LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Fattigdom
12. jul. 2017
Ny rapport: Danmark har meget arbejde forude for at indfri FN's verdensmål
I en ny rapport ”What will Denmark Look like in 2030” vurderer 28 danske civilsamfundsorganisationer Danmarks indsats for at indfri FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Jann Sjursen og Rådet for Socialt Udsatte har bidraget til rapporten med et afsnit, hvor det påpeges at Danmark har langt igen, når det kommer til mål #1 om bekæmpelse af fattigdom. Bl.a. efterspørges en national handlingsplan til bekæmpelse af fattigdom. Du kan læse mere i rapporten via linket herunder.
Læs nyhed
Sundhed
30. jun. 2017
Pressemeddelelse: Socialt udsatte lider fortsat en alt for tidlig død
Ny undersøgelse viser, at socialt udsatte dør 19 år tidligere end den øvrige befolkning – og ofte af lidelser, der ellers godt kan behandles. Siden sidste undersøgelse er middellevetiden for socialt udsatte forbedret med tre år sammenlignet med den øvrige befolkning. - Alkohol- og stofmisbrugsrelaterede sygdomme, infektionssygdomme og psykiske lidelser optræder langt oftere hos socialt udsatte, og skaber øget behov for behandling. Ofte er behandlingsforløbet dog kaotisk og uden sammenhæng. Det betyder, at socialt udsatte ikke får nok ud af de mange sundhedsydelser, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Socialt udsattes middellevetid var 61 år i 2015. Det svarer til levetiden i den generelle befolkning i 1920’ernes Danmark eller i lande som Etiopien og Senegal. Til sammenligning var middellevetiden i den øvrige befolkning 80 år i 2015. I 2009 var middellevetiden for socialt udsatte 57 år. Gennemsnitligt lever socialt udsatte nu 19 år kortere end den øvrige befolkning mod tidligere 22 år kortere. Der er altså sket en forbedring af middellevetiden med tre år sammenlignet med den øvrige befolkning, hvilket glæder Jann Sjursen og Rådet for Socialt Udsatte. Det går for langsomt med lighed i sundhedssystemetPå trods af den glædelige forbedring i middellevetid går udviklingen mod mere lighed i sundhed alt for langsomt, og der er behov for en øget indsats. Det er uacceptabelt, at socialt udsatte dør af lidelser, som godt kan behandles – fx akut forgiftning pga. alkohol- eller stofindtag samt infektioner. - Alle uanset social situation har krav på en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsnet må blive bedre til at have øje for socialt udsattes særlige behov og igangsætte behandling i tide. Og så er der behov for at sætte ind med socialsygeplejersker, gadesygeplejersker og generelt opsøgende sundhedsarbejde på sociale væresteder og lignende steder, siger Jann Sjursen. BaggrundUndersøgelsen er en registerundersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed på bestilling fra Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten er den første delrapport i undersøgelsen SUSY Udsat 2017. Yderligere oplysninger:Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01Sekretariatschef, Ole Kjærgaard: 41 85 10 95 Find rapporten om socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet her.
Læs nyhed
Øvrigt
29. jun. 2017
Debat: Mai Mercados tørresnor er kun til det øverste tøj i vasketøjskurven
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har lanceret et danmarkskort, som giver et overblik over, hvor mange klagesager der er fejl i, når borgerne klager over kommunernes afgørelser efter serviceloven. Initiativet har været omtalt som en tørresnor, hvor kommuner, der laver for mange fejl, kan komme op at hænge. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Politiken, 29. juni 2017, Sektion 2 (Kultur), Side 10 (Debat). Det er positivt, at ministeren sender et signal om, at det ikke skal gå upåtalt hen, når kommunerne begår stribevis af sagsbehandlingsfejl, der har store konsekvenser for borgerne, men desværre viser det nye danmarkskort kun en lille del af sandheden om, hvordan det står til med retssikkerheden i kommunerne. Ministerens danmarkskort er lavet ved at optælle, hvor mange sager, Ankestyrelsen har omgjort i hver enkelt kommune. I gennemsnit blev 37 procent af sagerne omgjort. Det er i sig selv en alarmerende høj andel. Et retssamfund kan ikke være tjent med, at de offentlige myndigheder tilsyneladende er så dårlige til at træffe korrekte afgørelser. Men problemet er, at de sager, der vedrører de mest udsatte mennesker, i mange tilfælde slet ikke når frem til Ankestyrelsen, og at klagesystemet dermed primært er til for de ressourcestærke. Rådet for Socialt Udsatte har den seneste tid haft særligt fokus på socialt udsattes retssikkerhed, og der findes masser af eksempler, som tyder på, at det står skidt til. Mennesker med misbrugsproblemer, der gerne vil i behandling, men aldrig får en afgørelse fra kommunen. Mennesker med alvorlige lidelser, der venter i årevis på at få tilkendt førtidspension, mens kommunen bliver ved at vurdere, at »det ikke er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres«. Mennesker, der kommer på integrationsydelse, fordi de er hjemløse og derfor ikke kan dokumentere, at de har boet i Danmark de seneste syv år, hvilket er betingelsen for at få kontanthjælp. FÆLLES FOR DISSE sager er, at borgerne ikke klager, og at de derfor slet ikke optræder i Ankestyrelsens opgørelser. Det kan skyldes, at borgerne ikke forstår afgørelsen, at de ikke ved, hvordan de skal klage, at afgørelsen aldrig når frem, at kommunen simpelthen slet ikke træffer en afgørelse, eller at det aldrig lykkes borgeren at komme i kontakt med kommunen og fremsætte en ansøgning. Socialt udsatte er altså hægtet af, længe inden sagen når Ankestyrelsen og dermed også ministerens tørresnor. Så ministeren skal længere ned i vasketøjskurven og have fat i det virkelig beskidte tøj: De sager, der vedrører de mest socialt udsatte, som aldrig får muligheden for at klage.
Læs nyhed
Øvrigt
28. jun. 2017
Debat: Hvor er solidariteten blevet af?
Kontanthjælpsmodtagere, hjemløse og andre udsatte mennesker rammes af fattigdomsskabende ydelser og fængselsstraffe for tiggeri. De mest sårbare straffes i stedet for at få hjælp. Det kan vi ikke være bekendt. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Arbejderen den 28. juni 2017 Danmark har ondt i solidariteten. I stedet for at tale og hjælpe hinanden op er retorikken i den offentlige debat ofte hård og ekskluderende, og lovgivningen er ude af proportioner og rammer skævt. Det er længe set i forhold til kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte borgere, hvor mange myter og fordomme er blevet kastet ind i debatten. Lovændringer og den førte politik har grundlæggende ramt helt skævt på flere punkter – som for eksempel når regeringen ifølge egne beregninger vil øge beskæftigelsen med 700 personer med kontanthjælpsloftet, men samtidig rammer over 62.000 børn med loft og 225-timers-regel, så de er i risiko for at vokse op i fattigdom. BØRN BLIVER RAMT Det er katastrofalt, at børn i et så rigt samfund som det danske, bliver ramt og må lide basale afsavn. Vi kan ikke være bekendt, at nogle børnehavebørn for eksempel ikke får nok mad med i madpakken, så de bliver mætte, eller at de må undvære gummistøvler, fordi forældrene simpelthen ikke har råd. Der er brug for et opgør med den skæve retning, vores samfund tager. Og nu, hvor regeringen med en lovændring vil straffe tiggeri med 14 dages fængsel, er det hjemløse – og særligt udenlandske hjemløse – der i stedet for at blive mødt med anstændighed og respekt, bliver ekskluderet og presset endnu længere ud på kanten af tilværelsen med en lovgivning, der er helt ude af proportioner. Lovændringen og debatten om at øge straffen for tiggeri tager sit afsæt i det, medier og visse politikere kalder romaer. Men der er snarere tale om en bred gruppe udsatte migranter, der er kommet til Danmark for at finde arbejde, men som i stedet er endt på gaden. Jo, der er tilsyneladende nogle migranter, der udøver mere eller mindre organiseret kriminalitet, og dem skal der selvfølgelig i første omgang tages hånd om fra politiets side. Men derudover er der i vid udstrækning tale om en gruppe mennesker, der har et stort humanitært og akut behov for hjælp. Selvom formålet med lovændringen hovedsageligt er at ramme de udenlandske hjemløse, vil loven i øvrigt også kunne anvendes over for andre, der gør sig skyldige i tiggeri. STRAF ER IKKE LØSNINGEN Det løser ikke problemerne at skrue straffen for tiggeri højere op, end den er i dag, hvor man allerede har mulighed for at straffe tiggeri med en uges fængsel. Der er brug for en målrettet social indsats, der i første omgang kan sikre disse meget udsatte mennesker overnatning, hygiejne og mad. For visse hjemløse migranter vil den bedste løsning derefter være at få hjælp til en værdig hjemrejse, så myndighederne i hjemlandet kan tage ansvar og hjælpe dem på fode igen med en social indsats der. Helt overordnet er det på tide, at solidaritet og medmenneskelighed bliver prioriteret for socialt udsatte og fattige, så det bliver en fælles sag, at alle kan færdes vel, opretholde en værdig levestandard og få den nødvendige hjælp, når livet slår et knæk. Langt de fleste i vores samfund har et godt liv – så meget desto mere bør det være en mulighed for alle.
Læs nyhed
Brugernes BaZar
27. jun. 2017
Find hele programmet for Brugernes Bazar 2017 her!
Kom til Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense den 30. august 2017. Ses vi?
Læs nyhed
Udsatteråd
14. jun. 2017
Dialogmøde for lokale udsatteråd samlede råd fra hele landet
Den 6. juni var hele 70 deltagere fra de lokale udsatteråd rundt om i landet mødt op til dialogmøde i Odense, for at udveksle erfaringer, dele viden og få inspiration. Dagen vekslede mellem oplæg, gruppediskussioner og debat i plenum, og der kom mange gode input frem. Der er nu 36 lokale udsatte råd i Danmark, men Rådet for Socialt Udsatte opfordrer fortsat til, at alle kommuner har et udsatteråd og en udsattepolitik.  Herunder kan du læse en kort reportage fra Dialogmøde 2017 og se det visuelle referat. Tak for et rigtig godt møde!
Læs nyhed
Øvrigt
13. jun. 2017
Temadag satte retssikkerhed for socialt udsatte på dagsordenen
Den 18. maj afholdt Rådet for Socialt en stor temadag om retssikkerhed, fordi Rådet gennem længere tid er stødt på sager, som tyder på, at det står skidt til med retssikkerheden for socialt udsatte. Formålet med temadagen var at samle relevante organisationer og ildsjæle, der arbejder med retssikkerhed for socialt udsatte, for at drøfte problemerne og komme med ideer til mulige løsninger. Temadagen vekslede mellem oplæg, debatsessioner og diskussioner i plenum. Herunder kan du hente en opsamling og læse mere om de input og løsningsforslag, der kom frem på dagen. Tak for et godt møde!
Læs nyhed
Øvrigt
02. jun. 2017
Rådet for Socialt Udsatte på Folkemødet 2017
Rådet for Socialt Udsatte deltager på årets Folkemøde, og har tre spændende arrangementer om socialt udsatte på tapetet. Fredag den 16. juni, kl. 10.30 - 11.30 i Kæmpestrandens Eventtelt (J32): Hører demokratiet de udsattes stemmer? Hvilke lokalpolitiske spørgsmål er vigtige for socialt udsatte at blande sig i? Hvorfor er det vigtigt for lokalpolitikerne også at høre socialt udsattes stemme, inden de træffer vigtige beslutninger? 36 ud af 98 kommuner har valgt at nedsætte et lokalt udsatteråd, men hvor bliver resten af kommunerne af? Og hvordan inddrager og engagerer man socialt udsatte borgere, hvis man ikke har et lokalt udsatteråd? Hvordan sikrer man, at socialt udsatte bliver en del af den lokalpolitiske dagsorden til det kommende kommunalvalg? Fredag den 16. juni, kl. 16.30 - 17.45 i Brandstationens Eventtelt (B1): Kontanthjælp - en moderne gabestok? Hvorfor skaber kontanthjælp og førtidspension så meget forargelse – er den politiske retorik medvirkende til at sætte arbejdsløse, socialt udsatte og syge danskere i en moderne gabestok? Kontanthjælp og førtidspension er ramt af store reformer. Præmissen for reformerne er, at økonomiske incitamenter får folk i arbejde. Men to-tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne kan slet ikke tage et arbejde på grund af sygdom og sociale problemer. Kom og hør en værdi-politisk debat mellem folketingspolitikere om et af velfærdssamfundets helt store emner: Står reformernes omkostninger mål med gevinsterne? Er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark truet? Lørdag den 17. juni, kl. 10.30 - 11.30 i Kæmpestrandens Eventtelt (J32): Hvordan kommer socialt udsattes sundhedstilstand ind i 2017? I Danmark kan man forvente at blive 80 år gammel. Det gælder dog ikke socialt udsatte, der har en forventet levealder, som svarer til levealderen i år 1930. Hvordan kan det være? Og hvad kan der gøres ved det? Hør forskere fra Statens Institut for Folkesundhed fremlægge resultaterne af Rådet for Socialt Udsattes seneste undersøgelse af socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Deltag i den efterfølgende debat med fagfolk, politikere og medlemmer af Rådet om, hvordan vi får løftet socialt udsattes sundhedstilstand, så den kommer nærmere år 2017.
Læs nyhed
Årsrapporter
29. maj 2017
Pressemeddelelse: Rådets årsrapport sætter fokus på udsathed og køn
Socialt udsatte kvinder kæmper med tilværelsen Socialt udsatte kvinder i Danmark er ofte udsat for vold, overgreb og trusler, og de sociale tilbud tilgodeser ikke kvindernes behov. Samtidig stiger fattigdommen og antallet af hjemløse vokser. Det er det triste billede, som Rådet for Socialt Udsatte tegner i Årsrapport 2017. - Mange kvinder holder sig simpelthen helt væk fra fx herberger, væresteder og natcafeer, fordi faciliteterne slet ikke tilgodeser kvinders behov, og fordi de frygter overgreb. Det er et meget stort problem, og der er brug for i langt højere grad at tænke køn ind i de sociale tilbud fremover, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Under overskriften Et dårligt mix at være kvinde og socialt udsat? beskriver Rådet for Socialt Udsatte i Årsrapport 2017, hvordan udsatte kvinder har det svært i de sociale tilbuds mandsdominerede miljøer. De fleste hjemløsetilbud, stofmisbrugs- og alkoholbehandlingstilbud har flest mandlige brugere. Det bærer indretning og organiseringen præg af, og derfor oplever kvinder i endnu ringere grad end mænd, at deres behov bliver imødekommet her. Køn skal tænkes ind i de sociale tilbud Visse sociale tilbud, fx natcafeer og herberger, har et meget lavt niveau, når det kommer til plads- og hygiejneforhold. Det afholder ifølge Rådets årsrapport socialt udsatte kvinder fra at bruge tilbuddene. Det er uværdigt at have menstruation, når der mangler hygiejneartikler, og der er mange dages ventetid på at få et bad. Det er ikke nemt at føle sig beskyttet mod seksuelle overgreb, når man overnatter på en madras på gulvet på en natcafé sammen med 30 mænd, skriver Rådet bl.a. i årsrapporten. - Når en socialt udsat kvinde har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og det sker desværre ofte, er det ekstremt vigtigt, at hun kan få hjælp. Men kvindekrisecentre tager typisk ikke imod kvinder, der fx har et stofmisbrug eller en psykisk lidelse, og kvinderne må bruge de samme tilbud, som mange mænd bruger. Det kan være rigtig svært at få den nødvendige hjælp og føle sig tryg sådan et sted, siger Jann Sjursen. Derfor foreslår Rådet helt konkret i årsrapporten, at der skabes mere forskningsbaseret viden om køns betydning for sociale problemer og sociale indsatser, at også kvindekrisecentre skal kunne tage imod socialt udsatte kvinder, og at der tages højde for kønsspecifikke behov, når de sociale tilbud tilrettelægges. Situationen er generelt dyster for socialt udsatte Den generelle situation for socialt udsatte i Danmark er ikke opløftende. Bl.a. er der med reformer af de sociale ydelser i disse år en stor stigning i antallet af fattige i Danmark – og tendensen ser ud til at fortsætte. Antallet af både yngre og ældre hjemløse stiger, hvilket giver et stigende pres på herberger og botilbud. - Situationen for socialt udsatte i Danmark er generelt ikke særligt opmuntrende. Der er mange parametre, hvor vi som samfund burde gøre det bedre. Særligt med den retorik, der er om f.eks. kontanthjælpsmodtagere, og i debatten om fattigdom, tales folk ud af fællesskabet, hvor de snarere har brug for at blive inkluderet i fællesskabet, siger Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01  Find årsrapporten her
Læs nyhed
Brugernes BaZar
23. maj 2017
Kom til Brugernes Bazar den 30. august!
Tradtionen tro inviterer Rådet for Socialt Udsatte sammen med LAP, SAND og Brugerforeningen til Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense (over for banegården).  Brugernes Bazar er en dag med musik og politisk debat for brugere af tilbud til socialt udsatte fra hele landet.   Der er morgenmad fra kl. 9.00 og kl. 10.00 åbner socialminister Mai Mercado (K) dagen.   Årets tema er: "Når udsatte bliver gamle - hvordan sikrer vi socialt udsatte borgere en god alderdom?" Kom og sig hvad du mener i debatten med politikere og fagfolk fra det sociale område. Spis en frokost i det grønne og hør bl.a. Rock Nalle Trio og Hjemløsekoret optræde. Endeligt program for dagen sendes ud i starten af august. Tilmeld dig begivenheds-opslaget på facebook her og få automatisk opdateringer om programmet mv. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte: Politisk konsulent, Adam Cold:post@udsatte.dk eller 41 85 11 00 Koordinator, Alice Rasmussen:alice.kerteminde@stofanet.dk eller 23 33 52 96
Læs nyhed
Øvrigt
15. maj 2017
Debat: Retssikkerheden er truet for de mest udsatte
Rådet for Socialt Udsatte ser flere og flere eksempler på, at socialt udsatte ikke får den hjælp, de har ret til – heller ikke selvom de faktisk er i kontakt med kommunerne gennem lang tid. Derfor har Rådet nu besluttet at samle en række aktører på området for at sætte fokus på de store og komplekse problemer, der er forbundet med socialt udsattes retssikkerhed. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Arbejderen den 11. maj 2017. Retssikkerhed handler blandt andet om, at borgere, der er i kontakt med offentlige myndigheder, får en retfærdig behandling, at afgørelser ikke er tilfældige, og at sagsbehandlingen er åben og forståelig. Der er desværre mange eksempler på, at socialt udsatte ikke får, hvad de har ret til, at der begås mange fejl, og at de får en dårlig rådgivning. Lovgivningen på det sociale område er omfattende og kompliceret. Visse steder så kompliceret, at hverken myndigheder eller borgere kan forstå reglerne. Det gælder for eksempel på beskæftigelsesområdet. Da kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført, voldte det kommunerne store problemer at beregne, hvad reglerne ville betyde for størrelsen på den enkelte borgers ydelse. Det er problematisk, når lovgivningen er så indviklet, at det faktisk er umuligt for borgerne at vurdere, om de får, hvad de har ret til. Samtidig kom det frem, at kommunerne vurderede reglerne meget forskelligt. Det leder frem til et andet generelt problem på det sociale område: Det kommunale skøn. At kommunen skal foretage et skøn betyder, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret, individuel vurdering. Det ser imidlertid ud til, at der har udviklet sig en praksis, hvor kommunerne nærmest kan vurdere hvad som helst. Det gør det selvsagt svært for borgerne at kende deres rettigheder. Hvornår en borger for eksempel vurderes jobparat eller berettiget til førtidspension er vidt forskelligt i kommunerne. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne på den måde ikke med nogenlunde sandsynlighed kan forudsige, hvad deres retsstilling er. I andre tilfælde kan det mere entydigt konstateres, at kommunerne ikke overholder loven over for socialt udsatte. Når en person søger om at komme i stofmisbrugsbehandling, er der behandlingsgaranti på 14 dage. Men to tredjedele af kommunerne overholder ikke behandlingsgarantien, og der gøres tilsyneladende heller ikke nogen synderlig indsats i kommunerne for at blive bedre til at overholde den. I hvert fald er det generelle billede, at kommunerne bliver dårligere og dårligere til at overholde behandlingsgarantien. Det ser ganske enkelt ud til, at det ikke regnes for noget særligt, om denne gruppe mennesker får, hvad de har ret til. Rådet for Socialt Udsatte vil arbejde målrettet med retssikkerhedsproblematikken i den kommende tid – startende med et stormøde den 18. maj, hvor en lang række organisationer og ildsjæle på området inviteres til at drøfte problemernes karakter, og komme med input til hvordan de kan løses.
Læs nyhed
Sindslidende
09. maj 2017
Debat: Der er brug for samling om psykiatrien
JP har i den seneste uge skrevet meget om problemerne i psykiatrien. Den debat skal ses i sammenhæng med den politiske slingrekurs, der har præget feltet den seneste tid - det, der er brug for nu, er at skabe samling om psykiatrien. Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten, 9. maj 2017 (1. Sektion), Side 18 (Debat). I 2014 aftalte et bredt flertal i Folketinget at øge bevillingerne til psykiatrien med 2,2 mia. kr. Der har efterfølgende været megen debat om, hvor de 2,2 mia. kr. er blevet af. Uanset hvad er der bred enighed om - i hvert fald uden for de økonomiske ministeriers tykke mure - at psykiatrien mangler penge. Som et led i målet om at forbedre psykiatrien blev der i 2014 indgået en partnerskabsaftale mellem ministeriet og regionerne om at halvere brugen af bæltefikseringer og anden tvang i psykiatrien frem til 2020.Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en monitoreringsrapport om udviklingen i anvendelsen af tvang. Fra 2015 til 2016 er der sket en stigning i anvendelsen af tvang, og Sundhedsstyrelsen udtrykker bekymring i forhold til at nå målet. Retningen på udviklingen er ganske enkelt forkert. På baggrund af endnu et drab på en medarbejder på et socialpsykiatrisk botilbud i foråret 2016 har der været en heftig debat om voldsforebyggelse på socialpsykiatriske botilbud. I forlængelse af dette kom et lovforslag om nogle nye psykiatriske afdelinger, som efter megen kritik endte med at blive trukket tilbage. Forslaget ville gøre det nemmere at bruge tvang - altså en udvikling stik imod aftalen om at reducere brugen af tvang. Denne debat har efterladt et psykiatripolitisk landskab med ministerierne, KL og Danske Regioner på den ene side og brugere, patientorganisationer og fagpersonale på den anden side. Der er brug for samling, og der er brug for, at psykiatrien opprioriteres økonomisk. Udarbejdelse af en psykiatriplan 2 som foreslået fra flere sider vil være en god anledning til at forfølge begge mål, hvis planen bygger på et grundigt udredningsarbejde, hvor også brugerorganisationer, patientorganisationer, fagfolk m. fl. sidder med ved bordet.  
Læs nyhed
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 21