Høringssvar

I høring af ændring af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101, gav Rådet anledning til at beklage, at planen om et lovforslag, der skulle give kommunerne pligt til at følge op efter endt stofmisbrugsbehandling, alligevel ikke blev til noget.

Rådet finder det positivt, at Sundhedsstyrelsen vil lave en forebyggelsespakke om stoffer og i den forbindelse udarbejde en publikation om forebyggelse af stoffer til det kommunale sundhedsarbejde. Den bør dog ikke være en skræmmekampagne, men den bør indeholde information om at minimere risici. Ved at inddrage den skadesreducerende tilgang, bliver der også oplysning til de unge, der trods oplysning alligevel vil eksperimentere med stoffer.

Rådet bakker op om et lovforslag om, at psykiatriske patienter fremadrettet frit kan vælge sygehus og få ret til hurtig udredning, sådan som somatiske patienter har ret til det allerede. Sådan skriver Rådet i et høringssvar til lovforslaget. Nedenfor kan du læse hele høringssvaret.

Rådet hilser nationale retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem undersøgelser i tandplejen velkommen. Rådet havde dog gerne set, at det i stedet for hver 12. måned var hver 6. måned.

Rådet har afgivet et høringssvar til et udkast over ændring af vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper. Forslaget ligger efter Rådets vurdering inden for de lovændringer, der fulgte med tilføjelsen af servicelovens kapitel om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger. Rådet har ikke nogen kommentarer til udkastet i øvrigt.

Rådet kan støtte, at den faglige fordybelse får bedre betingelser med en ændring af pædagoguddannelsen. I Rådets perspektiv er det særligt positivt, at specialiseringen indenfor social- og specialpædagogik bl.a. retter sig særligt mod målgruppen af mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution. I den forbindelse foreslår Rådet, at specialiseringen også omfatter mennesker med psykosociale vanskeligheder.

Det er vigtigt, at socialt udsatte som for eksempel hjemløse, misbrugere og mennesker ramt af en sindslidelse er omfattet af muligheden for at kunne fravælge offentlig digital post. Sådan skriver Rådet i et høringssvar til et udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til offentlig digital post. Derudover gør Rådet i dets svar opmærksom på, at socialt udsatte mennesker imidlertid kan have svært ved at få gennemført det aktive fravalg af den digitale post, som bekendtgørelsen forudsætter for at blive fritaget. Derfor er det vigtigt, at socialt udsatte kan få hjælp til og oplysning om dette de steder, hvor udsatte mennesker opholder sig, for eksempel midlertidige botilbud og væresteder.

Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til, at der i lovforslaget om ændring af sundhedloven tages skridt til at forbedre rammerne, så socialt udsatte mennesker også kan få gavn af et mere sammenhængende, koordineret og integreret patientforløb.

Rådet er generelt mod administrative regler og økonomiske incitamentsstrukturer, der risikerer at påvirke den fagligt rigtige og individuelle løsning på borgerens beskæftigelsesudfordring.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det bør fremhæves tydeligere, at sociale myndigheder skal være mere opmærksomme på, om tegn på mistrivsel hos barnet eller den unge skyldes manglende muligheder i familien, som skal afhjælpes med en social indsats. Lovforslaget bør ikke føre til, at de sociale myndigheder nedtoner opmærksomheden på, at udsatte børn ofte lever i en social udsat familie, der har behov for en helhedsorienteret og omfattende støtte for at komme til at fungere som familie.

Rådet er bekymret for borgernes retssikkerhed, hvis der bliver en klageinstans mindre, som forslaget ligger op til. For at øge offentligheden om de principielle afgørelser foreslår Rådet, at det bliver muligt for offentligheden, deriblandt sagens parter, via web-tv, at overvære de møder hvor sager af principiel karakter behandles.

Der bør være nogle formelle retningslinjer for, hvorvidt kommunen reelt forpligtiger sig til at tage højde for borgerens vurderinger i rehabiliteringsteamets endelige indstilling til kommunen. Det åbner en mulighed for, at udformningen i praksis ikke tilgodeser borgerens egne ønsker og ambitioner. Det er Rådets vurdering, at borgerens motivation skærpes, hvis denne føler sig reelt medinddraget og har formelle rettigheder, som borgeren kan henvise til i samarbejdet med rehabiliteringsteamet og kommunen.

Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt, at regeringen vil evaluere kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat med særligt fokus på bl.a. det specialiserede socialområde og sundhedsområdet. Rådet havde foretrukket, at evalueringen blev gennemført af en uafhængig kommission eller lign. frem for de økonomiske ministerier, sektorministerierne, KL og Danske Regioner. Rådet vægter højt, at socialt udsatte skal have hjælp til løsning af sociale problemer hos den myndighed, der har ansvaret for at løse sociale problemer for borgere med mindre komplekse problemer. Med kommunalreformen skulle de større kommuner få en større faglig bæredygtighed og dermed kunne løfte også socialt udsattes komplekse sociale problemer. Samtidig skulle de større kommuner understøtte den forebyggende, opsporende og tidlige indsats, der er så vigtig for, at socialt udsatte ikke tabes på gulvet. Hvad, der i årene lige efter reformen synes at være begyndervanskeligheder i kommunerne med at varetage målgruppens komplekse behov, har manifesteret sig som vedvarende systemiske problemer. De mest væsentlige er:

Lovforslag om ændring af lov om aktiv beskæftigelsespolitik (udmøntning af reformen af førtids- og fleksjob) Overordnet set rummer lovforslaget mange gode elementer, som ved en god praktisk forankring kan medvirke til en afgørende forskel for socialt udsatte. Specielt initiativerne med rehabilitering gennem ressourceforløb, tværgående rehabiliteringsteams og gennemgående, koordinerende sagsbehandler, mentor og aktiv inddragelse af borgeren i behandlingen af dennes sag ligger i god tråd med de anbefalinger, som Rådet er talsmand for. Rådet finder derimod lovforslagets skelnen mellem personer under og over 40 år principiel forkert og direkte diskriminerende. Alderen bør aldrig kunne få en betydning for indsatsen, hvorfor dette skel bør fjernes.

Rådet for Socialt Udsatte støtter en 2-årig suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge. Rådet har afgivet høringssvar til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Rådet er stærkt betænkelig ved telefonisk forkyndelse og anbefaler, at dette ikke gennemføres. Hvis det alligevel gennemføres, bør der udarbejdes retningslinjer for, hvilke typer af sager, der kan forkyndes telefonisk. Det må ikke være op til medarbejdere at afgøre individuelt.

Rådet er overordnet set positiv overfor vedtagelsen af L123 (Startboliger til unge mellem 18-24 år). Af lovarbejderne fremgår det, at der forventes etableret 500 startboliger med tilknytning af sociale viceværter over fire år. Boligerne og den boligsociale indsats kan forhåbentlig være med til i et vist omfang at forebygge tilstrømningen af nye unge hjemløse, som stiger kraftigt i øjeblikket. Rådet har afgivet et høringssvar til udkast til en ny bekendtgørelse vedr. startboliger samt til ændringer af eksisterende bekendtgørelser.

Efter Rådets opfattelse, så vil konsekvenserne af den fremlagte skattereform være en yderligere marginalisering af socialt udsatte mennesker og mennesker, som er nødt til at leve af overførselsindkomster, enten fordi de ikke har muligheden for at arbejde, eller fordi der ikke er arbejde til socialt udsatte mennesker. Skattereformen udmøntes i en række konkrete lovændringer. Rådet har afgivet høringssvar i forhold til disse.

De kommunale forebyggelsespakker rummer generelt en prioritering på sundhedsområdet. Rådet for Socialt Udsatte gør i forbindelse med høringen opmærksom på, at det kræver en særlig indsats at forbedre sundheden blandt socialt udsatte mennesker. Hvis ikke en særlig indsats rettes mod denne gruppe, vil forebyggelsespakkerne medføre, at skellet i sundhedstilstanden mellem socialt udsatte og den øvrige befolkning forøges.

Rådet for Socialt Udsatte har i adskillige år kæmpet for at få etableret stofindtagelsesrum i Danmark. Langt om længe er emnet kommet på den politiske dagsorden, og Rådet er overvejende positivt stemt for forslaget. Læs mere om dette i nærværende høringssvar.

Der bør være en reel økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse - også efter at have modtaget kontanthjælp i lang tid. Men på trods af forslaget om en jobpræmieordning, vil det realistisk set stadig betyde en marginalbeskatning tæt på 90 pct. Læs mere om dette i Rådets høringssvar.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at de mere gunstige refusionsordninger der foreslås indført i forbindelse med dyre foranstaltninger for udsatte børn og unge, også bør gælde sociale foranstaltninger for voksne borgere i alle aldre. Endvidere er Rådet bekymret for kommunernes brug af serviceniveauer.

Digitale løsninger kan være vanskelige af bruge for socialt udsatte mennesker. Rådet anbefaler, at loven tilføjes en bestemmelse, så borgere, der møder op på borgerservicecenteret, er garanteret fornøden hjælp til ansøgning mv., således at borgeren ikke forlader borgerservicecenteret med uforrettet sag...

I forbindelse med overgangen til digitale løsninger i den offentlige sektor opforder Rådet til, at de offentlige institutioner sætter som mål, at ingen borgere med særlige behov mister sociale ydelser som følge af digitaliseringen.

Mange socialt udsatte menneskers forsørgelsesgrundlag afhænger af overførselsindkomst herunder pensionsydelser og boligstøtte. Deres familieøkonomi er afhængig af, at ydelser er beregnet korrekt på det rigtige grundlag, så de får, hvad de skal have. Det er derfor afgørende, at digitaliseringen sker på en måde, så de mennesker, der har brug for hjælp for at få den rigtige ydelse og forstå beregningen af den, fortsat har adgang til den hjælp, der er nødvendig.