Rådet støtter forslag om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg mv.

I Rådets høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.) tilslutter Rådet sig lovforslaget, men har enkelte bemærkninger.

Høringssvar

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med nedenstående
bemærkninger.

Rådet mener, at et forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner er en forudsætning for at løfte sundheden blandt mennesker i social udsathed. Det kan oprettelsen af sundhedsklynger være et middel til.

Rådet anbefaler, at lovforslaget styrkes i forhold til at sikre social lighed i sundhed, og har derfor bemærkninger til forslaget om  sundhedsklyngernes opgaver,  sundhedssamarbejdsudvalget og forslaget om inddragelse af patienter og pårørende.

Sammenhæng i behandling for socialt udsatte mennesker

Rådet lægger vægt på, at sundhedsklyngerne får mulighed for at beslutte udmøntning af midler til udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer. Hvis sundhedsklyngerne skal leve op til deres formål og sikre sammenhæng, er det nødvendigt, at sundhedsklyngernes aftaler vedr. sammenhæng for patienter bliver forpligtende for klyngens kommuner og region, og at der sker en opfølgning.

I lovforslaget er opgaverne i sundhedsklyngerne beskrevet overordnet, så der kan prioriteres og tilpasses lokalt. Selvom Rådet anerkender, at sundhedsbehov kan variere i forskellige områder af landet, mener Rådet, at der er behov for en mere præcis opgavebeskrivelse for at sikre lighed i sundhed på tværs af landet - særligt i forhold til nedenstående udfordringer:

  • Sammenhængende behandling for socialt udsatte mennesker med dobbeltdiagnoser.

    I lovforslagets bemærkninger nævnes det, at sundhedsklynger kan være med til at sikre sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af stoffer og/eller alkohol.

    Mennesker med dobbeltdiagnoser findes i alle regioner, og med mange forskellige kontaktflader i både regioner og kommuner falder de alt for ofte mellem stole på nuværende tidspunkt. Derfor anbefaler Rådet, at det skal være en bunden opgave for alle sundhedsklynger at sikre sammenhængende behandling for mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed. Det vil være nødvendigt uanset, at der etableres et samlet behandlingstilbud i regionalt regi for mennesker meddobbeltdiagnoser, idet der fortsat vil være stort koordineringsbehov med det kommunale for disse patienter.
  • Praktiserende læger til socialt udsatte mennesker

    Mennesker i social udsathed mangler ofte kontakt til egen læge, eller bruger deres egen læge alt for lidt. Det er heller ikke alle praktiserende læger, der har den fornødne faglighed til at hjælpe socialt udsatte mennesker med komplekse problemer.

    Derfor anbefaler Rådet, at sundhedsklyngerne sikrer, at der etableres samarbejde med praktiserende læger, som har særlig interesse og kompetence inden for social udsathed. Målet er, at mennesker i social udsathed møder læger, der er godt fagligt klædt på til at tage imod dem og derved også sikrer nødvendige henvisninger til speciallæger, psykologer og andre sundhedstilbud.

Inddragelse af mennesker i social udsathed

Socialt udsatte mennesker er sjældent organiseret i patientforeninger, og de har ofte ikke pårørende, der kan tale deres sag.

Derfor anbefaler Rådet, at det bliver lovpligtigt at oprette regionale udsatteråd i alle regioner, og at hvert regionalt udsatteråd får en fast plads i regionenernes patientinddragelsesudvalg, der besættes af et rådsmedlem, der er indstillet fra en bruger- eller praktikerorganisation. Ligeledes bør det regionale udsatteråd repræsenteres i hver sundhedsklynge på det fagligt strategiske niveau, så det sikres, at socialt udsatte menneskers perspektiv bliver repræsenteret i arbejdet.