Publikationer Print | Læs højt | A+ A-

Der bliver flere unge på kontanthjælp, flere unge hjemløse og flere unge med misbrug. Det viser statistikkerne. Men hvem er de unge bag de tørre tal? Det satte Rådet for Socialt Udsatte sig for at blive klogere på i denne publikation.

Publikationen er baseret på samtaler med 30 unge, der især fortæller om, hvordan de oplever møderne med ydelseskontorer, jobcentre, uddannelsesvejledere, misbrugscentre og psykiatriske centre - det system, der er sat i verden for at hjælpe de unge, men som de unge oplever som uigennemskueligt og noget, der slet ikke hjælper.

De unges stemme
I publikationen kan man finde skriftlige portrætter af de unge Dalín, Mads og Martina. I lydfilerne herunder kan du høre dem fortælle mere om deres egen historie.

Som 18-årig hævede Dalín sin børneopsparing og flyttede til Paris, hvor hun på tre måneder brugte alle pengene. Da hun kom hjem til Danmark, var hendes far vred og smed hende ud. De skiltes ved, at han gav hende en tyver til en mønttelefon. Hør hendes historie her:

Mads flytter hjemmefra som 18-årig, fordi tingene derhjemme kører skævt mellem ham og hans mor. Han får mange dårlige oplevelser med sagsbehandlere. Hør ham fortælle om det her:

Efter flere nederlag på forskellige uddannelser isolerer 21-årige Martina sig i sin lejlighed. Her kan du høre, hvorfor hun var bange for at gå ud blandt andre:

Alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige dør i gennemsnit 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte. Det viser undersøgelsen "Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012".

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet har for Rådet for Socialt Udsatte gennemført undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen er:

• at beskrive socialt udsattes dødelighed
• at sammenligne socialt udsattes dødelighed, middellevetid og dødsårsagsmønster med den generelle danske befolknings

Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkning, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbre- delsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af lave indkomster? Er der tale om en koncentra- tion af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer?

En af de store udfordringer i forhold til fattigdomsproblematikken er, hvor- dan man måler fattigdom. Den mest anvendte målemetode er indkomstme- toden, hvor fattige afgrænses som dem, som har en indkomst, som er 50 % eller 60 % under medianindkomsten i det enkelte land som pågældende le- ver i. Der har imidlertid været rejst en kritik denne opgørelsesmetode, som peget på metoder som måler fattigdommen mere direkte ud fra familiernes faktiske levevis. I EU har man fx som konsekvens af kritikken suppleret med opgørelser af andelen i befolkningen, som har forskellige afsavn.

Også i den danske fattigdomsdebat synes der at være tegn på en større enighed om, at fattigdom handler om at familier skal have råd til at kunne købe basale fornødenheder.