal foreligge en underskrevet lejekontrakt til egen bolig frem for kun en anvisning. Samtidig understreger Rådet vigtigheden af borgerens samtykke og aktive deltagelse i arbejdet med at lave en handleplan og finde en god boligløsning.

Bemærkninger til krav om handleplaner for borgere på boformer efter §110

1. Lovforslaget indfører krav om, at kommunen udarbejder en handleplan for alle, der indskrives på et herberg. Kravet bliver omfattet af det kommunale tilsyns kompetence.
   
   Det er i øjeblikket kun 28 pct. af mennesker i hjemløshed, der har en handleplan jf. lovforslagets bemærkninger. Forslaget sikrer, at der fremover bliver lavet en samlet plan for alle, der indskrives på herberg. Der stilles ikke krav om handleplaner for mennesker i hjemløshed, der ikke benytter herberger men fx sover på gaden.
   
   Handleplanen skal ifølge lovforslaget så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med borgeren. Rådet understreger, at det er vigtigt, at kommunerne strækker sig langt for at sikre borgerens involvering i udarbejdelse af handleplanen, så den bliver på borgerens egne præmisser, herunder at borgerens ønske til leverandør af bostøtte som udgangspunkt efterkommes. Rådet anbefaler: at der udarbejdes handleplaner for alle, der er i målgruppen for §85a.
    
2. For nuværende udarbejdes der ikke kun for få handleplaner. I mange tilfælde er de handleplaner, der laves, indholdsmæssigt utilstrækkelige, hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
   
   Ofte er handleplanerne alene fokuseret på boligmål og mangler et helhedsorienteret blik på borgerens sociale situation. Der indgår ikke nogle elementer i lovforslaget, der adresserer dette problem. Rådet understreger vigtigheden af at handleplaner er helhedsorienterede, og bl.a. også indeholder en vurdering af økonomiske vilkår og muligheder samt planer for, hvordan borgeren kan indgå i fællesskaber og opbygge sociale relationer, som det også fremgår af vejledningen vedr. handlingsplaner. Rådet anbefaler: at også kvaliteten af handleplanen bliver omfattet af et tilsyn, der følger op på indholdet og arbejdet med handleplaner i kommunerne.

Bemærkninger til omlægning af refusionsordningen på hjemløseområdet

1. Lovforslaget ændrer den økonomiske incitamentsstruktur for kommunerne, så de fremover kun vil få statsrefusion for borgere indskrevet på §110 boformer i en begrænset periode. I stedet vil kommunerne kunne få 50% statsrefusion for bostøtteindsats efter den nye §85a i op til to år og til midlertidige botilbud i op til seks måneder til borgere, der udskrives fra et herberg. Refusionsperioden er den samme, uanset om der tildeles støtte efter CTI, ICM eller ACT-metoden. Det kan give et uheldigt incitament for kommunerne til at give støtte efter den mindst intensive og tidsbegrænsede CTI-metode fremfor at benytte de mere omfattende og tidsubegrænsede metoder. Hvis mennesker i hjemløshed får mindre bostøtte, end de har brug for, risikerer indsatsen at være forgæves. Rådet anbefaler: at refusionen for de forskellige bostøtteformer differentieres, så kommunerne altid har incitament til at tildele den nødvendige bostøtte, og at der ikke er tidsbegrænsning på refusionen på tidsubegrænsede bostøtte metoder.
    
2. Lovforslaget vil give kommunerne økonomisk incitament til at tilbyde hjælp efter den nye §85a til borgere, der bor i midlertidige boform efter §110. For borgere der fx lever på gaden eller i er risiko for hjemløshed er der dog ikke refusion. Det betyder, at der kan mangle incitament til at hjælpe mennesker i hjemløshed, der fx sover på gaden og til at forebygge hjemløshed. Samtidig kan det give et uheldigt incitament til, at mennesker, der fx sover hos venner og bekendte, bliver indskrevet på herberg i stedet for at komme direkte i egen bolig. Dette vil være i strid med lovforslagets intention om, at færre skal bruge de midlertidige boformer. Rådet anbefaler: at der indføres samme økonomiske incitament til at benytte §85a for alle borgere i målgruppen for denne.