Tilskud til medicin skal målrettes mennesker med de laveste indkomster

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig forslaget med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.

Inflationskrisen rammer socialt udsatte mennesker hårdt. I forvejen fravælger op mod 30 pct. af mennesker på de laveste ydelser receptpligtig medicin, fordi de ikke har råd¹. Det er et alvorligt problem, der bidrager til at skabe ulighed i sundhed, og som er forværret af det seneste års stigende energi- og fødevarepriser.

Med aftalen nedsættes grænsen for, hvornår man opnår ret til fuldt tilskud. Med ordningen ændres ikke på den henstandsordning, som apotekerne kan tilbyde til borgere med høje medicinudgifter.

For mennesker, der fx lever på kontanthjælp, er 3.075 kroner om året stadig mange penge, som de ofte ikke har. Derfor vil det øgede tilskud ikke forhindre, at receptpligtig medicin bliver fravalgt med risiko for dårligere sundhed. Rådet anbefaler derfor, at midlerne til nedsættelse af grænsen for fuldt tilskud til alle i stedet målrettes de mennesker, der har de laveste indkomster.

Den uændrede henstandsordning betyder, at man fortsat kan risikere at skulle betale op mod 1.000 kroner for medicin uden tilskud, når en ny periode starter. Mennesker på overførselsindkomster har sjældent en opsparing, og i øjeblikket presser inflationskrisen deres i forvejen ofte pressede budgetter yderligere. Derfor er udsvingene i udgifter et stort problem og årsag til, at mennesker må forlade apotekerne uden deres nødvendige medicin.

Rådet anbefaler derfor, at henstandsordningen ændres, så medicinudgifter fordeles mere jævnt hen over året, uanset om det kan forudses, at borgernes udgifter til medicin vil blive så store, at de vil opnå fuldt tilskud.

¹ 29pct. af de voksne i de familier, der modtager det midlertidige børnetilskud: Det midlertidige børnetilskud – Spørgeskemaundersøgelse om børn og voksnes afsavn og familiernes økonomiske situation (vive.dk)