Esbjerg Udsatteråd

En platform til at borgere i socialt udsatte positioner kan blive hørt 

Esbjerg Udsatteråd består af 11 frivillige medlemmer, der hver især repræsenterer forskellige dele af udsatteområdet. Rådet har høringsret, en sekretær, et forbrugsbudget, og lokaler til rådighed. En af udsatterådets mærkesager er at sørge for, at borgere i socialt udsatte positioner i kommunen har platforme, hvor de bliver hørt og får mulighed for at deltage i samfundet. En af de platforme er udsatterådets initiativ med Det Sociale Klippekort, som beskrives i det følgende. 

Politikere og borgere i socialt udsatte positioner mødes i uformelle rammer

Det Sociale Klippekort blev lanceret i 2019. Det blev først tilbudt til byrådspolitikere i kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg samt Børne- og Familieudvalget. Siden oktober 2020 har initiativet været udbredt til hele byrådet.

Det Sociale Klippekort er et fysisk kort, der ligner de gamle klippekort, man brugte til busserne. Hvert af de tre klip kan bruges på et møde på en times varighed med en frivillig byrådsven, der alle er lokale borgere, som har erfaringer med at være i en socialt udsat position og være bruger af sociale indsatser i kommunen. Initiativet har pt. ni frivillige byrådsvenner. 

Mødet er en 1:1 samtale mellem en lokal byrådspolitiker og en lokal borger, hvor det er den frivillige byrådsven, der sætter rammen for mødet, både hvad angår det fysiske mødested og indholdet. Formålet er at skabe en platform, hvor politikere og borgere i socialt udsatte positioner kan mødes i uformelle rammer, hvor det er mødet mellem to mennesker, der er i fokus.

Før: Hvad går forud for et møde?

Mund-til-mund rekruttering er bedst

For at blive frivillig byrådsven skal man sende en ansøgning til Udsatterådets mailadresse. Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 år, bo i kommunen og have kendskab til det at være i en socialt udsat position. Udsatterådet hverver potentielle frivillige ved at tage ud på fx sociale tilbud og væresteder i kommunen og gennem deres side på Facebook. De vurderer dog selv, at det er mund-til-mund-rekrutteringen, der virker bedst: At der er nogen, der hiver direkte fat i en borger og motiverer dem til at ansøge. Det gælder særligt de borgere, som har de mest komplekse problemer. 

Screening og indledende samtale 

For at blive frivillig byrådsven skal alle ansøgere først til en samtale, der som udgangspunkt foregår med formanden for udsatterådet og et andet medlem. Her spørges ind til borgerens erfaringer og der foretages en screening af, om borgeren vil kunne varetage fri-villigrollen.

Der lægges vægt på, at borgeren er et sted i livet, hvor de er tilstrækkeligt afklaret med deres erfaringer med social udsathed til, at de kender deres egne grænser ift., hvor meget de vil fortælle, og at de kan kommunikere deres historie på en konstruktiv facon. Hvis de vurderes klar til opgaven, hvilket alle ansøgere indtil videre er blevet, klædes de på til, hvordan møderne skal forløbe, og hvad de hver især er trygge ved at fortælle om. De bliver også bedt om at oplyse, hvor de gerne vil mødes med politikerne. 

Når en byrådspolitiker ønsker et møde 

Når en politiker ønsker et møde, kontakter de udsatterådets sekretær, som arrangerer mødet mellem dem og den frivillige byrådsven. Sekretæren har et katalog, der indeholder de frivillige byrådsvenners foto, navn, alder, ønske til mødested, kontaktoplysninger, indsigtsområder og slutteligt et citat, som kan give indtryk af personen.

Politikerne kan give udtryk for et særligt ønske til et indsigtsområde, som sekretæren kan udvælge en frivillig ud fra. Hvis ikke vælges der ud fra princippet om at sikre lige fordeling af møder mellem de frivillige. Sekretæren henvender sig direkte til den frivillige ud fra kataloget.

Ingen forberedelse af politikerne

Udsatterådet har bevidst valgt, at politikerne ikke kan få nogen forberedelse forud for møderne, også selvom nogle politikere har efterspurgt stikord om den frivillige byrådsvens historie eller særlige opmærksomhedspunkter. Valget er truffet for at skabe de bedste forudsætninger for et så ægte møde mellem to mennesker som muligt. Fra politikernes side kan det vække skepsis, men flere har udtrykt, at de kun er blevet positivt overraskede til møderne. 

Under: Hvordan foregår selve mødet?

Et møde på borgerens præmisser

Det er de frivillige byrådsvenner, der sætter ram-men for mødet. Det er dem, der bestemmer, hvor mødet finder sted, og det er dem, der starter samtalen. Ofte vælger de frivillige at mødes på neutrale steder, hvor det er let at komme til såsom det lokale bibliotek, frivillighuset, cafeer eller væresteder. Det er vigtigt for Esbjerg Udsatteråd, at mødet foregår på borgernes præmisser og ikke fx på et rådhus, hvor nogle kan have negative associationer til et system, som de oplever har svigtet dem. Rammerne for mødet skal være trygge og skabe et møde mellem to mennesker, der er så umiddelbart som muligt. 

Et møde under fire øjne 

Selve mødet er en samtale under fire øjne, nogle gange med en kop kaffe eller en bid mad. Udsatterådet har bevidst valgt formatet og ser det som altafgørende, at mødet forbliver mellem to mennesker. 1:1-sam

talen skaber de bedste rammer for, at de frivillige tør åbne op. Jo flere mennesker, der er til stede under mødet, jo flere barrierer ville der potentielt skulle nedbrydes. Valget støttes både af de frivillige og af de lokale politikere, der ser formatet som et vilkår for at skabe den tryghed og tillid, der skal til. 

Når et møde er rigtigt godt

Når en frivillig byrådsven bliver spurgt om, hvad der gør et møde med en politiker særligt godt, lægges der vægt på, at politikerne udviser åbenhed, vilje til at lytte, og at de viser borgeren, at de vil dedikere den næste time kun til dem. En frivillig byrådsven husker de bedste møder som dem, hvor politikerne også har turdet at åbne op selv og har fortalt om deres egne sårbarheder og kriser. At de kommer som menneske, ikke som politiker. 

Efter: Hvad sker der efter et møde?

Årlige statusmøder i udvalgene og et årligt socialt arrangement

Udsatterådet har årlige møder i hvert udvalg, hvor de samler op på årets møder med Det Sociale Klippekort, hvortil deres sekretær har udarbejdet en statusrapport over, hvor mange møder hver enkelt af de frivillige byrådsvenner har haft. Her kan politikerne også videregive deres oplevelser med møderne. Derudover arrangerer Esbjerg Udsatteråd et årligt socialt arrangement for de frivillige byrådsvenner og har løbende opfølgning med hver enkelt. 

Politikernes udbytte af møderne

Politikerne giver udtryk for, at møderne giver dem muligheden for at møde borgere i socialt udsatte positioner tæt på, og at det giver dem bedre forståelse for forskellige borgeres oplevelse af systemet. Det giver dem baggrundsviden fra flere borgere, hvor de selv kan udlede, hvad der går på tværs af deres historier og bruge det til at sætte ind der, hvor der er behov for forandring. 

De frivillige byrådsvenners udbytte af møderne

Udbyttet for de frivillige udtrykkes først og fremmest som en oplevelse af at blive inkluderet i samfundet, og at de har fået en stemme, hvor de får muligheden for at vende deres svære oplevelser til noget positivt, der kan bruges til at påvirke systemet. En frivillig byrådsven fortæller også, at han har fået mod på at deltage mere aktivt i lokalpolitik. Og så skaber møderne kontakt: En frivillig oplever, at politikerne siger hej og stopper for at snakke, hvis de mødes på gaden, og at det er værdifuldt for ham.