Optjeningsprincippet skaber fattigdom - ligesom integrationsydelsen
Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar til lovforslaget om, at flygtninge og indvandrere skal optjene retten til børnetilskud samt børne- og ungetilskud - det såkaldte optjeningsprincip. Rådet for Socialt Udsatte mener præcis det samme som i høringssvaret til lovforslaget om integrationsydelsen: Lovforslaget vil skabe flere fattige mennesker i Danmark med alle de konsekvenser, vi kender så godt fra forskningens afdækning af 00´ernes fattigdomsydelser.
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge mv.)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af ovennævnte lovforslag.
Det skal indledningsvist nævnes, at Rådet for Socialt Udsatte ikke forholder sig til de flygtningepolitiske aspekter af forslaget men alene ser på lovforslaget i forhold til konsekvenserne for fattigdom i Danmark. Fattigdom fører til eksklusion fra samfundet fremfor inklusion, hvilket i yderste konsekvens fører til, at mennesker i fattigdom mister modet og giver op. Rådet kan derfor ikke anbefale lovforslaget, da det risikerer at fastholde mennesker i fattigdom og føre til øget udbredelse af fattigdom i Danmark.
Der skal derfor henvises til Rådets høringssvar til udkast til lovforslag om indførelse af en integrationsydelse L2 afsendt den 24. juli 2015, hvori Rådet har følgende at bemærke:
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at lovforslaget resulterer i fattigdom blandt de berørte grupper. Al erfaring viser med stor tydelighed, at det har mærkbare, negative menneskelige konsekvenser for både de berørte voksne og deres børn at fjerne et ordenligt forsørgelsesgrundlag. Det gavner kort sagt ikke nogen eller noget men skaber blot yderligere marginalisering.
Følgende tal taler sit eget klare sprog: ”Indførelsen af ’fattigdomsydelserne’ – starthjælp, kontanthjælpsloftet mv. – i starten af 00’erne har… isoleret set øget antallet af økonomisk fattige, formentlig med op mod 5.500 personer” (”Familiernes Økonomi 2014”, Økonomi- og Indenrigsministeriet).
Konkret læring fra 00’ernes eksperimenter med starthjælp/introduktionsydelse og nedsat kontanthjælp er desuden dokumenteret i undersøgelsen ”Konsekvenser af de laveste sociale ydelser”, som er gennemført af Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet i 2009. Heraf fremgår det blandt andet:
”Ser vi på aktiviteten, fx at gå til tandlæge, er det to tredjedele (ca. 65 %) af modtagerne af de laveste sociale ydelser, som har undladt dette af økonomiske grunde, mens det er 8 % blandt de [”almindelige”] arbejdsløse og 6 % blandt de beskæftigede. Ser vi på andelen, som har undladt at købe medicin ordineret af lægen, så er der 25 % af dem på starthjælp/introduktionsydelse, og 32 % af dem på nedsatte [kontanthjælps-]ydelser, som har undladt dette, mens der er henholdsvis 6 % af de arbejdsløse og 2 % af de beskæftigede.
Når vi skal forklare årsagen til, at modtagerne af de laveste sociale ydelser rammes så hårdt af afsavn – så mange og omfattende afsavn – er hovedforklaringen helt entydigt, at det skyldes, at de har de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag.”
Med ovenstående erfaringer in mente mener Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen bør gennemføre mere udtømmende analyser af konsekvenserne for de mennesker, der nu bliver ramt af fattigdom, herunder muligheder for at modvirke de negative konsekvenser. Rådet for Socialt Udsatte mener dermed, at regeringen bør afstå fra at haste dette samt øvrige forslag igennem, der skal ”reducere de økonomiske fordele ved asyl i Danmark”.
Jf. de økonomiske bemærkninger til lovforslaget skønnes det, at lovforslaget vil vedrøre ca. 7.400 børn i 2016 og ca. 4.600 børn i 2017 og ca. 2.650 fra 2018 og frem. Rådet for Socialt Udsatte vil opfordre Skatteministeriet til at gøre rede for, hvor mange familier, der forudsættes berørt af ændringen, hvor mange personer, der lever i disse familier, og endelig hvor mange af disse personer, der efter ændringen vil komme under fattigdomsgrænsen, som defineret af den tidligere regering, såvel den 3-årige grænse som den 1-årige grænse.
Da lovforslaget er blevet fremsat i sommerperioden og med særlig kort høringsfrist, har det ikke været muligt at give svaret en tilfredsstillende behandling i Rådet, og der tages derfor forbehold for evt. supplerende bemærkninger på et senere tidspunkt.
