Det bør undersøges, hvorfor de 150 særlige pladser i psykiatrien ikke bruges

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (præcisering af målgruppen til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, indstillingsret for regions-rådet og justering af visitationskriterierne til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af 29. oktober.

Rådet var meget kritisk, da der i sin tid blev stillet forslag om oprettelse af 150 særlige pladser i psykiatrien. Rådet mente for det første ikke, der var behov for etablering af en ny tilbudstype, og for det andet fandt Rådet, at det oprindelige udkast udgjorde en retssikkerhedsmæssig gråzone. Det endelige forslag, der blev fremsat i maj 2017, tog dog højde for nogle af de indvendinger, Rådet m.fl. havde.

Ikke desto mindre var der tale om en lov, som blev gennemført forhastet og under stor skepsis fra mange organisationer på området. Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at det har voldt problemer at få etableret pladserne til tiden og ikke mindst at få visiteret personer, som kan få gavn af dem. Men når det er sagt, så anerkender Rådet, at regionerne har gjort sig store anstrengelser for at etablere gode tilbud, der på papiret kan give gode integrerede behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnose – noget, der er stor mangel på.

Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslaget, at Danske Regioner og KL, bl.a. i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2018, har bemærket, at visitationskriterierne begrænser muligheden for at visitere alle patienter i den relevante målgruppe. Dette er baggrunden for, at regeringen nu ønsker at justere visitationskriterierne.

Rådet bemærker, at der ikke er fremlagt nogen evaluering eller nærmere dokumentation for, at den foreslåede justering af visitationskriterierne vil løse problemerne med, at pladserne ikke bruges. Rådet vil opfordre til, at der snarest gennemføres en undersøgelse af, hvorfor pladserne ikke bruges, herunder også indsamling af dokumentation fra potentielle brugere, psykiatriske afdelinger, botilbud og de regionale og kommunale myndigheder.

I forbindelse med en egentlig undersøgelse af årsagerne til, at pladserne ikke bruges, vil Rådet opfordre til, at man også ser nærmere på den lovændring om udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke, som blev gennemført samtidig med oprettelsen af de særlige pladser. Her blev der i servicelovens § 108 indsat følgende: ”Har en borger ophold i et tilbud efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, betinget af, at borgeren samtykker i opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet efter stk. 1.”

Det bør undersøges, om kravet om, at en borger opsiger sin hidtidige bolig i et botilbud i forbindelse med indskrivning på én af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, er til hinder for, at pladserne bliver brugt.

Det akutte problem, der nu står tilbage, er dog, at der allerede er anvendt betydelige ressourcer på etableringen af de særlige pladser. I en psykiatri med knappe ressourcer er det helt uholdbart, at pladser står tomme i det omfang, som det er tilfældet. Derfor er Rådet som udgangspunkt positive over for at justere visitationskriterierne, mens man undersøger årsagerne nærmere, så flere af de mest udsatte patienter kan få en relevant behandling. Det er vigtigt, at afdelingerne kommer i gang med at levere misbrugsbehandling, som er integreret med psykiatrisk behandling for personer med dobbeltdiagnoser.

Rådet vil afslutningsvist pointere, at det uanset hvad er vigtigt at holde fast i, at man ikke forfalder til at visitere personer med tvang, alene fordi man ikke kan få fyldt pladserne op.