Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark

Rådet for Socialt Udsattes nye undersøgelse i SUSY-Udsat-serien gennemgår socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet og sammenligner med den øvrige danske befolkning.

Undersøgelsen er udført af Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet SDU) og er baseret på analyser af offentlige, danske registre om dødelighed, sygesikringsydelser og kontakter til offentlige og private sygehuse i Danmark i perioden 2007-2021.

Undersøgelsen viser bl.a., at:

• den samlede middellevetid for socialt udsatte mennesker i 2021 er 64 år, hvilket er 17 år kortere end den øvrige befolknings middellevetid på 81 år. Det er en forbedring på syv år siden 2009.
• socialt udsatte har markant højere risiko for at dø af stof- og alkoholrelaterede årsager samt øvrige ikke-naturlige årsager såsom ulykker, drab og selvmord end resten af befolkningen
• socialt udsatte har markant højere risiko for at blive indlagt med infektionssygdomme end resten af befolkningen 
• socialt udsatte ikke bruger egen læge ret meget mere end resten af befolkningen og har et markant underforbrug af fx speciallæger og tandlæger, selvom de har et dårligere helbred på alle parametre end resten af befolkningen
• socialt udsatte mennesker har et væsentligt større forbrug af de sekundære sundhedsydelser såsom skadestuen og hospitalsindlæggelse - både i somatikken og psykiatrien - end resten af befolkningen.

Hent rapporten i boksen til højre på denne side.

Anbefalinger til forbedringer

På baggrund af denne undersøgelse har Rådet for Socialt Udsatte fire anbefalinger til forbedringer, som vil være med til at sikre lighed i sundhed og forbedre socialt udsatte menneskers sundhedstilstand og levevilkår. 

Rådets anbefalinger opsummeret er:

• Giv socialt udsatte patienter ret til hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet
  Uden social og sundhedsfaglig støtte er sundhedsvæsenet ikke tilstrækkeligt tilgængeligt for socialt udsatte mennesker. Derfor skal støttekontaktpersoner, følgeordninger mv. ses som en forudsætning for adgang til og succesfuld behandling af socialt udsatte mennesker. Samtidig er der behov for sundhedsfaglig støtte og koordinering uden for hospitalerne fx gennem ansættelse af kommunale socialsygeplejersker.
• Giv socialt udsatte mennesker bedre adgang til sundhedsvæsenet gennem den praktiserende læge
  Der er brug for at ændre rammerne om de praktiserende læger, så de også for mennesker i social udsathed bliver en indgang til sundhedsvæsenet. Der er brug for længere konsultationstid og for samarbejde mellem regioner, kommuner og udvalgte praktiserende læger om at sikre adgang og behandling for mennesker i social udsathed.
• Styrk udsattefagligheden i sundhedsvæsenet
  Der mangler kompetencer i sundhedsvæsenet til at hjælpe socialt udsatte mennesker med at få deres sundhedsbehov dækket. Ansæt socialsygeplejersker på alle akuthospitaler, udbred ordningen til psykiatrien og sørg for at forankre udsattefaglighed på ledelsesniveau.
• Opret og udbred half-way-houses til patienter med både psykiske og somatiske lidelser
  Mange socialt udsatte mennesker har dårligt netværk og måske en usikker boligsituation. Derfor er der brug for sengepladser til mennesker i social udsathed, der er for raske til at være indlagt, men for syge til at være hjemme. Det vil bidrage til at sikre, at der bliver fulgt op på behandling, og det kan også medvirke til at forebygge indlæggelser.

Læs mere om Rådets anbefalinger her:

Rådet anbefaler

Anbefalinger til lighed og sammenhæng i sundhed

Levealderen stiger for mennesker i social udsathed, men alligevel dør socialt udsatte mennesker i gennemsnit 17 år tidligere end den øvrige befolkning. Rådet har fire anbefalinger til forbedringer.