LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Hjemløshed
13. okt. 2017
Pressemeddelelse: Uklart om hjemløse får noget for pengene i regeringens sociale investeringspuljer
Når satspuljeforhandlingerne på socialområdet starter i dag, indgår regeringens handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed som en del af forhandlingerne. Handlingsplanen indeholder mange gode initiativer, som Rådet for Socialt Udsatte støtter op om. Det er dog uklart, når det kommer til de såkaldte sociale investeringspuljer, om hjemløse reelt får noget for pengene. I regeringens udspil går lidt over 80 mio. kr., ud af handlingsplanens samlede 250 mio. kr., til de sociale investeringspuljer. De penge skal ifølge udspillet blandt andet gå til at dække kommunernes investeringsomkostninger i forbindelse med omlægning af sociale indsatser. Men der bør være klarhed over, præcis hvad pengene bruges på: - Ifølge regeringens udspil skal fordelingen af midlerne til de sociale investeringspuljer ske ud fra kommunale business cases og potentialeberegninger. Men her bør der være klarhed over, om midlerne går til at dække kommunernes udgifter til fx konsulentydelser i forbindelse med udarbejdelse af investeringskalkuler og opgørelse af afkast mv. – eller om midlerne rent faktisk går til sociale indsatser til hjemløse, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Socialt udsatte bør ikke reduceres til business cases Rådet for Socialt Udsatte er meget optaget af, at midlerne på området bliver anvendt bedst muligt og Rådet har da også ofte rejst det synspunkt, at det kan lønne sig at investere i ordentlige indsatser for socialt udsatte. Rådet mener dog samtidig, at man skal være varsom med at betragte hjemløse – eller andre socialt udsatte – som business cases. - Realiteten er, at sociale indsatser ikke altid ”giver overskud” på den lange bane – nogle gange gør de, andre gange gør de ikke – men socialt udsatte har ikke desto mindre ret til ordentlig hjælp og støtte. Det må aldrig blive et mål om, at indsatsen skal ”kunne betale sig”, som er styrende for tilrettelæggelsen af indsatsen, siger Jann Sjursen. Yderligere oplysninger:Formand, Jann Sjursen: 41 85 11 00Politisk konsulent, Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Prostitution
13. okt. 2017
Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til aftale om handlingsplan på prostitutionsområdet
Der er brug for en national handlingsplan på prostitutionsområdet. Prostitution er slet ikke nævnt i regeringens satspuljeudspil. Rådet for Socialt Udsatte mener, at der bør følges op på det hidtil satspuljefinansierede projekt Exit Prostitution. I satspuljeaftalen for 2017 er der afsat 7 mio. kr. til området. Herefter er der ingen særskilt finansiering af indsatser på prostitutionsområdet. Rådet har en række forslag til, hvad en handlingsplan kan indeholde. Derfor har Rådet sendt brev til børne- og socialminister Mai Mercado samt en række ordførere på området, for at opfordre til, at der laves en aftale om en national handlingsplan, så man kan fastholde de indsatser, der blev udviklet og så nye tiltag udvikles eller fremmes. Læs Rådets brev og forslag til elementer i en national handlingsplan herunder.
Læs nyhed
Hjemløshed
13. okt. 2017
Rådet for Socialt Udsattes input til hjemløsehandlingsplan
Rådet for Socialt Udsatte har en række input til regeringens hjemløseplan, som indgår i de satspuljeforhandlinger, der starter i dag. Rådet for Socialt Udsatte har sendt brev til børne- og socialminister Mai Mercado samt en række ordførere, for at give sit input til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, nu hvor satspuljeforhandlingerne starter.  Der er mange gode initiativer i handlingsplanen, som Rådet støtter op om, men der er også mangler og punkter, hvor der er uklarheder.  Læs Rådets brev og input til handlingsplanen herunder.
Læs nyhed
Øvrigt
09. okt. 2017
Debat: Revision af reglerne om førtidspension er ikke nok
Der er behov for at præcisere lovgivningen om førtidspension. Selv beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er endelig nået frem til den konklusion. Rådet for Socialt Udsatte hilser det velkomment, at ministeren nu - efter en endeløs række af historier om meget syge mennesker, der er sendt i udsigtsløse arbejdsprøvninger, og kommuner, der administrerer loven vidt forskelligt - er klar i spyttet om, at der skal gøres noget Af Jann Sjursen, formand for Rådet for socialt udsatte. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten, den 8. oktober 2017, Sektion 1 (1. Sektion), Side 26 (Debat). Men en ændring af pensionsloven er ikke nok. Det er nemlig ikke kun lovgivningen, der bestemmer, hvordan kommunerne agerer. Ligesom det skal kunne betale sig at arbejde for borgerne, skal det for kommunerne kunne betale sig at administrere loven i overensstemmelse med dens formål. Formålet med førtidspensionsreformen var bl. a. at sikre ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.Men for kommunerne er der bare meget andet end loven og dens formål, der bestemmer, hvad man gør.En detalje i den kommunale udligning betyder f. eks., at kommunerne kan få tilskud på op til 67.000 kr. ved at fastholde syge eller varigt uarbejdsdygtige borgere på kontanthjælp i stedet for at bevilge førtidspension. I det kommunale udligningssystem er det nemlig fastsat, at en kommune får ekstra penge for hver borger, som i tre ud af de seneste fire år har haft en indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. En endnu vigtigere økonomisk faktor er den kommunale andel af udgifterne til bl. a. kontanthjælp og førtidspension. Refusionsreformen fra 2016 erstattede flere forskellige refusioner på forsørgelsesudgifter med en fælles model. Refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse borgeren modtager. De første fire uger får kommunerne refunderet 80 pct. af udgifterne.Efter et år er refusionen helt nede på 20 pct. Det skulle tilskynde kommunerne til at få folk hurtigt i arbejde, men det kan måske også friste kommunerne til at holde borgerne på de laveste ydelser - også borgere, der burde tilkendes en førtidspension. Det bekræftes i undersøgelsen "Styring af den kommunale beskæftigelsesindsats", som SFI (nu VIVE) offentliggjorde i maj 2017. Her fremgår det bl. a.: »For jobcenterchefer er det klart økonomien, der har størst betydning for deres arbejde. Refusionsreformen er for dem central i tilrettelæggelsen af budgetter og af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen.« Når pensionsloven skal revideres, bør Folketinget derfor samtidig se på, hvordan statens refusion til kommunerne påvirker kommunernes afgørelser. For de borgere, der ikke har nogen arbejdsevne, er intet mindre end retssikkerheden på spil. Det er netop det kommunale skøn af arbejdsevne, der ligger til grund for afgørelsen om pension. Og skønnet kan man ikke klage over. Partierne bag førtidspensionsreformen må nu ændre lovgivningen og sikre kommunernes implementering. Borgere, der ikke har nogen erhvervsevne, skal tilkendes en pension. Personer, der har en begrænset arbejdsevne, skal sikres et fleksjob på et rummeligt arbejdsmarked.
Læs nyhed
Øvrigt
05. okt. 2017
Debat: Historien om en udflytning fra København til Rønne
Det har kostet på flere planer at flytte Rådet for Socialt Udsatte. Men det har også været positivt. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Politiken den 5. oktober 2017, Sektion 2 (Kultur), Side 9 (Debat). SOCIALMINISTER Karen Ellemann gav mig i sin tid et opkald og fortalte, at regeringen ville fremlægge en plan om udflytning af 4.000 statslige arbejdspladser, og at planen omfattede Rådet forSocialt Udsatte. Det er nu godt et år siden, at rådssekretariatet åbnede sit kontor i Rønne på Bornholm. Det skete under meget festlige omstændigheder og med selvsamme ministers deltagelse tillige med borgmester og folketingsmedlemmer og, ikke at forglemme, brugere. Jeg skal med det samme indrømme, at det ikke var med den store begejstring, at jeg modtog meddelelsen - selv om jeg personligt abonnerer på regerings ønske om at skabe et Danmark i balance, og at jeg tror, det kan ske gennem udflytning af statslige arbejdspladser. Og jeg tror faktisk også, at hvis man ikke gør en meget håndfast indsats for at tage hele Danmark i brug, når det gælder statslige arbejdspladser, havner det meste i København og en lille håndfuld byer. Men det krævede ikke den store kugleramme at regne ud, hvilken usikkerhed det ville skabe for medarbejderne, som vi sikkert ville miste flere af, ligesom der på længere sigt kunne forventes transportmæssigt bøvl: De fleste af Rådet for Socialt Udsattesmødeaktiviteter ligger ikke i Rønne på Bornholm, men derimod i Kongens København. Selv om der er dejligt på Bornholm, er det dog ikke centralt for mange småmøder og planlægningsmøder. Men ideelt selvfølgelig i forhold til Folkemødet! DET ER SELVKLART den til enhver tid siddende regering, der må beslutte, hvor statslige institutioner skal ligge. Og Danmark er trods alt ikke større, end at det er muligt at placere statslige virksomheder og arbejdspladser næsten hvor som helst. Det er først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt man vil betale for den form for regionalpolitik, der betyder store udgifter til rejsetid og transport. Betalingen for regeringens beslutning faldt prompte for Rådet for Socialt Udsatte: tab af medarbejdere og institutionel hukommelse. For en stund var rådssekretariat ikke sig selv, og sekretariatet kunne på den korte bane ikke præstere og levere det samme som normalt. Glædeligvis fandt rådets dygtige medarbejdere hurtigt andet arbejde, og heldigvis flyttede to ud af seks med til Bornholm. Ellers var rådssekretariatet godt nok blevet slået tilbage til start. Og gode nye medarbejdere kom til, men skulle også køres ind. Produktionen kan selvfølgelig ikke være den samme, som den var før udflytningen. Men sekretariatet kommer nu godt efter det. Rådssekretariatet er nu godt etableret på Bornholm. Udflytningen i selv har i øvrigt givet en del eksponering på Bornholm, som har taget endog særdeles godt imod. En vis eksponering er også blevet rådet til del i landet i øvrigt. På forskellig vis har der været udtrykt en vis undren, også hos mange af rådets samarbejdspartnere. Nok mest i retning af: Hvorfor lige Bornholm? Til det har det været let at svare: Fordi regeringen siger det, ligesom den f. eks. har bestemt, at Børnerådet skal til Billund. Der er nok ikke de helt store og logiske forklaringer på placeringen - jeg har i hvert fald ikke hørt dem. DET TRANSPORTMÆSSIGE bøvl er der som forventet, og der går tid med det. Det er ikke noget, som rådet eller andre statslige institutioner, der er blevet udsat for udflytning, kan forventes at blive kompenseret for på sigt. Ja, det er vel nærmest politisk besluttet, at det må den enkelte institution selv bære. Dermed hører det med til historien, at Rådet forSocialt Udsattes muligheder alene på grund af udflytningen er blevet stækket en kende. Det hører imidlertid også med til historien, at sekretariatsplaceringen i Rønne giver en unik tilknytning til lokalsamfundet, som er værdifuld. Der har været afholdt fyraftensmøder på rådssekretariatet for medarbejdere i kommunen og fra forskellige sociale tilbud. Bornholm har fået nedsat et lokalt udsatteråd. Og Rådet for Socialt Udsatte, vil jeg hævde, er blevet lidt skarpere på, at udsattes forhold er meget forskellige i Danmark. At København nok har mange udsatte, men ikke de fleste. At problemstillingerne for udsatte og tilbuddene i København og det øvrige land tager sig meget forskellige ud. Rådet er således i gang med en undersøgelse om udsatte i yderkommunerne. Alt i alt er erfaringerne indtil nu, at en udflytning af Rådet for Socialt Udsatte har kostet. I forhold til medarbejdere og deres familier. I forhold til sekretariatets og dermed rådets produktivitet og muligheder for at virke - også på den lidt længere bane. Men udflytningen har også givet nogle væsentlige interaktionsmuligheder med lokalsamfundet og et blik på udsattes udfordringer i Danmark, som nok er blevet lidt mere nuanceret eller - med regeringens ord - måske lidt mere balanceret.
Læs nyhed
Øvrigt
05. okt. 2017
Rådet samlede sociale aktører til stormøde - find opsamlingen her
24 timer sammen om en fælles sagRådet for Socialt Udsatte samlede den 20.-21. september 2017 en lang række centrale aktører på området for socialt udsatte til et 24-timers stormøde på Menstrup Kro. Det var tredje gang, Rådet samlede til stormøde – som også blev afholdt i 2013 og 2015. Formålet var at mobilisere og samle de mange gode kræfter, erfaringsudveksle samt drøfte og nedskrive visioner og tiltag, som kan tjene som inspiration til en bedre politik for socialt udsatte – til en ny retning.
Læs nyhed
Øvrigt
03. okt. 2017
Debat: Lokale initiativer må ikke glemmes i civilsamfundsstrategi
I regeringens strategi for fremtidens civilsamfund bør man være opmærksom på, at samskabelse mellem etablerede ngo’er og det offentlige ikke sluger alle ressourcer på bekostning af den lokalt forankrede frivillighed. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Altinget Social og Altinget Civilsamfund, den 03.10.2017. ”Venlighed avler venlighed,” skrev den græske digter Sofokles. Og sandt er det, at det er igennem hjælpsomhed og venlighed mellem mennesker, i mødet med næsten, at livet får mening og værdi. Civilsamfundet – frivilligt arbejde, deltagelse og engagement – udgør en uundværlig del af den lim, som holder samfundsfællesskabet sammen. Og snart fremlægger regeringen sin strategi for fremtidens civilsamfund. Rådet for Socialt Udsatte har med stor interesse modtaget udspillet fra regeringens task-force på området. Det er et udspil med flere elementer, som Rådet for Socialt Udsatte bakker op om. Blandt andet, at flere socialt udsatte borgere kan deltage i frivillige fællesskaber. Det er en vigtig målsætning. Frivillige fællesskaber bør være for alle. Frivillighed skal ikke lappe huller i velfærden Task-forcen mener, at der er behov for at styrke koblingen mellem frivillige fællesskaber og den kommunale indsats, blandt andet om løsningen af sociale udfordringer. Det kan give god mening. Men det er vigtigt, at frivilligt arbejde og engagement fortsat har en værdi i sig selv – og ikke trækkes på som en ressource, der skal lappe huller i velfærden. Socialt udsatte med komplekse problemer skal fortsat kunne modtage en professionel indsats fra fagpersonale i det offentlige – her er der i øvrigt store huller, som det kræver helt andre ressourcer at reparere. Det vigtigt, at tidens politiske prestigeprojekter om ”samskabelse” mellem etablerede ngo’er og det offentlige, som uden tvivl kan være rigtigt givende, ikke overskygger og sluger alle ressourcer på bekostning af den lokalt forankrede frivillighed og de små initiativer, som vokser ud af medborgerengagement og lokalt initiativ, og som oftest ikke kan stille med store forkromede setups, efterleve omfattende dokumentationskrav eller nedfælde og følge op på fine forandringsplaner. Grundlæggende er det væsentligt at skelne mellem de professionelle ngo’er, som på baggrund af frivillige, men også lønnede medarbejdere, driver sociale tilbud for det offentlige, og de typisk mindre, lokalt forankrede initiativer, hvor det netop er frivilligheden, som er omdrejningspunktet, og hvor værdien i høj grad ligger i, at det ikke er professionelle indsatser, men medborgere, der hjælper andre medborgere. Opret en civilsamfundspulje til de små foreningerFor at støtte op om de mindre, lokale frivillige sociale initiativer kan man med fordel lade sig inspirere af området for udviklingspolitik og humanitært arbejde, hvor der eksisterer en struktur for offentlig støtte til mindre ngo'er i form af CISU, en sammenslutning af flere end 270 folkelige foreninger i Danmark, som har adgang til en civilsamfundspulje. Også Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Handicaporganisationer administrerer puljeordninger, som fordeler midler til mindre, lokalt forankrede frivillige initiativer. Rådet for Socialt Udsatte håber, at regeringen lytter til task-forcens anbefalinger, som også peger på en styrkelse og udbredelse af de lokale frivilligcentre med støtte fra vores gode kollegaer i Frivilligrådet. For det er rundt omkring i landet, at hjælpsomhed og venlighed mellem medborgere opstår på kryds og tværs af sociale baggrunde. Og det er i virkeligheden dét, som er den bedste kur mod ensomhed og mangel på mening i tilværelsen for os alle – til gavn for et stærkt og mangfoldigt samfundsfællesskab!
Læs nyhed
Hjemløshed
26. sep. 2017
Pressemeddelelse: Hver syvende mand på kontanthjælp bliver hjemløs
15 procent af mænd på kontanthjælp i alderen 30-49 år oplever at blive hjemløse - det viser den seneste undersøgelse af veje ind og ud af hjemløshed, som VIVE offentliggør i dag. Undersøgelsen er baseret på tal for perioden 2009 til 2015, og viser desuden, at knap 14 procent af mænd på kontanthjælp, der er under 30 år gamle og knap 10 procent af mænd på kontanthjælp, der er over 50 år gamle, oplever at blive hjemløse. - Der er tale om en gruppe medborgere, som presses helt ud af samfundsfælleskabet. Det er skræmmende, at så stor en andel af mennesker på kontanthjælp rammes af hjemløshed. Det viser, at den nuværende debat om kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen er forfejlet. Store grupper af kontanthjælpsmodtagere skal have en meget mere omfattende hjælp til de sociale problemer, som de tumler med. Psykiske problemer og misbrugsproblemer er de helt store i den sammenhæng, siger Jann Sjursen formand for Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelsen fra VIVE kommer kort efter, at de nye hjemløsetal blev offentliggjort af VIVE den 1. september i år. Tællingen viste endnu engang en stigning i antallet af hjemløse. Mangel på betalelige boliger og sociale indsatserBåde hjemløsetællingen og VIVE’s nye undersøgelse af veje ind og ud af hjemløshed bekræfter, at hjemløse har komplekse problemer med sygdom, psykisk sårbarhed, misbrug mv. Over en fjerdedel har også økonomiske problemer. VIVE’s nye undersøgelse viser også, at kun en lille andel af hjemløse modtager den intensive Housing First-indsats, som det er dokumenteret kan hjælpe mange. Det fremgår, at barrieren for de intensive indsatser blandt andet er mangel på betalelige boliger. - Det er på tide, at socialministeren sætter sig sammen med beskæftigelsesministeren, sundhedsministeren og boligministeren og løser de store problemer i det sociale system, som gør, at alt for mange falder igennem sikkerhedsnettet. Det er helt afgørende, at regeringen enten finder de billige boliger, der er behov for, eller sørger for, at mennesker har mulighed for at betale den bolig, som de kan få. Beskæringer i kontanthjælpen eller fratagelse af boligsikringen hjælper ikke denne gruppe i job, men forværrer kun de sociale problemer, de har i forvejen. Det er omkostningsfuldt for alle parter – også for samfundet, afslutter Jann Sjursen. BaggrundVIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd præsenterer i dag undersøgelsen: ”Veje ind og ud af hjemløshed – en undersøgelse af hjemløshedens forløb og dynamik”. Undersøgelsen afdækker, hvad der kendetegner det marginaliseringsforløb, der leder frem til en hjemløshedssituation, hvad der karakteriserer forløb gennem hjemløshed, og hvad der kendetegner veje ud af hjemløsheden. Undersøgelsen kombinerer data på tværs af de enkelte hjemløsetællinger, og kombinerer samtidig data fra hjemløsetællingerne med data om brugere af landets § 110-boformer (Serviceloven) for hjemløse. Find undersøgelsen "Veje Ind og Ud af Hjemløshed" på VIVE's hjemmeside her. Yderligere oplysninger:Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01Politisk Konsulent, Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
Hjemløshed
07. sep. 2017
Debat: Alderdom på gaden
Både antallet af unge og ældre hjemløse er steget voldsomt. Det må være slut med den hidtidige laden stå til, mens udviklingen går den forkerte vej. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt i Arbejderen, torsdag 07. september 2017, 1. sektion, side 5. VIVE’s (tidligere SFI) seneste hjemløsetælling er dyster læsning. Siden 2009 er der flere og flere, der er faldet ud af samfundsfællesskabet og nu lever som hjemløse i Danmark. Der er naturligt nok fokus på, at hjemløsheden blandt de 18-24-årige mellem 2009 og 2017 er eksploderet fra 633 personer til nu næsten 1300, hvilket da også er en skandaløs udvikling. Men der er også brug for fokus på det stigende antal ældre hjemløse, der kan se frem til en alderdom på gaden, for den udvikling er ikke mindre skandaløs. Hårdt liv på gaden tærer på helbredet Heldigvis kan hjemløse på herberger, sundhedsklinikker og lignende få hjælp til en vis ernæring og sundhed, og dels derfor lever flere i dag længere end tidligere. Men livet på gaden er en hård tilværelse, der tærer på helbredet og fremskynder plejebehovet. I 2009 var der 979 personer over 50 år, der levede som hjemløse, men i dag er det tal vokset til over 1400. Mange dem har levet et hårdt og nedslidende liv på gaden i rigtig mange år, hvor de må overnatte i parker eller på byens bænke, alt imens de mere almindelige alderdomstegn som gigt, dårlig ryg og andet kommer snigende. Derudover kæmper mange også med psykisk sygdom eller et misbrug af enten alkohol eller stoffer, og det sætter dybe spor. Mange af de ældre hjemløse er både fysisk og psykisk nedslidte og har brug for pleje på nogle andre præmisser, end ”almindelige” ældre har. For eksempel skal plejetilbuddene også kunne rumme de ældre hjemløse med eventuelt misbrug og kunne håndtere de øvrige ”skævheder”, der kan følge af et langt liv på gaden. Det er ikke et samfund som det danske værdigt, at flere og flere af de mest udsatte og nedslidte ældre borgere forbliver henvist til en hård tilværelse på gaden. Slut med laden stå til Det må være slut med den hidtidige laden stå til, mens udviklingen går den forkerte vej. Der er behov for, at de meget udsatte ældre hjemløse kan få den hjælp, de har brug for. Et hjem er mere end blot et tag over hovedet, og der skal mere til, end blot adgang til en bolig. Selvom der er udpræget behov for flere boliger, som dem på de laveste sociale ydelser har råd til, er der lige så meget brug for nogle permanente særlige plejeboliger, hvor ældre hjemløse, udover at få tag over hovedet, kan få den nødvendige støtte og pleje. Hjemløshed er ikke nævnt med et eneste ord i regeringens finanslovsforslag for 2018, og det er ærgerligt, for der er akut behov for at knække hjemløsekurven. Den politiske vilje til at gennemføre tiltag, som generelt forebygger udstødelsen af mennesker i Danmark, ser ikke ud til at være til stede. Vi venter dog med spænding på den kommende hjemløsehandlingsplan, som børne- og socialminister Mai Mercado vil præsentere senere på året. Rådet for Socialt Udsatte har tidligere i år budt ind med 11 konkrete punkter, som Rådet mener, bør indgå i ministerens handlingsplan – herunder behovet for flere særlige plejeboliger med støtte og pleje til ældre udsatte.
Læs nyhed
Hjemløshed
02. sep. 2017
Debat: Stigende hjemløshed er et symptom på en forfejlet politik
Flere socialt udsatte borgere sendes ud i håbløshed og en andel af dem er de mennesker, som nu udgør tal i hjemløsestatistikken. Det er resultatet af en fejlslagen social- og beskæftigelsespolitik. Og det er dét, debatten bør handle om, frem for symbolske love mod tiggeri. Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Inlægget er bragt på Politikens debatsider 1. september 2017. Få uger – så lang tid tog det for Folketinget at få vedtaget en hastelov, som straffer såkaldt utryghedsskabende tiggeri med fængsel. Der kan altså gennemføres politiske tiltag med lynets hast, når blot den politiske vilje er til stede. Desværre er viljen til at gennemføre tiltag, som generelt forebygger udstødelsen af mennesker i Danmark, ikke lige så fremherskende. Regeringens netop fremlagte finanslovsudspil for 2018 nævner ikke bekæmpelse af hjemløshed med et eneste ord.  Og det er ellers på en baggrund, hvor antallet af hjemløse stiger igen – det viser den officielle tælling fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE, som blev offentliggjort fredag. I 2017 var der i tællingsugen 6.635 hjemløseborgere i Danmark, som lever i hjemløshed. I 2009 var tallet 4.998 hjemløse. Det er en stigning på 33 procent. Det er meget markant. Den stigende hjemløshed er anledning til at tale om elefanten i rummet: For hvad er hjemløsheden et symptom på? Hvad er det, der er galt med den førte politik, når flere og flere bliver tvunget til at tjekke ud af fællesskabet? Det er tid til, at der for alvor sættes gang i en debat af de grundlæggende sociale udfordringer, dagens samfund står overfor.  Hjemløse er typisk borgere på kontanthjælp. Hver femte lider af en fysisk sygdom. Mere end hver anden har en psykisk lidelse. Og tre ud af fire, der lever på gaden, har et misbrug af alkohol eller stoffer. Det er en gruppe mennesker, som ikke er kommet med på toget mod det gode liv. Og det vil være en alvorlig forsimpling at påstå, at det er mennesker, som bare kunne have taget sig sammen og fundet et arbejde. Den dag, vi holder op med at se og forholde os til de benspænd, som mange udsættes for i det moderne samfund - det bliver dagen, hvor velfærdsstaten, som vi kender den, for alvor mister sin troværdighed. Strukturelle, sociale og sygdomsmæssige udfordringer kan være så store, at det enkelte menneske ikke alene kan overstige dem. Alligevel fastholder regeringen og et flertal i Folketinget, at økonomiske incitamenter til at tage arbejde er løsningen: Kontanthjælpen skal sættes ned. Med stor glæde fremviser man data, der viser, at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet og andre stramninger. Hvad man ikke fortæller er, at 90-95 procent af de ramte ikke er kommet i arbejde. De er blot blevet fattigere og mere pressede, end de var i forvejen.  Beskæftigelsessystemet har for dette store flertal udviklet sig til en farce. I København er det hen over sommeren kulmineret med demonstrationer og åbenlyse konflikter mellem desperate borgere, jobcentre og lokalpolitikere – en udvikling, som er uholdbar for alle parter. Regeringen præsenterer til efteråret en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed. Rådet for Socialt Udsatte vil gerne kvittere for initiativet. Rådet håber, at handlingsplanen vil tage hånd om ikke bare den vigtige sociale indsats, men også de strukturelle udfordringer med mangel på billige boliger og nedsat kontanthjælp, som gør det svært at få råd til huslejen.  Rådet mener, at kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen burde afskaffes. Det er der dog desværre ikke tegn på, at det nuværende politiske flertal er enigt i. Derfor mener Rådet, at der som minimum akut er behov for følgende tiltag: Hvis man tager boligstøtten fra folk som følge af kontanthjælpsloftet bør det ske under en betingelse af, at borgeren af kommunen får tilbud om en anden, egnet bolig til en husleje, der ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontanthjælpsloftet. Der bør samtidig indføres en forpligtelse for kommunen til at reagere med hjemløshedsforebyggende tiltag og tæt opfølgning, lige så snart en borger mister hele eller dele af sin kontanthjælp – sådan at det sikres, at borgeren ikke mister sin bolig. Og der bør være en bolig klar til socialt udsatte, som udskrives fra sygehuse, psykiatrien eller kriminalforsorgen, samt et tilstrækkeligt antal tidssvarende herbergs-pladser for dem, som er endt på gaden. Det er elementer, som bør indgå i regeringens hjemløse-handlingsplan. Ovenstående er lappeløsninger, men nødvendige tiltag, indtil de politiske vinde forhåbentligt vender. Elefanten i rummet er nemlig, at den førte politik, som baserer sig på økonomiske incitamenter, ikke virker for det store flertal af dem, som rammes. Tværtimod skaber politikken større sociale problemer: Flere socialt udsatte borgere sendes ud i håbløshed. En andel af dem er de mennesker, som nu udgør tal i hjemløsestatistikken. De har givet op og er tjekket ud. Det er resultatet af en fejlslagen social- og beskæftigelsespolitik. Og det er dét, debatten bør handle om, frem for symbolske love mod tiggeri.
Læs nyhed
Hjemløshed
01. sep. 2017
Pressemeddelelse: Fejlslagen politik er årsag til flere hjemløse
Mens kontanthjælpsloft, 225-timers-regel og øget straf for tiggeri har politisk flertal bag sig, stiger hjemløsheden. Den politiske vilje til at gennemføre tiltag, som generelt forebygger udstødelsen af mennesker i Danmark, ser ikke ud til at være til stede. Finanslovsforslaget for 2018, præsenteret i går, nævner ikke hjemløshed med et ord. Ifølge den seneste officielle tælling fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som er offentliggjort i dag, blev der i 2017 optalt 6.635 hjemløse borgere i Danmark. I 2009 var tallet 4.998 hjemløse - det er en stigning på 33 procent. - Det er pinligt og uværdigt, at et af verdens rigeste og mest lige samfund lader flere og flere borgere falde igennem systemet år efter år og ende i et liv på gaden. Social- og beskæftigelsespolitikken overfor udsatte grupper har i årevis været fejlslagen. Man løser ikke de bagvedliggende psykiske, fysiske og sociale problemer med beskæftigelsespolitiske paroler om at det skal kunne betale sig at arbejde, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Den stigende hjemløshed giver anledning til for alvor at tale om, hvad hjemløsheden er et symptom på. Hvad er det, der er galt med den førte politik, når flere og flere bliver tvunget til at tjekke ud af fællesskabet? Rådet for Socialt Udsatte mener, det er tid til, at der for alvor sættes gang i den debat. Brug for flere særlige tilbud til hjemløseBørne og- socialminister Mai Mercado præsenterer senere på året en handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Det vil Rådet for Socialt Udsatte gerne kvittere for. Rådet håber, at handlingsplanen vil tage hånd om de strukturelle problemer, der fører til hjemløshed: - Sociale indsatser er afgørende, men får ikke effekt, hvis ikke der er billige boliger og tilstrækkelige ydelser, så huslejen kan betales. Rådet mener, at kommunen skal have større mulighed for at give huslejetilskud til de borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet og andre beskæringer, så de ikke ender med at må gå fra hus og hjem. Det vil være med til at mindske stigningen i antallet af nye hjemløse, og sammen med en række andre tiltag forhåbentlig vende hjemløsekurven. Det burde regeringen have prioriteret i finansloven for 2018, siger Jann Sjursen Rådet for Socialt Udsatte har tidligere i år afleveret en liste med i alt 11 konkrete tiltag, som Rådet mener, bør indgå i ministerens kommende hjemløsehandlingsplan. Yderligere oplysninger:Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01Politisk konsulent, Kirsten Munk: 41 85 10 99 FORSLAG Rådet foreslår, at følgende elementer indgår i en national handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed: Kommunernes muligheder for støtte til betaling af huslejen for de laveste indkomstgrupper udvides Reduktion af boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet gøres betinget af, at borgeren af kommunen får tilbud om en anden, egnet bolig til en husleje, der ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontanthjælpsloftet Der indføres en forpligtelse for kommunen til at reagere med hjemløshedsforebyggende tiltag og tæt opfølgning, såfremt en borger bliver beskåret som følge af 225-timers-reglen – sådan at det sikres, at borgeren ikke mister sin bolig Tilbud, som specifikt er målrettet unge hjemløse, opprioriteres, herunder særlige hjemløseboformer efter servicelovens § 110 til unge, overgangsboliger mv. Der stilles tilstrækkeligt med tilbud til rådighed for gruppen af ældre hjemløse, herunder en passende permanent boform med den nødvendige støtte og pleje Det sikres, at der fortsat er hjemløseboformer og andre tilbud, som er rusmiddelfri Der afsættes midler til en modernisering af de fysiske rammer på § 110-boformer Der afsættes midler til en opkvalificering af sociale netværkstilbud til tidligere hjemløse Der iværksættes forsøg med personligt ombud Der iværksættes en styrket indsats for, at der er en holdbar boligløsning for socialt udsatte, som udskrives fra sygehuse, psykiatrien eller Kriminalforsorgen Efterværn og støtte i overgangen fra herberg til eget hjem styrkes.
Læs nyhed
Udsatteråd
28. aug. 2017
Rådet udgiver valgavisen Udsatte Stemmer
Rådet for Socialt Udsatte har i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget 2017 udgivet valgavisen Udsatte Stemmer. Formålet med valgavisen er at opfordre socialt udsatte til at gøre deres stemme gældende ved det kommende valg. Avisen indeholder opfordringer til at stemme fra formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen og fra folketingspolitikere fra samtlige partier. Derudover er der bl.a. en række informationer om valget, guide til stemmeboksen og en opskrift på et godt vælgermøde. Til slut er der en valgsang, som er skrevet til specifikt til socialt udsatte og som kan bruges som fællessang op til valget.  Du kan hente den som .pdf eller bestille den i trykt udgave på denne side - god læselyst!
Læs nyhed
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 22
//-->