"Hvad vil de mig?" - Socialt udsatte borgeres erfaringer med førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Reformerne af førtidspension og kontanthjælp har store konsekvenser for mange socialt udsatte borgere. Derfor har Rådet gennemført en undersøgelse af socialt udsatte borgeres oplevelser med de mange nye tiltag, som følger af reformerne.

Rapport

Undersøgelsen er baseret på 17 samtaler med socialt udsatte borgere.

Undersøgelsen tegner et billede af, at der er opbakning fra socialt udsatte til reformernes tiltag om koordinerende sagsbehandler og helhedsorienterede indsatser - men at der desværre er langt fra intentioner til virkelighed. 

Samtidig viser undersøgelsen, at socialt udsatte bekymrer sig meget om, hvorvidt de bliver skåret i ydelser - og at de økonomiske problemer ikke skaber motivation hos den enkelte, men snarere desperation. Særligt de unge mærker, hvordan den nedsatte ungeydelse - 'uddannelseshjælp' - gør det vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen.  

Rådet håber, at undersøgelsen kan bidrage til at skabe opmærksom omkring, at det er den oplevede virkelighed, reformernes succes skal måles på. 

Kontakt