Socialt udsatte svigtes. De dør langt tidligere end resten af befolkningen

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Politiken, 2. sektion, side 6, den 30. marts 2023 og på Politiken.dk.

Det går den rigtige vej, men der er stadig meget langt igen. Mennesker i social udsathed lever i dag længere, så de nu i gennemsnit dør 17 år tidligere end resten af befolkningen. I 2009 var forskellen 22 år.

Det viser den seneste udgave af rapporten SUSY Udsat, som Rådet for Socialt Udsatte netop har offentliggjort, og som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, baseret på analyser af offentlige, danske registre.

Det er fjerde udgave af SUSY Udsat, og endnu engang står det lysende klart, at vores sundhedsvæsen ikke formår at rumme socialt udsatte - med det resultat, at de ikke har samme adgang til og udbytte af behandlingen som den øvrige befolkning.

I fremtidens sundhedsvæsen må sociale problemer ikke være en barriere

Socialt udsatte går for lidt til praktiserende læge, selv om de på alle parametre har et dårligere helbred end resten af danskerne. Til gengæld indlægges de oftere end den øvrige befolkning, og de bruger i høj grad sundhedsvæsnets akutte funktioner.

Når mennesker lever med komplekse sociale problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser, så ringer de ikke uden videre til lægen og bestiller en tid. Så møder de ikke altid op hos lægen som aftalt. Så løser man ikke deres alvorlige problemer på en 15 minutters konsultation. Så følger de ikke uden videre behandlingen. Så lever de i stedet videre i en ofte kaotisk tilværelse, indtil deres tilstand er forværret i en grad, så den kræver en akut indsats og hospitalsindlæggelse.

Sundhedsvæsnet er alt for vanskeligt at navigere i for socialt udsatte mennesker, og vi skal huske på, at systemet har en lovbestemt pligt til at hjælpe dem. Derfor er der åbenlyst behov for nye strukturer og nye sikkerhedsnet i sundhedsvæsnet. Ellers får vi ikke gjort op med den store ulighed i sundhed.

Når vi tør at drømme stort, skyldes det regeringens netop nedsatte sundhedsstrukturkommission. Den giver os - sammen med den kommende psykiatrireform - en gylden mulighed for at skabe et system, som kan arbejde på tværs af sektorer og forvaltningsområder, så vi får løst de problemer, der i dag står i vejen for lighed i sundhed i Danmark.

Det er helt oplagt og bydende nødvendigt at tænke reformsporene sammen.

I fremtidens sundhedsvæsen må sociale problemer ikke være en barriere for at få den behandling, man har brug for og ret til. Mennesker i social udsathed skal mødes af et No Wrong Door-princip, som sikrer dem den nødvendige hjælp, uanset om de kommer i kontakt med det offentlige gennem skadestuen, lægen, psykiatrien eller en kommunal forvaltning.

Vi er nødt til at anerkende, at sundhedsvæsnet skal indrettes på nye måder

Det er hjælpesystemerne og ikke socialt udsatte mennesker selv, der er ansvarlige for at finde frem til den rigtige hjælp. Og lovgivningen skal sikre, at ingen udskriver eller giver slip på et menneske, uden at det står lysende klart, hvem og hvad der står klar til at tage over.

De økonomiske rammer og incitamenter skal understøtte, at mennesker i social udsathed får en koordineret indsats internt i sundhedsvæsnet og på tværs af kommuner og regioner, så deres ret til lige adgang til og udbytte af behandling sikres. Dét er strukturkommissionens vigtigste opgave.

En afgørende del af forandringerne skal være retten til social støtte. Uden social støtte er sundhedsvæsenet ikke tilgængeligt nok for socialt udsatte mennesker. Derfor skal støttekontaktpersoner og eksempelvis følgeordninger ses som en forudsætning for adgangen til sundhedsvæsnet og succesfuld behandling af socialt udsatte mennesker.

Der er også brug for at ændre rammerne om de praktiserende læger, så de i højere grad rummer socialt udsatte mennesker. En konsultation på 15 minutter om ét problem giver som sagt ikke mening, hvis man har flere komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer.

Målet er, at mennesker i social udsathed møder læger, der er fagligt klædt på til at tage imod dem, og at de får de nødvendige henvisninger til speciallæger, psykologer og andre sundhedstilbud, inden det bliver akut.

Derfor skal der i fremtidens sundhedsvæsen oprettes samarbejder mellem regioner, kommuner og udvalgte praktiserende læger, som har særlig interesse for social udsathed og særlige kompetencer på området. Det vil understøtte behandlingen af socialt udsatte mennesker.

Man kan oprette lægehuse, hvor praktiserende læger og speciallæger arbejder dør om dør, så kontakten lettere kan formidles for socialt udsatte patienter. Det kan også være gennem såkaldte flexklinikker, hvor mennesker kan droppe ind uden tidsbestilling eller henvisning.

For nogle socialt udsatte mennesker vil der være behov for, at lægen kommer til dem, og der skal derfor være plads til opsøgende og udgående arbejde i blandt andet udsatte boligområder og på bo-og væresteder.

Forandringerne i sundhedsvæsnet handler også om at styrke udsattefagligheden, så sundhedspersonalet kan håndtere traumereaktioner, afhængighed af rusmidler og andre komplekse problemstillinger.

Siden 2006 er der gjort gode erfaringer med ansættelse af socialsygeplejersker, som styrker udsattefagligheden på nogle af hospitalerne. De sikrer gode indlæggelsesforløb og overgange til øvrige sektorer. Derfor bør der være socialsygeplejersker på alle akuthospitaler - både i somatikken og psykiatrien.

Sideløbende skal udsattefagligheden styrkes blandt de øvrige faggrupper i sundhedsvæsenet, og der skal være fokus på området både på medicinstudiet og som systematisk videreuddannelse.

Vi skal turde tænke stort og skabe grundlæggende forandringer. Det kræver grundige, fagligt kvalificerede analyser af udfordringer samt løsninger og processer på tværs af flere ministerier. 

På samme måde er det afgørende, at vi opretter flere såkaldte half way houses (sengepladser som kommunen tilbyder socialt udsatte mennesker, der er for raske til at være indlagt, men for syge til at være hjemme, red.). Socialt udsatte mennesker, som udskrives fra hospitalerne, lever ofte kaotiske liv med et svagt netværk - nogle gange uden fast bolig - og de har brug for trygge rammer til at komme sig. Half way houses kan sikre, at der bliver fulgt op på behandlingen, og kan også bruges til at forebygge indlæggelser. Forskningen viser, at half way houses virker og sundhedsøkonomisk kan betale sig.

Vi er nødt til at anerkende, at sundhedsvæsnet skal indrettes på nye måder. Vi kan ikke blive ved med at tro, at mennesker i social udsathed indretter sig efter systemet, for det kommer ikke til at ske. Når socialt udsatte mennesker ikke følger deres behandling, så er det ikke, fordi de er blevet raske. Så er det, fordi de ikke er raske nok til at spille efter reglerne.

Vi skal turde tænke stort og skabe grundlæggende forandringer. Det kræver grundige, fagligt kvalificerede analyser af udfordringer samt løsninger og processer på tværs af flere ministerier. Og det kræver dialog med de bruger-og praktikerorganisationer, som kender uligheden indefra.

Rådet for Socialt Udsatte bidrager selvfølgelig gerne til sundhedsstrukturkommissionens arbejde. Og vi håber, at man denne gang politisk beslutter sig for at gøre op med den urimelige ulighed i sundhed og har mod og vilje til at træffe de nødvendige beslutninger.