Rådet støtter lovforslag om Fonden for blandede byer

Rådet takker for høringen og tilslutter sig forslaget med følgende bemærkninger:

Fonden for blandede byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme af billige  almene boliger ved at finansiere en række væsentlige initiativer på boligområdet. Det er afgørende for bekæmpelse af hjemløshed, at der er tilstrækkeligt billige boliger.

Derfor støtter Rådet etablering af Fonden for blandede byer.

Det fremgår, at Indenrigs- og Boligministeren kan beslutte at omfordele midler mellem de forskellige formål, som er omfattet fonden for blandede byer, såfremt det forudsiges, at de fulde beløb ikke kan anvendes inden for perioden. I den forbindelse er det vigtigt, at målene i forhold til etablering af særligt billige boliger ikke fraviges, da det er fuldstændigt afgørende for mulighederne for at bekæmpe hjemløshed.

Med lovforslaget bliver det muligt for kommunerne at søge om tilskud til særligt billige almene familieboliger på 400.000 kr. pr. bolig. Midlerne vil blive prioriteret med blik for antallet af hjemløse og antallet af billige almene familieboliger i kommunerne. Rådet støtter forslaget, der vil kunne bidrage til opførelsen af 2.250 almene boliger, og tilslutter sig, at de fleste boliger skal bygges, hvor behovet er størst. Rådet tilslutter sig endvidere, at det bør være en betingelse, at kommunerne benytter sig af anvisningsretten til boligerne, og at det er et krav, at kommunerne udarbejder en plan for nedbringelse af hjemløshed.

Det fremgår, at boligerne højst kan udgøre 20 pct. af boligerne i en afdeling, og der ikke kan ydes tilskud til almene familieboliger beliggende i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Rådet tilslutter sig, at de særligt billige boliger ikke bør udgøre en stor del af en boligafdeling. Det er en forudsætning for, at Rådet kan tilslutte sig, at der ikke ydes tilskud til billige boliger i udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, og at det kan garanteres, at det aftalte antal billige boliger kan findes i øvrige almene boligafdelinger. Hvis ikke dette er en mulighed, anbefaler Rådet, at de boliger, der anvises til hjemløse, ikke indgår i opgørelsen over om et boligområde er udsat.

Problemerne med hjemløshed er akutte, og det tager lang tid at sikre opførslen af nye boliger. Derfor er det afgørende, at lovforslaget også sætter penge af til  huslejenedsættelser i eksisterende boliger. I den  forbindelse er det et krav, at kommunen benytter  anvisningsretten og udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, og at midlerne bliver fordelt blandt  kommunerne efter hjemløsetal. Med lovforslaget kan  støtten være på max 15.000 kr. om året og gives til  boliger, der koster 4.500-5000 kr. om måneden eksklusivt forbrug.

Det fulde tilskud ydes i fire år, hvorefter der følger en gradvis aftrapning over fem år for at sikre, at ingen mister deres bolig. Rådet vil understrege, at evidensen for Housing First er baseret på at der gives en permanent bolig og tilstrækkelig bostøtte. Rådet vil derfor anbefale, at huslejetilskuddet fortsætter indtil beboeren selv vælger at flytte fra boliger, såfremt der ikke sker forbedringer i beboerens rådighedsbeløb.

Rådet tilslutter sig endvidere forslaget om at udvide mulighederne for grundkøbslån, så det bliver muligt at bygge alment uanset høje grundpriser, samt forslaget om fortætning og forslaget om mulighed for statslig støtte til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til boliger. Disse forslag vil bidrage til flere almene boliger og dermed afhjælpe manglen på betalelige boliger.

Endeligt tilslutter Rådet sig også, at der bliver udarbejdet en vejledning om fællesskabs-orienterede boligløsninger, som gør det lettere for kommunen at arbejde med bofællesskaber og alternative boformer. De fleste  mennesker i hjemløshed ønsker egen bolig, men for nogle grupper er der behov for alternative og mere sociale  boformer, hvis de skal ud af hjemløshed.