Socialt frikort må ikke påvirke borgerens ret til anden hjælp

Rådet takker for høringen. Ordningen har i forsøgsperioden vist sig at have meget positive virkninger for målgruppen, og trods implementeringsvanskeligheder er ordningen kommet godt ud at leve i mange kommuner allerede. Brugere af det sociale frikort beskriver arbejdet med socialt frikort som en vej til videre udvikling, simpelthen fordi de får troen på, at de er velkomne i fællesskabet. Frijobbere beskriver, at de på denne måde får mere ud af andre sociale indsatser. På den måde virker succesen fra det sociale frikort som en løftestang for social progression. Det glæder derfor Rådet, at det sociale frikort nu gøres permanent.

Rådet tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.

Samspil mellem social- og beskæftigelsessystemet

• Det skal sikres at arbejde med det sociale frikort ikke får betydning for borgerens ydelser. For de mest socialt udsatte skal frikortet være et frirum fra beskæftigelsessystemets logik om ret og pligt. Hvis de gode erfaringer med at tjene penge, føle sig værdifuld og se sig selv som en del af fællesskabet leder til, at nogle frijobbere får så meget struktur på deres liv, at de er klar til noget mere forpligtende, er det kun godt.

• Et frikort-job kan ikke sammenlignes med ordinært arbejde og kan derfor ikke lægges til grund for fx en arbejdsevnevurdering ift. træk i ydelser. Det sociale frikort er ikke en beskæftigelsesindsats og må ikke påvirke modtagerens ret til anden hjælp.
• §2 stk. 6 beskriver, at socialt frikort ikke kan erstatte øvrig støtte og tilbud til borgeren. Her kan med fordel uddybes, at frikortet heller ikke kan lægges til grund for afgørelser ift. ydelser og afklaring i beskæftigelsessystemet. I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det at have et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene kan lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne.

Rådet anbefaler, at det tydeligøres i lovgivningen, at arbejde på socialt frikort ikke må påvirke borgerens ret til anden hjælp, herunder ret til ydelser eller afklaring (fx kontanthjælp, indstilling til førtidspension mv). Formuleringen i bemærkningerne i dag kan misforstås og skabe utryghed blandt brugere af frikortet, da der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt arbejde på frikort med tiden vil medføre yderligere krav til fx arbejdsevne. Det er igen vigtigt at understrege, at arbejde på et socialt frikort ikke kan sammenlignes med ordinært arbejde og ikke har til hovedformål at udvikle frijobbernes arbejdsevne.

Bedre implementering og følgeforskning

• Frikortet er endnu ikke implementeret tilstrækkeligt i alle kommuner. Flere kommuner har lagt netop midlertidigheden af ordningen til grund for dette. Selvom brugen har været stigende, er der stadig mange kommuner, der ikke er kommet rigtigt i gang med ordningen og hvor borgere har meget svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende sig i kommunen, hvis de ønsker et socialt frikort.
• Der er både behov for at udbrede viden om ordningen, og at dele de gode erfaringer, der indtil nu er indsamlet omkring brugen af socialt frikort. En implementerings-understøttende indsats skal sætte fokus på at skabe bedre oplysning om mulighederne for socialt frikort, der hvor borgerne er (fx i samarbejde med væresteder e.l.), bedre håndholdt hjælp til at finde et frijob, bedre opsøgende arbejde og hjælp til virksomheder, samt flere frijobs i kommunen.
• Selvom ordningen er ny, er der ikke meget systematisk viden omkring effekterne af arbejde på det sociale frikort. Når ordningen gøres permanent er det oplagt at følge brugen og effekterne.

Rådet anbefaler, at der afsættes midler til implementering af ordningen i kommunerne. For at sikre at ordningen nu kommer ud at leve i alle kommuner, er der behov for at afsætte midler, til at kommunerne kan bruge nogle ekstra ressourcer i 2024 og 2025 på at få skabt en god struktur for ordningen, så det er administrativt let at få adgang til et socialt frikort og så både borgere, virksomheder og fagprofessionelle kender til ordningen.

Rådet anbefaler, at der igangsættes følgeforskning, der kan følge brugen og effekterne af det sociale frikort.