Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser mv.

Svar på høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, integrationsloven og forskellige andre love (Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser mv.)

Lovforslaget er led i finanslovsaftalen mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne om en styrket indsats mod socialt bedrageri. Rådet for Socialt Udsatte er helt enigt i, at socialt bedrageri er uacceptabelt, og der skal hele tiden være opmærksomhed om, at der ikke begås socialt bedrageri. Det er én af forudsætningerne for en bred opbakning til velfærdssystemet.

I den sammenhæng skal der også være forsigtighed med at kaste mange kræfter og meget lys på problemer, der reelt er meget begrænsede, da det spreder mistillid til systemet. I den standende debat kan man få det indtryk, at rigtig mange modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller andre indkomstoverførsler snyder. Ifølge det foreliggende lovforslag skønnes det, at 100 dagpengemodtagere og 200 kontant- eller starthjælpsmodtagere vil være omfattet af stramningerne. Sammenholdt med at der var 332.200 modtagere af a-dagpenge og 183.800 modtagere af kontant- eller starthjælp i løbet af 2010, så synes problemets omfang meget beskedent. Ud af potentielt over ½ mio. personer skønnes det, at 300 uberettiget har hævet ydelser under ophold i udlandet. Lovforslaget virker helt ude af proportioner i forhold til problemets omfang.

Det fremgår af lovforslaget, at de påførte sanktioner vil medfører træk i ydelserne på ca. 0,8 mio. kr. årligt fra 2012 og frem. Udgifterne til flere kontrolsamtaler i 3 måneders perioden efter en konstateret overtrædelse vil medføre merudgifter på 0,4 mio. kr. Pensionsstyrelsens løbende driftsudgifter til øget kontrol i lufthavne mv. er skønnet til 2,0 mio. kr. årligt. Netto er der tale om en udgift på 1,6 mio. kr. årlig til drift af kontrolforanstaltningen, der vurderes at fange ca. 300 personer, der uberettiget modtager ydelser. Det er ikke oplyst, hvor store udgifterne til udvikling og etablering af kontrolsystemer er, men det er dog oplyst, at der er afsat 20,2 mio. i finanslovsaftalen til den øgede kontrol.                                       2

Det kan undre, at der i en tid med en meget stram offentlig økonomi, alligevel bruges midler på forholdsvis omfattende kontrolforanstaltninger, når problemet med snyd vurderes at være så begrænset, dvs. ca. 300 sager ud af over ½ mio. sager. Imidlertid er det mest alvorlige, at lovforslaget stigmatiserer hele gruppen på over ½ mio. modtagere af overførselsindkomster som potentielle lovbrydere, hvilket berettiger et omfattende kontrolsystem med luftshavnskontroller, elektronisk kontrol af modtageres betalingskort, virksomhedskontroller etc.

Et andet ikke uvæsentligt forhold er, at de mange administrative kræfter, der sættes ind på øget kontrol, også skaber større afstand og mistillid mellem sagsbehandleren og det offentlige hjælpesystem og den borger, der har brug for hjælp og sagsbehandlerens og hjælpesystemets tillid. Kontrolforanstaltningerne tager tid fra det sociale arbejde og mindsker effekten af det sociale arbejde.

Samlet finder Rådet for Socialt Udsatte, at lovforslaget lægger op til en forfejlet brug af de knappe ressourcer i jobcentrene. De ressourcer, der kastes i kontrolforanstaltninger med forhold, der ikke fylder meget i landskabet, burde i stedet bruges på gedigent socialt arbejde med at hjælpe udsatte mennesker med de mange problemer, som de dagligt slås med.