Danmarks Forsorgsmuseum

I udstillingen ’Fra udsat til værdsat’ arbejder Danmarks Forsorgsmuseum med at bruge borgere i socialt udsatte positioner som alternative eksperter på Danmarkshistorien. Eksemplet viser, hvordan man kan give borgere i socialt udsatte positioner en platform, hvorfra de med egne ord kan fortælle offentligheden om deres oplevelser med at være i en socialt udsat position. Eksemplet viser også, hvordan man kan tilrettelægge en proces, så den foregår på deltagernes præmisser.

Danmarkshistorien fortalt om og af socialt udsatte borgere

Danmarks Forsorgsmuseum arbejder med at bevare, forske i og formidle samfundets forsorg, som den har udspillet sig på forskellige institutioner fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. På museet betragter man borgere i socialt udsatte positioner som eksperter på deres egne fortællinger, og man arbejder aktivt med at involvere dem i museets aktiviteter. Museet er det eneste af sin slags i Danmark. Dets formål er dels at give stemme til de mænd og kvinder, der gennem historien har været tilknyttet fattiggårde, børnehjem og arbejdsanstalter, og dels at give et aktuelt indblik i, hvordan livet i en socialt udsat position ser ud fra borgernes eget perspektiv. Museets formål kommer blandt andet til udtryk i udstillingen ’Fra Udsat til Værdsat’.

Fra udsat til værdsat: borgere i socialt udsatte positioner som ‘alternative eksperter’

Udstillingen ’Fra udsat til værdsat’ handler om minder. Som besøgende får man indblik i, hvilke minder borgere har fra deres tilværelse i en socialt udsat position, og hvilke episoder, de mener, har været med til at forme dem som mennesker. Man bliver vist rundt af en gruppe af værter, der alleer eller har været i en socialt udsat position. Værterne – og de øvrige deltagere i udformningen af udstillingen – bliver af museets medarbejdere betegnet som ’alternative eksperter’. Det er deres viden og erfaringer, der udgør udstillingens indhold, og det er deres kreativitet, der sætter rammen for, hvordan deres fortællinger formidles. Nogle værter har for eksempel lavet et spil, nogle har lavet en tegneserie eller en film, nogle har skrevet digte, og nogle har valgt at læse sin historie op.

Som forberedelse til deres deltagelse i udstillingen deltog de alternative eksperter i et forberedende forløb på ca. et halvt år. Her mødtes de fast en gang hver anden uge med en af museets medarbejdere. På møderne fik de – foruden et varmt måltid mad – hjælp til at forme deres fortælling og udvikle deres idé til formidling af fortællingen. Udstillingen åbnede d. 9. november 2019.

Før: Rekruttering af deltagere

Besøg på forsorgshjem og sociale tilbud

Med henblik på rekruttering af deltagere til udstillingen besøgte projektlederen og en af de alternative eksperter, der havde deltaget i en tidligere udstilling, en række forsorgs- og udsatteinstitutioner for at præsentere projektet for relevante borgere og invitere dem til at deltage. Det fysiske fremmøde på institutionerne skabte tillid og tryghed hos brugerne af stederne, hvilket var afgørende for deres motivation til at deltage. Fra museets side forsøgte man først med rekruttering uden brug af fysisk fremmøde. Men det havde ikke den samme effekt.

Invitation til et frivilligt og kontrolfrit rum

I invitationen til projektet var det væsentligt at understrege over for deltagerne, at det var frivilligt at deltage, og at projektet ikke var et kommunalt aktiveringsprojekt, men et projekt der beror på frivillighed. Mange i målgruppen for rekrutteringen var vant til at blive ’tvunget’ ind i kommunale projekter, hvor formålet er at observere og kontrollere med henblik på at afprøve deres ressourcer. Det var afgørende for deltagernes motivation, at deres deltagelse i dette projekt var frivillig og på deres præmisser.

Forskydning og tydeliggørelse af magtpositioner

Det var også vigtigt for forsorgsmuseets medarbejdere at gøre det klart over for deltagerne, at de som deltagere var eksperterne. Det var dem, der skulle give museet og resten af samfundet en gave i form af deres personlige erfaringer og viden. Museet bidrog med en professionel ramme for deltagernes fortællinger, men indholdet var alene op til deltagerne selv at bestemme. Det havde stor værdi for deltagerne at blive tildelt ekspertrollen og blive lyttet til af medarbejdere, der ikke havde anden agenda end at blive klogere på deres levede erfaringer.

Under: Forberedelse af deltagere: Udformning og kvalificering af fortællinger

Langt forberedelsesforløb

Efter rekrutteringen startede et halvt års forberedelsesfase med samlinger hver 14. dag. Forberedelsesfasen havde til formål at klæde deltagerne på til at skabe deres fortællinger og formidle dem for museets gæster. Selvom forberedelsesfasen var ressourcetung, var den nødvendig til at give deltagerne kompetencerne og troen på dem selv til at kunne formidle deres fortællinger. Den lange forberedelsesfase var endvidere afgørende for at finde ind til kernen af deltagernes fortællinger.

Et trygt og tillidsfuldt rum

Den lange forberedelsesfase gav deltagerne mulighed for at knytte tætte bånd til hinanden og til museumspersonalet. Det relationelle opstod blandt andet, fordi de ved hver samling startede med at spise sammen og fortælle om, hvad der var sket siden sidst. Samtidig gjorde medarbejderne meget ud af at skabe en uformel og afslappet atmosfære med plads til alle og uden krav og forventninger. For eksempel betragtede projektlederen det som en præmis, at afbud og forsinkelser ville forekomme ofte. Det var ikke noget, der blev påtalt. Gennem fællesspisningen og det uformelle rum opbyggede man tillid og tryghed, hvilket udgjorde en vigtig forudsætning for arbejdet med deltagernes fortællinger.

Skrive- og læseøvelser

En del af forberedelsesfasen handlede om at kvalificere deltagerne til at formulere og formidle deres fortællinger. Under samlingerne gennemførte de derfor en række læse-, skrive- og fortælleøvelser. Øvelserne gjorde, at deltagerne følte sig trygge ved at få deres historier udstillet på museet og ved at skulle præsentere deres historier i mødet med museets gæster.

Efter: Resultat af involvering

Større livskvalitet og selvtillid for deltagerne

Deltagerne oplevede at få en styrket tro på sig selv og en øget livskvalitet. Mange af dem var vant til at være i forløb, hvor de ikke følte sig hørt, og hvor de ikke fik lov til at skabe deres egen fortælling. I arbejdet med. ”Fra udsat til værdsat” fik de mulighed for frit at bestemme deres fortællings indhold og formidlingsform.

Borgernes egne perspektiver i historiefortællingen

Ved at gøre borgere i socialt udsatte positioner til eksperterne, oplevede museet, at forsorgsarbejdets historie får det perspektiv, som den hidtil har manglet. Deltagernes perspektiver har givet udstillingen øget relevans og nærvær, fordi man på udstillingen kan møde de mennesker, der er brugere af forsorgen. Derudover har brugernes viden og levede erfaringer bidraget med et nyt lag af viden oven på den viden, der er nedskrevet i historiebøgerne.

Et afsæt for politisk indflydelse

Både alternative og historiske eksperter på Danmarks Forsorgsmuseum engagerer sig i nutidige socialfaglige debatter. De bidrager både med historisk og erfaringsbaseret viden om aktuelle tematikker under begrebet ”museumsaktivisme”. Her inviterer museet til samtale og debat i historiske rammer og udstillinger. Lokalt, regionalt og landspolitisk inviteres interessenter for eksempel til at deltage i debatarrangementer, lyttemøder og formidlingstiltag, hvor det er de alternative og historiske eksperter, der skaber utraditionelle rammer for socialpolitiske drøftelser om emner som anbringelser, hjemløshed eller sociale og beskæftigelsesrelaterede indsatser.