Her kan du finde Rådet for Socialt Udsattes udgivelser. Du kan søge på både årstal og emne. Du er velkommen til at kontakte os på post@udsatte.dk, hvis du ikke finder den publikation du søger.
Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport 2018 indeholder Rådets forslag til forbedringer af indsatsen for socialt udsatte og samler op på Rådets arbejde fra april 2017 til medio maj 2018.
Hvordan former tilværelsen sig for socialt udsatte, der vælger at bo i det såkaldte Udkantsdanmark? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bo langt fra storbyen, når man samtidig har problemer med psykiske lidelser, stof- eller alkoholmisbrug? Og hvordan er forholdene for dem, der skal udføre socialt arbejde i disse kommuner? Hvilke fordele og begrænsninger møder man, når man arbejder i tyndt befolkede områder?
Det er noget af det, Rådet for Socialt Udsatte har sat sig for at belyse med denne undersøgelse.
Rapporten bygger på interviews med kvinder, der kæmper med sociale problemer som hjemløshed, afhængighed af rusmidler og psykisk lidelse, samt på interviews med socialarbejdere på feltet.
Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte – er der socialt udsatte, hvem er socialt udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen højt nok prioriteret? Hvorfor, mener danskerne, bliver nogle socialt udsatte i Danmark? Og hvor mange danskere betragter sig selv som socialt udsatte?
Årsrapporten 2012 afspejler Rådets arbejde i det forgangne år. I lighed med tidligere år er vægten lagt på store og små konkrete forslag til forbedringer for socialt udsatte.
Årsrapporten 2011 afspejler Rådets arbejde i det forgangne år. I lighed med tidligere år er vægten lagt på store og små konkrete forslag til forbedringer for socialt udsatte.