Det Nationale Reformprogram 2020
Alt i alt mener Rådet for Socialt Udsatte, at udkastet til reformprogrammet er overfladisk og viger uden om problemerne for så vidt angår fattigdomsproblemet. Hvis der senere skulle opnås reel kontakt i Kontaktudvalget, er det Rådets håb, at reformprogrammet kan reformeres i en mere målrettet retning.
Som medlem af Kontaktudvalget vedrørende det nationale reformprogram har Rådet for Socialt Udsatte onsdag den 27. april 2011 kl. 17.30 modtaget et udkast til Danmarks Nationale Reformprogram med en høringsfrist til fredag den 29. april kl. 14. Det siger sig selv, at fremgangsmåden tangerer det uantagelige. Hvis man reelt mener noget med kontakt, var det vel på sin plads at afsætte blot et minimum af tid til at gennemføre kontakten.
Man kunne så have håbet, at udkastet, som ikke som lovet blev drøftet på mødet i kontaktudvalget den 15. april 2011, havde indeholdt en række nye mål og initiativer, som konkret kunne pege frem til, at det ikke overambitiøse mål om en reduktion på 22.000 personer truet af fattigdom inden 2020 virkede realistisk. Det er imidlertid ikke tilfældet! Ikke engang en ærlig henvisning til genopretningspakkens negative betydning for målgruppen med afkortning i dagpengeperioden og nedskæring i familieydelserne har man fundet det værd at omtale - et synspunkt, som Rådet fremførte på mødet i kontaktudvalgsmødet den 15. april 2011.
Reformprogrammet lægger op til den endelige knæsætning af beskæftigelsespolitikkens primat over socialpolitikken. Samtidig stikker regeringen fortsat hovedet i busken med sit nysprog om Danmarks mål er "at mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse..." "Det er vurderingen, at en indsats i forhold til personer i husstande med lav beskæftigelse, i større omfang end for de øvrige indikatorer, vil kunne medføre strukturforbedringer i økonomien." Så meget for diskussionen om, hvilke retvisende faktorer, der kunne indgå i en beskrivelse og måling af fattigdom, ja ingen gang ordet fattigdom kan man finde i programmet. I boks 2.7 er der angivet en række initiativer, der angiveligt skulle bidrage til at realisere målsætningen om en reduktion på 22.000 personer. På det sociale område er det eneste konkrete tiltag en henvisning til regeringens ghettoplan fra 2010. Herudover henvises til gamle projekter og tiltag, der ikke er målrettede eller dimensionerede til at løse problemet. Uden at gå i detaljer er det vist meget optimistisk, at tro at ghettoplanen - som vel er søsat af andre grunde, end den her tillægges - alene skulle løse problemet.
Alt i alt mener Rådet for Socialt Udsatte, at udkastet til Reformprogrammet er overfladisk og viger uden om problemerne for så vidt angår fattigdoms 2
problemet. Hvis der senere skulle opnås reel kontakt i kontaktudvalget, er det Rådets håb, at Reformprogrammet kan reformeres i en mere målrettet retning.
