Høringssvar
Her kan du finde de høringssvar, som Rådet for Socialt Udsatte har indsendt.
Rådet for Socialt Udsatte ser positivt på nyt lovforslag om afskaffelsen for fastholdelsesfleksjob for seniorer.
Ifm. udkast til lov til udmøntning af Aftale om mere enkle og skrærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger har Rådet for Socialt Udsatte genfremsendt tidligere indgivet høringssvar.
Ifm. høring over lov om ændring af sundhedsloven m.fl. påpeger Rådet, at socialt udsattes ofte sammensate problemer er årsag til problemer i mødet med sundhedsvæsenet, og at der bør tages højde for dette.
Rådet for Socialt Udsatte anerkender, at ro og stabilitet for udsatte børn og unge er et vigtigt hensyn, og at dette hensyn til tider kan kollidere med hensynet til forældrenes retssikkerhed i anbringelsessager. Rådet finder imidlertid, at det ofte er muligt at imødekomme begge hensyn samtidig, og at der er dele af nærværende lovforslag, som hverken tjener det ene eller det andet formål.
Rådet finder det meget positivt, at man med nyt lovforslag vil lette grænsehindringerne ved flytning mellem rigsdelene – også for personer, der er eller er i risiko for at blive socialt udsatte.
Ifm. høringen af Det Nationale Reformprogram 2019 har Rådet afgivet høringssvar, og påpeger bl.a. at der bør kigges mere på, hvordan arbejdsmarkedet kan blive mere rummeligt.
Rådet finder det stærkt kritisabelt, at nyt lovforslag vil svække borgernes retssikkerhed med det formål at gøre det lettere og hurtigere for kommunen at sanktionere.
Rådet støtter principielt, at regler for beskæftigelsesindsatser forenkles. Men det er uklart, hvilken betydning lovforslagene får for beskæftigelsesindsatsen for socialt udsatte.
Rådet er grundlæggende positivt overfor, at overførselsindkomster ikke længere skal finansiere satspuljen, og at modtagere af overførselsindkomster sikres pensionsopsparing.
Forringelse for socialt udsatte, hvis myndigheder må forlange, at al kommunikation skal være digital
Rådet mener generelt ikke, at digitale henvendelser til den offentlige forvaltning skal være obligatoriske på områder, hvor borgere som privatpersoner har behov for at henvende sig til det offentlige.
Rådet støtter ikke en nedsættelse af integrationsydelsen.
P.b.a afskaffelsen af satspuljen vil regeringen med nyt lovforslag om bl.a. forhøjelse af satser for folkepension og forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspensionister forbedre indkomstgrundlaget for pensionistgrupper.
Rådet har afgivet høringssvar på forslag ift. psykiatriloven, sundhedsloven, autorisationsloven og lov om retspsykiatrisk behandling m.v herunder bl.a. om behandling af retspsykiatriske patienter på private institutioner og brug af narkohunde og kropsscannere i psykiatrien.
Rådet finder overvejende de foreslåede ændringer ift. servicelovens magtanvendelsesregler positive. Dog kan Rådet ikke tilslutte sig forslaget om afværgehjælp. Hensynet til at afværge ødelæggelse af indbo eller andre værdier vurderes ikke at stå mål med det indgreb, det vil nødvendiggøre.
Rådet for Socialt Udsatte støtter, at der fjernes barrierer for etablering af almene boliger, idet almene boliger spiller en væsentlig rolle for, at der er betalbare boliger også til mindrebemidlede borgere.
Rådet bakker op om, at man skal kunne følge antallet i både almindelig og anonym behandling for stofmisbrug. Rådet mener dog, at ændringen i bekendtgørelsen vil kunne sætte spørgsmålstegn ved anonymiteten hos modtagerne af anonym behandling for stofmisbrug.
Loven, der gav mulighed for at oprette 150 særlige pladser i psykiatrien til borgere med et særligt behov for rehabilitering og misbrugsbehandling, blev gennemført forhastet og under stor skepsis fra mange organisationer på området. Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at det har voldt problemer at få etableret pladserne til tiden og ikke mindst at få visiteret personer, som kan få gavn af dem.
Rådet for Socialt Udsatte understreger igen, at Rådet ikke støtter en reduktion af antallet af familieboliger i den almene boligsektor, som der lægges op til i ændringsforslaget til regeringens initiativer mod parallelsamfund.
Foreslået ændring af sundhedsloven har til formål at at give regionerne hjemmel og pligt til at opkræve betaling for sygehusbehandling af først og fremmest turister, forretningsrejsende mv.
Rådet tilslutter sig forslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger, hvor kommunerne gives incitament til at opføre små almene familie- og ungdomsboliger, og desuden får mulighed for at omdanne tomme ældreboliger til ungdomsboliger.
Rådet kan ikke tilslutte sig regeringens foreslåede initiativer mod såkaldte parallelsamfund, som Rådet mener vil hindre adgang til betalbare boliger og unødigt stigmatisere borgere.
Rådet har modtaget et lovforslag om sanktioner i ydelser for bandemedlemmer. Bandekriminalitet vedrører ikke Rådets arbejdsområde, hvorfor Rådet ikke vil forholde sig direkte til lovforslaget.
Rådet anbefaler, at det skrives ind i lovforslaget, at der ifm. evalueringen af forsøgsordningen med medicinsk cannabis – og hvis forsøgsordningen gøres permanent – tages politisk stilling til, om tilskudsordningen skal udvides eller indsluses i det almindelige tilskudssystem.
Rådet for Socialt Udsatte er bl.a. betænkeligt ved, at sociale indsatser skal være investeringsforretning for investorer, der skal sikre et markedsmæssigt afkast. Mennesker, der har brug for hjælp, skal have hjælp, uanset om det kan betale sig.
Regeringen vil fjerne statsrefusionen på bl.a. mentorstøtte til arbejdsløse og kalder forslaget for en forenkling.