Rådet støtter ikke lovforslag, der gør det nemmere at udsætte lejere fra deres bolig pga kriminalitet

I sit høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet) takker Rådet for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.

Høringssvar

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og  retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af  utryghedsskabende kriminalitet).

Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.

Lovforslagets formål er at gøre det nemmere at udsætte beboere fra deres boliger, hvis de er dømt til ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet, der er foregået inden for en radius af en kilometer af deres  bopæl. Med lovforslaget bliver det muligt at udsætte  beboere umiddelbart efter, at der er afsagt dom ved  byretten, uanset om dommen ankes. For at sikre at udsættelsen kan ske straks efter, at en dom er afsagt i byretten, foreslås det, at politiet efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer (eller medlem af lejers husstand) er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet.

Med lovforslaget får en beboer ret til genhusning og erstatning fra udlejeren, hvis beboeren uretmæssigt er blevet sat ud af sin bolig. Loven muliggør samtidig, at der kan føres de beviser hos fogedretten, som gør det muligt at ophæve et lejemål, uden at sagen bliver taget op i boligretten, hvor det bliver beskrevet, at der ofte er ventetid. En udsættelse ved fogedretten kan ankes til boligretten, men en anke har som udgangspunkt ikke opsættende effekt.

Rådet har stor forståelse for problemstillingen bag forslaget. Det kan være stærkt belastende for lokalområdet og ikke mindst for de eventuelle ofre for forbrydelserne, der bor i området, hvis de til dagligt kan risikere at møde gerningspersonen i området. Det ændrer dog ikke på, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at de foranstaltninger, der i denne  sammenhæng skal beskytte både borgerens  retssikkerhed, boligret og ankemuligheder, tages ud af kraft, og dermed stiller borgeren retssikkerhedsmæssigt meget usikkert. Udsættelse fra ens bolig er en meget  alvorlig sanktion. Tiden uden en bolig mellem en evt. dom i byretten og frifindelse i landsretten kan for borgerne skabe udsathedsproblematikker, som kan være svære at genoprette uanset efterfølgende genhusning og erstatning.

Nogle af de borgere, som er i risiko for at begå utryghedsskabende kriminalitet, er i forvejen kendte i kommunen og af boligselskabet pga. sociale problemer. Det kan f.eks. være i kraft af stofafhængighed eller psykiatriske lidelser. For disse borgere kan den rette og kontinuerlige støtte forebygge kriminalitet og dermed hjemløshed pga. udsættelse. 

I den forbindelse vil Rådet fremhæve vigtigheden af, at der arbejdes med Housing First som et gennemgående paradigme i alle dele af systemet. Det er et kerneelement i arbejdet med at bekæmpe hjemløshed, at udsættelser og dermed hjemløshed forebygges og afhjælpes på alle niveauer. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at lovgivningen vedr. udsættelser ikke kommer til at  modarbejde regeringens hjemløsereform, og at der i det omfang, der skal ske udsættelser af beboere, er opmærksomhed på at sikre alternativer.