LUK
  • Man får bare lyst til at lukke ned for alt og isolere sig, fordi man ikke har råd til at leve Mand, 27 år, om fattigdom

  • 00:10
Udsatteråd
14. jun. 2017
Dialogmøde for lokale udsatteråd
Den 6. juni var hele 70 deltagere fra de lokale udsatteråd rundt om i landet mødt op til dialogmøde i Odense, for at udveksle erfaringer, dele viden og få inspiration. Dagen vekslede mellem oplæg, gruppediskussioner og debat i plenum, og der kom mange gode input frem. Der er nu 36 lokale udsatte råd i Danmark, men Rådet for Socialt Udsatte opfordrer fortsat til, at alle kommuner har et udsatteråd og en udsattepolitik.  Herunder kan du læse en kort reportage fra Dialogmøde 2017 og se det visuelle referat. Tak for et rigtig godt møde!
Læs nyhed
Øvrigt
13. jun. 2017
Temadag om retssikkerhed for socialt udsatte
Den 18. maj afholdt Rådet for Socialt en stor temadag om retssikkerhed, fordi Rådet gennem længere tid er stødt på sager, som tyder på, at det står skidt til med retssikkerheden for socialt udsatte. Formålet med temadagen var at samle relevante organisationer og ildsjæle, der arbejder med retssikkerhed for socialt udsatte, for at drøfte problemerne og komme med ideer til mulige løsninger. Temadagen vekslede mellem oplæg, debatsessioner og diskussioner i plenum. Herunder kan du hente en opsamling og læse mere om de input og løsningsforslag, der kom frem på dagen. Tak for et godt møde!
Læs nyhed
Øvrigt
02. jun. 2017
Rådet for Socialt Udsatte på Folkemødet 2017
Rådet for Socialt Udsatte deltager på årets Folkemøde, og har tre spændende arrangementer om socialt udsatte på tapetet. Fredag den 16. juni, kl. 10.30 - 11.30 i Kæmpestrandens Eventtelt (J32): Hører demokratiet de udsattes stemmer? Hvilke lokalpolitiske spørgsmål er vigtige for socialt udsatte at blande sig i? Hvorfor er det vigtigt for lokalpolitikerne også at høre socialt udsattes stemme, inden de træffer vigtige beslutninger? 36 ud af 98 kommuner har valgt at nedsætte et lokalt udsatteråd, men hvor bliver resten af kommunerne af? Og hvordan inddrager og engagerer man socialt udsatte borgere, hvis man ikke har et lokalt udsatteråd? Hvordan sikrer man, at socialt udsatte bliver en del af den lokalpolitiske dagsorden til det kommende kommunalvalg? Fredag den 16. juni, kl. 16.30 - 17.45 i Brandstationens Eventtelt (B1): Kontanthjælp - en moderne gabestok? Hvorfor skaber kontanthjælp og førtidspension så meget forargelse – er den politiske retorik medvirkende til at sætte arbejdsløse, socialt udsatte og syge danskere i en moderne gabestok? Kontanthjælp og førtidspension er ramt af store reformer. Præmissen for reformerne er, at økonomiske incitamenter får folk i arbejde. Men to-tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne kan slet ikke tage et arbejde på grund af sygdom og sociale problemer. Kom og hør en værdi-politisk debat mellem folketingspolitikere om et af velfærdssamfundets helt store emner: Står reformernes omkostninger mål med gevinsterne? Er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark truet? Lørdag den 17. juni, kl. 10.30 - 11.30 i Kæmpestrandens Eventtelt (J32): Hvordan kommer socialt udsattes sundhedstilstand ind i 2017? I Danmark kan man forvente at blive 80 år gammel. Det gælder dog ikke socialt udsatte, der har en forventet levealder, som svarer til levealderen i år 1930. Hvordan kan det være? Og hvad kan der gøres ved det? Hør forskere fra Statens Institut for Folkesundhed fremlægge resultaterne af Rådet for Socialt Udsattes seneste undersøgelse af socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Deltag i den efterfølgende debat med fagfolk, politikere og medlemmer af Rådet om, hvordan vi får løftet socialt udsattes sundhedstilstand, så den kommer nærmere år 2017.
Læs nyhed
Årsrapporter
29. maj 2017
Pressemeddelelse: Rådets årsrapport sætter fokus på udsathed og køn
Socialt udsatte kvinder kæmper med tilværelsen Socialt udsatte kvinder i Danmark er ofte udsat for vold, overgreb og trusler, og de sociale tilbud tilgodeser ikke kvindernes behov. Samtidig stiger fattigdommen og antallet af hjemløse vokser. Det er det triste billede, som Rådet for Socialt Udsatte tegner i Årsrapport 2017. - Mange kvinder holder sig simpelthen helt væk fra fx herberger, væresteder og natcafeer, fordi faciliteterne slet ikke tilgodeser kvinders behov, og fordi de frygter overgreb. Det er et meget stort problem, og der er brug for i langt højere grad at tænke køn ind i de sociale tilbud fremover, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Under overskriften Et dårligt mix at være kvinde og socialt udsat? beskriver Rådet for Socialt Udsatte i Årsrapport 2017, hvordan udsatte kvinder har det svært i de sociale tilbuds mandsdominerede miljøer. De fleste hjemløsetilbud, stofmisbrugs- og alkoholbehandlingstilbud har flest mandlige brugere. Det bærer indretning og organiseringen præg af, og derfor oplever kvinder i endnu ringere grad end mænd, at deres behov bliver imødekommet her. Køn skal tænkes ind i de sociale tilbud Visse sociale tilbud, fx natcafeer og herberger, har et meget lavt niveau, når det kommer til plads- og hygiejneforhold. Det afholder ifølge Rådets årsrapport socialt udsatte kvinder fra at bruge tilbuddene. Det er uværdigt at have menstruation, når der mangler hygiejneartikler, og der er mange dages ventetid på at få et bad. Det er ikke nemt at føle sig beskyttet mod seksuelle overgreb, når man overnatter på en madras på gulvet på en natcafé sammen med 30 mænd, skriver Rådet bl.a. i årsrapporten. - Når en socialt udsat kvinde har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og det sker desværre ofte, er det ekstremt vigtigt, at hun kan få hjælp. Men kvindekrisecentre tager typisk ikke imod kvinder, der fx har et stofmisbrug eller en psykisk lidelse, og kvinderne må bruge de samme tilbud, som mange mænd bruger. Det kan være rigtig svært at få den nødvendige hjælp og føle sig tryg sådan et sted, siger Jann Sjursen. Derfor foreslår Rådet helt konkret i årsrapporten, at der skabes mere forskningsbaseret viden om køns betydning for sociale problemer og sociale indsatser, at også kvindekrisecentre skal kunne tage imod socialt udsatte kvinder, og at der tages højde for kønsspecifikke behov, når de sociale tilbud tilrettelægges. Situationen er generelt dyster for socialt udsatte Den generelle situation for socialt udsatte i Danmark er ikke opløftende. Bl.a. er der med reformer af de sociale ydelser i disse år en stor stigning i antallet af fattige i Danmark – og tendensen ser ud til at fortsætte. Antallet af både yngre og ældre hjemløse stiger, hvilket giver et stigende pres på herberger og botilbud. - Situationen for socialt udsatte i Danmark er generelt ikke særligt opmuntrende. Der er mange parametre, hvor vi som samfund burde gøre det bedre. Særligt med den retorik, der er om f.eks. kontanthjælpsmodtagere, og i debatten om fattigdom, tales folk ud af fællesskabet, hvor de snarere har brug for at blive inkluderet i fællesskabet, siger Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand, Jann Sjursen: 30 26 49 01  Find årsrapporten her
Læs nyhed
Brugernes BaZar
23. maj 2017
Kom til Brugernes Bazar den 30. august!
Tradtionen tro inviterer Rådet for Socialt Udsatte sammen med LAP, SAND og Brugerforeningen til Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense (over for banegården).  Brugernes Bazar er en dag med musik og politisk debat for brugere af tilbud til socialt udsatte fra hele landet.   Der er morgenmad fra kl. 9.00 og kl. 10.00 åbner socialminister Mai Mercado (K) dagen.   Årets tema er: "Når udsatte bliver gamle - hvordan sikrer vi socialt udsatte borgere en god alderdom?" Kom og sig hvad du mener i debatten med politikere og fagfolk fra det sociale område. Spis en frokost i det grønne og hør bl.a. Rock Nalle Trio og Hjemløsekoret optræde. Endeligt program for dagen sendes ud i starten af august. Tilmeld dig begivenheds-opslaget på facebook her og få automatisk opdateringer om programmet mv. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte: Politisk konsulent, Adam Cold:post@udsatte.dk eller 41 85 11 00 Koordinator, Alice Rasmussen:alice.kerteminde@stofanet.dk eller 23 33 52 96
Læs nyhed
Øvrigt
15. maj 2017
Debat: Retssikkerheden er truet for de mest udsatte
Rådet for Socialt Udsatte ser flere og flere eksempler på, at socialt udsatte ikke får den hjælp, de har ret til – heller ikke selvom de faktisk er i kontakt med kommunerne gennem lang tid. Derfor har Rådet nu besluttet at samle en række aktører på området for at sætte fokus på de store og komplekse problemer, der er forbundet med socialt udsattes retssikkerhed. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Arbejderen den 11. maj 2017. Retssikkerhed handler blandt andet om, at borgere, der er i kontakt med offentlige myndigheder, får en retfærdig behandling, at afgørelser ikke er tilfældige, og at sagsbehandlingen er åben og forståelig. Der er desværre mange eksempler på, at socialt udsatte ikke får, hvad de har ret til, at der begås mange fejl, og at de får en dårlig rådgivning. Lovgivningen på det sociale område er omfattende og kompliceret. Visse steder så kompliceret, at hverken myndigheder eller borgere kan forstå reglerne. Det gælder for eksempel på beskæftigelsesområdet. Da kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev indført, voldte det kommunerne store problemer at beregne, hvad reglerne ville betyde for størrelsen på den enkelte borgers ydelse. Det er problematisk, når lovgivningen er så indviklet, at det faktisk er umuligt for borgerne at vurdere, om de får, hvad de har ret til. Samtidig kom det frem, at kommunerne vurderede reglerne meget forskelligt. Det leder frem til et andet generelt problem på det sociale område: Det kommunale skøn. At kommunen skal foretage et skøn betyder, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret, individuel vurdering. Det ser imidlertid ud til, at der har udviklet sig en praksis, hvor kommunerne nærmest kan vurdere hvad som helst. Det gør det selvsagt svært for borgerne at kende deres rettigheder. Hvornår en borger for eksempel vurderes jobparat eller berettiget til førtidspension er vidt forskelligt i kommunerne. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at borgerne på den måde ikke med nogenlunde sandsynlighed kan forudsige, hvad deres retsstilling er. I andre tilfælde kan det mere entydigt konstateres, at kommunerne ikke overholder loven over for socialt udsatte. Når en person søger om at komme i stofmisbrugsbehandling, er der behandlingsgaranti på 14 dage. Men to tredjedele af kommunerne overholder ikke behandlingsgarantien, og der gøres tilsyneladende heller ikke nogen synderlig indsats i kommunerne for at blive bedre til at overholde den. I hvert fald er det generelle billede, at kommunerne bliver dårligere og dårligere til at overholde behandlingsgarantien. Det ser ganske enkelt ud til, at det ikke regnes for noget særligt, om denne gruppe mennesker får, hvad de har ret til. Rådet for Socialt Udsatte vil arbejde målrettet med retssikkerhedsproblematikken i den kommende tid – startende med et stormøde den 18. maj, hvor en lang række organisationer og ildsjæle på området inviteres til at drøfte problemernes karakter, og komme med input til hvordan de kan løses.
Læs nyhed
Sindslidende
09. maj 2017
Debat: Der er brug for samling om psykiatrien
JP har i den seneste uge skrevet meget om problemerne i psykiatrien. Den debat skal ses i sammenhæng med den politiske slingrekurs, der har præget feltet den seneste tid - det, der er brug for nu, er at skabe samling om psykiatrien. Af Jann Sjursen, debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten, 9. maj 2017 (1. Sektion), Side 18 (Debat). I 2014 aftalte et bredt flertal i Folketinget at øge bevillingerne til psykiatrien med 2,2 mia. kr. Der har efterfølgende været megen debat om, hvor de 2,2 mia. kr. er blevet af. Uanset hvad er der bred enighed om - i hvert fald uden for de økonomiske ministeriers tykke mure - at psykiatrien mangler penge. Som et led i målet om at forbedre psykiatrien blev der i 2014 indgået en partnerskabsaftale mellem ministeriet og regionerne om at halvere brugen af bæltefikseringer og anden tvang i psykiatrien frem til 2020.Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en monitoreringsrapport om udviklingen i anvendelsen af tvang. Fra 2015 til 2016 er der sket en stigning i anvendelsen af tvang, og Sundhedsstyrelsen udtrykker bekymring i forhold til at nå målet. Retningen på udviklingen er ganske enkelt forkert. På baggrund af endnu et drab på en medarbejder på et socialpsykiatrisk botilbud i foråret 2016 har der været en heftig debat om voldsforebyggelse på socialpsykiatriske botilbud. I forlængelse af dette kom et lovforslag om nogle nye psykiatriske afdelinger, som efter megen kritik endte med at blive trukket tilbage. Forslaget ville gøre det nemmere at bruge tvang - altså en udvikling stik imod aftalen om at reducere brugen af tvang. Denne debat har efterladt et psykiatripolitisk landskab med ministerierne, KL og Danske Regioner på den ene side og brugere, patientorganisationer og fagpersonale på den anden side. Der er brug for samling, og der er brug for, at psykiatrien opprioriteres økonomisk. Udarbejdelse af en psykiatriplan 2 som foreslået fra flere sider vil være en god anledning til at forfølge begge mål, hvis planen bygger på et grundigt udredningsarbejde, hvor også brugerorganisationer, patientorganisationer, fagfolk m. fl. sidder med ved bordet.  
Læs nyhed
Sindslidende
08. maj 2017
Rådet for Socialt Udsatte til Folketingets udvalg: stadig knaster i forslag om særlige pladser på psykiatriske afdelinger
Rådet for Socialt Udsatte har sendt brev til Folketingets udvalg angående lovforslag om udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v. (L 206) og oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling (L 207). Rådet mener, at der fortsat er knaster, der bør slibes til. Bl.a. bør man ikke være nødt til at opsige sin bolig for at kunne modtage behandling på de psykiatriske afdelinger. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har efterfølgende stillet spørgsmål til ministeren pba. Rådets brev. Læs hele brevet herunder. 
Læs nyhed
Prostitution
30. mar. 2017
Pressemeddelelse: Exit Prostitution en god start, men der er brug for en national handlingsplan.
Det er positivt, at projektet Exit Prostitution har sat fokus på at afhjælpe sociale problemer hos mennesker, der lever i prostitution. Nu bør regeringen lave en national handlingsplan på området, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at regeringen udarbejder en national handlingsplan påprostitutionsområdet, og at både kommuner og NGO’er inddrages i arbejdet. Desuden bør regeringen sikreressourcer til området, da mange socialt udsatte mennesker, der lever i prostitution, bokser med en kombination af økonomiske problemer, boligproblemer, psykiske og fysiske lidelser og misbrugsproblemer, som kræver en koordineret og til tider omfattende indsats at løse. - Der er brug for en national handlingsplan på prostitutionsområdet for at få udbredt de erfaringer ogmetoder, der virker. Og i den forbindelse er det nødvendigt med en prioritering af ressourcer. Indsatsen forat hjælpe mennesker ud af prostitution bør i højere grad struktureres, og desuden inddrage de NGO’er, derhar massiv viden og erfaring på området. Det kræver tværfagligt samarbejde og ressourcer at løfte denopgave, siger Jann Sjursen Projekt Exit Prostitution har givet gode resultater for de, der deltog i projektet, men projektet var først og fremmest et metodeudviklingsprojekt. Selvom metoden (CTI) ser ud til at kunne tilpasses og anvendes påprostitutionsområdet, må man konstatere, at den ikke i sig selv er en mirakelkur, som alle kommuner står ikø for at anvende. Der er brug en målrettet indsats fra regeringens side for at få erfaringerne og metoderneudbredt på nationalt plan, og der er brug for prioritering af ressourcer til det arbejde. - Socialt udsatte, der er i prostitution, bør have meget bedre hjælp, end tilfældet er i dag. Særligt de derønsker at forlade et liv i prostitution, bør have hjælp. Det er positivt, at Exit-prostitution har sat fokus påområdet, og den metode der er brugt, kan også anvendes. Men der skal mere til – også for de udsatte, der afforskellige grunde ikke vil eller kan forlade prostitution, siger Jann Sjursen. Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01
Læs nyhed
Beskæftigelse
23. mar. 2017
Debat: Hvorfor kommer der flere på kontanthjælp?
Man bruger det stigende antal kontanthjælpsmodtagere som argument for at skære i ydelserne. Men stigningen skyldes først og fremmest reformer af dagpenge og førtidspension, der har kastet folk over i kontanthjælpssystemet. Af Jann Sjursen, indlægget er bragt i Arbejderen d. 23. marts 2017 Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger. Det skyldes, at det ikke kan betale sig at arbejde - derfor må der sættes loft over kontanthjælpen. Argumentet er velkendt og hørt utallige gange fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og skiftende beskæftigelsesministre. Argumentet er dog langt fra vandtæt. Det viser Rådet for Socialt Udsatte i en ny rapport, der med tættekam gennemgår de præmisser, som ligger til grund for skiftende regeringers reform-amok af det sociale sikringssystem. Det gælder blandt andet dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Rapporten er skrevet af analysebureauet Analyse & Tal. Lad os for eksempel se på antallet af kontanthjælpsmodtagere: Det er faldet støt siden 1990' erne, men er ganske rigtigt steget siden 2011. Og hvorfor er det så det? Hvis årsagen til stigningen er, at folk søger om kontanthjælp, fordi det ikke kan betale sig for dem at arbejde, så skulle man forvente, at flere og flere gik fra at være i beskæftigelse og over til at være på kontanthjælp. STOLELEG Men i virkeligheden er tendensen omvendt: Antallet af personer, som var i beskæftigelse, før de fik kontanthjælp, faldt gennem perioden. Til gengæld er der andre ting på spil: I 2013 og 2014 rykker et større antal fra dagpengesystemet og over i kontanthjælpssystemet. Det var på det tidspunkt, den daværende SRSF-regering med et bredt flertal i Folketinget strammede dagpengereglerne. I samme periode reformerede man førtidspensionen og gjorde det væsentligt sværere for udsatte og syge at få tilkendt førtidspension. Det er altså meget sandsynligt, at en væsentlig del af stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere simpelthen skyldes den klassiske stoleleg: Borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, flyttes til en anden " kasse". Kontanthjælpen er blevet en rest-kategori, som indeholder både kortvarigt og langvarigt ledige, herunder en stor andel med sociale og helbredsmæssige problemer. To tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne er vurderet aktivitetsparate, hvilket vil sige, at de er vurderet til ikke at kunne tage et arbejde i den nærmeste fremtid. PARADOKS Paradokset er til at tage at føle på: Man lukker for nogle ydelseskategorier for en gruppe borgere, som har mange barrierer for at komme på arbejdsmarkedet. De ender så i kontanthjælpssystemet, og antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger. Bagefter bruger man samme stigning som argument for, at ydelserne er for høje. Og så beskæres ydelserne for en gruppe, som i forvejen var presset - med stor risiko for forværring af de sociale og helbredsmæssige problemer til følge. Det har alvorlige konsekvenser for de mennesker, som det rammer. Kontanthjælpsloftet rammer 33.000 voksne og 43.000 børn. Og reformerne rammer ikke kun på pengepungen. Reformerne og den politiske retorik om arbejdsløse giver grobund for myter og fordømmelse og skader solidariteten mellem borgerne i velfærdssamfundet. Det er en meget farlig vej.
Læs nyhed
Hjemløshed
01. mar. 2017
Debat: Styrk herberger og forsorgshjem
Af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, debatindlægget er bragt i Altinget den 1. marts 2017 Debatten om den kommende hjemløsehandlingsplan er godt i gang, også her på Altinget. Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand – De hjemløses landsorganisation, har for eksempel en meget relevant pointe, når han fremhæver, at der bruges enorme ressourcer i det sociale system på at ”rydde op” i det kaos, jobcentrenes indsats kan efterlade i socialt udsattes liv. Det er en central pointe, som ikke handler om at skyde skylden på de ansatte i jobcentrene – men om, at der er behov for at se på systemets indbyggede fejl, hvis man vil knække den opadgående kurve over antallet af hjemløse i Danmark. Det er jo grænsende til det absurde, når den indsats, der ydes i beskæftigelsessystemet – og som i øvrigt lægger beslag på rigtig mange skattekroner – faktisk modarbejder den indsats, som foregår i det sociale system. Lidt sarkastisk kan man sige, at der af og til burde gives kompensation til socialt udsatte for de skader, beskæftigelsessystemet kan volde den enkelte – foruden kompensation til de mange frivillige sociale organisationer, der bruger tid og ressourcer på at rette op på skaderne.  Når ingen hjælp føles mest attraktivtDen yderste konsekvens af fejlslagne indsatser i det offentlige system er, at socialt udsatte slet og ret ”tjekker ud” og frasiger sig hjælp og understøttelse og går på gaden. De opgiver ganske enkelt systemet. Det er et udtryk for, at hjælpen, som tilbydes, enten ikke er tilgængelig eller er forbundet med en sådan grad af krav og stigmatisering, at alternativet i form af et nej tak til hjælp opleves mere attraktivt. Der er borgere i Danmark, herunder hjemløse, som hverken har en arbejdsindtægt eller får understøttelse – det er dem, som med et lidt misvisende udtryk også kaldes ”selvforsørgende”. Det kan for eksempel være flaskesamlere eller tiggere. Tendensen er et tankevækkende udtryk for, at det sociale hjælpesystem på visse punkter har fejlet. Det er godt med for eksempel overførselsindkomster, der bekæmper fattigdom og social nød, men hvis folk vælger ikke at tage imod tilbuddene, fordi betingelserne for at modtage ydelserne er for nedværdigende eller krævende, så lykkes samfundet ikke med det overordnede mål.  Brug for lavtærskeltilbudDet forhold, at der trods housing first-metoder stadig er borgere, som ”tjekker ud”, bekræfter, at der til stadighed er brug for lavtærskeltilbud, hvor den enkelte kan komme direkte ind fra gaden. De såkaldte § 110-botilbud spiller en helt central rolle. Rådet for Socialt Udsatte fik i 2015 SFI til at gennemføre en brugerundersøgelse på § 110-botilbuddene, og den viste blandt andet, at de unge er mindre tilfredse med tilbuddene end de ældre hjemløse. En handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed bør adressere denne udfordring og bør i det hele taget give et løft til de vigtige herberger og forsorgshjem, som kan være bindeledet mellem et liv på gaden og et liv i egen bolig.  Flere ældre hjemløse kræver fokusOg når nu vi er ved de unge hjemløse, så er Rådet for Socialt Udsatte naturligvis enig i, at det er helt afgørende, at der sættes massivt ind over for denne gruppe. Det er meget bekymrende, at der sker så voldsom en stigning i antallet af unge hjemløse. Det har flere indlæg her på Altinget fremhævet. Samtidig vil Rådet dog gerne gøre opmærksom på, at den seneste hjemløsetælling faktisk også viste, at der er sket en stigning i antallet af hjemløse over 50 år. Det er en gruppe, som ikke må glemmes. Én af årsagerne til, at der er flere hjemløse over 50 år, kan være, at også hjemløse lever længere. Det er jo meget positivt. Men det kan forstærke behovet for eksempelvis særlige plejeboliger til denne målgruppe af borgere, som har levet et hårdt og slidsomt liv. Det er også et forhold, som en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed bør have med. 
Læs nyhed
Beskæftigelse
24. feb. 2017
Pressemeddelelse: Ny rapport udfordrer myter om kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpen
- Andre steder i verden forsvares den førte politik med ”alternative fakta”. I Danmark er vi ikke dér endnu, men helhedssynet og proportionaliteten er gået tabt i de seneste regeringers reform-amok. For eksempel påstår politikerne bag kontanthjælpsloftet, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger, fordi det ikke kunne betale sig at arbejde. Men faktum er, at der faktisk er færre og færre kontanthjælpsmodtagere, som går fra arbejde til kontanthjælp. I stedet er mange kommet på kontanthjælp, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet. Sådan siger formand Jann Sjursen om baggrunden for Rådet for Socialt Udsattes nye rapport ”Holder påstandene?”. Rapporten, som er udført af analysebureauet Analyse & Tal, samler eksisterende viden, forskningsresultater, registerdata mv. for at belyse, om der er belæg for de politiske præmisser bag skiftende regeringers reformer af blandt andet førtidspension og kontanthjælp. I alt gennemgås ”fup og fakta” bag 10 politiske påstande, som ofte er hørt i debatten. Rapporten tegner et billede af, at der er mange nuancer, som går tabt i den førte politik. Jann Sjursen mener, at det har alvorlige konsekvenser at gennemføre reformer på baggrund af påstande, som ikke har nuancerne med: - Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlæggende truet. Reformerne af førtidspension, kontanthjælp og andre ydelser har negative konsekvenser for mange mennesker. Der er slet ikke proportionalitet mellem de negative konsekvenser og de påståede positive effekter. Og det er kendetegnende for den politiske debat, at den er præget af myter om, at socialt udsatte er arbejdsløse, fordi kontanthjælpen er for høj ogdet sociale hjælpesystem for godt – ja, til tider får man nærmest indtrykket af, at man gør de ramte en tjeneste ved at skære i deres ydelser siger Jann Sjursen og fortsætter: - Der er behov for et langt mere nuanceret syn på socialt udsattes udfordringer. Der er brug for en nuanceret debat af, hvad der reelt vindes, set i forhold til de omfattende sociale omkostninger det har, når det sociale sikringssystem reformeres så grundlæggende, som det er tilfældet i disse år. Rapporten af Analyse & Tal kan findes her Du finder en pixi-udgave med hovedpointer fra rapporten her   Samtidig lancerer Rådet for Socialt Udsatte en række film på sociale medier med budskabet ”Husk det store billede”. Find filmene her Yderligere oplysninger: Formand Jann Sjursen: 30 26 49 01 Politisk konsulent Kirsten Munk: 41 85 10 99
Læs nyhed
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 20