Høringssvar til ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Bemærkninger til høring af 9. februar 2012 over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (fastsættelse af serviceniveauer, inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, refusion for særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og har i den anledning nedenstående bemærkninger til de enkelte forslag til lovændringer.

Forslag: Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn: Hertil skal Rådet bemærke, at det for mange socialt udsatte borgere med komplekse problemer er vigtigt at vægte de faglige hensyn højere end de økonomiske, hvis tilbuddet skal udgøre en faktuel forskel for borgeren. Hvis de umiddelbare kortsigtede økonomiske hensyn vægtes højere end det fagligt rigtige tilbud, risikeres effekten i bedste fald at være ingen. Når det i lovens formålsbestemmelse fremhæves, at afgørelser kan træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, frygter Rådet, at beslutningstagernes prioritering af de økonomiske hensyn, legitimeres i endnu højere grad end det aktuelt er tilfældet.

Der er desværre alt for mange konkrete eksempler på, at de faglige hensyn allerede bliver sat til side for økonomiske hensyn. Kommunerne hjemtager fx borgere, og undlader at visitere borgere til de specialiserede tilbud, der ligger i regioner og andre kommuner. Tilbud som mange udsatte borgere med komplekse problemer har et stort behov for.

Rådet skal derfor opfordre til, at det i formålsbestemmelsen præciseres, at den fagligt rigtige og mest holdbare løsning, bør prioriteres højere end den kortsigtede billigste løsning.

Forslag: Præcisering af, at kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer: Rådet skal hertil bemærke, at lokalpolitisk fastsatte serviceniveauer risikerer at blive til standardiserede servicepakker, hvormed individuelle hensyn risikerer at blive nedprioriteret. Standardiserede serviceniveauer og dermed løsninger er ofte udformet til at imødekomme den bredere målgruppe. Socialt udsatte borgere med komplekse problemer har ofte vanskeligt ved at profitere af standardiserede løsninger, men har i højere grad behov for, at der bliver taget udgangspunkt i konkrete og individuelle hensyn, som dette ændringsforslag også indledningsvist ønsker tilføjet i formålsbestemmelsen.

Rådet er endvidere bekymret for, at serviceniveauer i praksis kommer til at virke som maksimumstandarder for ydelser, når sagsbehandlerne i en travl arbejdsdag, kommer til at opfatte serviceniveauet som et skuffecirkulærum. Dermed mistes det individuelle konkrete fokus på fx den udsatte borger med komplekse problemer, der har behov for individuelt tilrettelagte indsatser for at få et bedre liv. Dette risikerer endvidere at blive forstærket for de udsatte borgere, der har svært ved at give udtryk for deres særlige behov.

Der er desværre allerede en kedelig tendens til, at kommunerne, når pengene ikke slår til vedtager nye – og dårligere serviceniveauer, hvorefter der revisiteres i overensstemmelse med disse, og hvor de individuelle hensyn nedprioriteres. Det fremgår fx af et ydelseskatalog i tilknytning til en kommunes budgetforslag for 2011, at ”Stofmisbrugsbehandlingen er rammebelagt, hvorfor evt. større efterspørgsel vil medføre tilsvarende lavere serviceniveau.”

Når det i loven præciseres, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer, legitimeres standardløsninger og det bliver svært for den udsatte borger at trænge igennem med behov for individuelle – og ofte dyrere tilbud, end det generelle serviceniveau/standarden.

Rådet for Socialt Udsatte vil i den sammenhæng opfordre til, at der i bestemmelsen om kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer, tilføjes en sætning om den vigtige afvejning mellem serviceniveauer og den konkrete og individuelle vurdering.

Rådet vil med interesse følge den annoncerede undersøgelse af, hvordan kommunerne anvender og henviser til fastsatte serviceniveauer og økonomiske hensyn, når der træffes afgørelser. Det skal i den forbindelse påpeges, at det kan være svært for en praksisundersøgelse at tage højde for de afgørende nuancer, der præger den udsatte borgers komplekse problemer. Det kan med andre ord være svært at undersøge, om tilbuddene til den udsatte borger med komplekse problemer er fagligt korrekt anvist. Rådet vil derfor også nøje følge regeringens evaluering af kommunalreformens betydning for det specialiserede socialområde.

Forslag: Justering af refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge, herunder gunstigere refusion på anbringelsessager, når der er store søskendeflokke. Rådet bemærker i den forbindelse, at de mere gunstige refusionsordninger også bør gælde sociale foranstaltninger for borgere i alle aldre og ikke kun for børn og unge efter servicelovens kapitel 11 og 12. Som der står i ændringsforslagets almindelige bemærkninger er formålet med de mere gunstige refusionsordninger, at den enkelte kommunes økonomi ikke bliver så belastet, når kommunen eksempelvis anbringer et barn uden for hjemmet. Det må antages, at der bag ændringsforslaget ligger et ønske om at fremme kommunernes vægt på den faglige rigtige løsning, frem for hensynet til kommunens økonomi. Rådet vil i den sammenhæng pointere, at det også for socialt udsatte voksne gør sig gældende, at kommunerne i for høj grad skeler til økonomien (jf. tidligere nævnte eksempler), når der skal visiteres til tilbud for udsatte borgere med komplekse problemer, Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at hele det sociale område uanset alder, tilføres mere gunstige refusionsordninger således, at kommunerne i fællesskab bærer en større del af udgifterne.

Afslutningsvist skal Rådet for Socialt Udsatte bemærke, at der i ændringsforslagets almindelige bemærkninger fremgår flere gode hensigtserklæringer, men det er desværre tvivlsomt hvor meget vægt der bliver lagt på dette i forhold til hovedlovens/paragraffernes ordlyd. Rådet mener derfor, at der i selve lovens paragraffer bør uddybes med de ovenstående hensyn.