Odense Kommune
Kommunen gennemfører spørgeskemaundersøgelse blandt byens mest socialt udsatte borgere.
Kirkens Korshærs varmestue har en fin gårdhave, som brugerne kan slappe af i.
Efter historier om trusler og afpresning blandt borgere i socialt udsatte positioner i Odense, satte kommunen hurtigt et arbejde i gang med at afdække problemet. Gennem et samarbejde med centrale sociale aktører lykkedes det kommunen at involvere de relevante borgerne og deres perspektiv i en kortlægning af problemets omfang og i arbejdet med løsninger. Eksemplet fokuserer særligt på overvejelser og praktiske forhold, der var i forbindelse med udførelsen af en spørgeskemaundersøgelse blandt en sårbar borgergruppe om et ømtåleligt tema.
Spørgeskemaundersøgelse skal afdække borgere i social udsatte positioners oplevelser
Odense Kommune arbejder med at inddrage socialt udsatte borgere på flere forskellige måder og niveauer og har gode erfaringer med det. Eksemplet beskrevet er blot ét og tager udgangspunkt i et akut problem, hvor der skulle handles hurtigt.
I sommeren 2020 var der en del opmærksomhed i medierne på, at socialt udsatte borgere i Odense by blev udsat for vold, trusler og afpresning af bander og andre kriminelle grupperinger. Det var særligt gruppen af socialt udsatte borgere, der havde en form for afhængighedsforhold til den kriminelle underverden i forbindelse med køb/salg af stoffer. Det førte til, at rådmanden for Beskæftigelses-og Socialforvaltningen i Odense kommune indkaldte de vigtigste aktører på det sociale område til et akutmøde. På akutmødet drøftede man mediernes billede af utryghed blandt byens borgere i socialt udsatte positioner, herunder om det var et billede, som de deltagende aktører på mødet kunne genkende, samt hvilke mulige løsninger, der kunne være på problemet.
De deltagende aktører havde forskellige opfattelser af omfanget af den aktuelle trusselssituation. Derfor blev man enige om at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt socialt udsatte borgere for at få et klarere billede af problemets omfang. På akutmødet blev det også besluttet at indkalde til et stormøde med en bredere kreds for at drøfte konkrete løsninger, og hvor resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ville danne vidensgrundlag for det videre arbejde med at sikre, at Odense er en tryg by for byens socialt udsatte borgere.
« Spørgeskemaundersøgelser giver noget viden til os, og ofte bliver det taget rigtig godt imod af brugerne, at de har mulighed for at fortælle deres historie, og de føler, at de bliver lyttet til. Og vi tager det seriøst, det de har at sige. »
I det følgende kan du læse, hvordan kommunen inddrog brugere af byens sociale tilbud (varmestuer, stofindtagelsesrum, væresteder, herberger og krisecentre) som informanter i en spørgeskemaundersøgelse for at belyse omfanget af problematikken med de kriminelle grupperinger. Efter en uge havde de sociale organisationer indsamlet 92 udfyldte spørgeskemaer – 42 flere end det var ambitionen.
Før: Forberedelserne i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen
Udvikling af spørgeskema til brugere af byens tilbud for socialt udsatte borgere
Et udkast til spørgeskemaet blev udviklet af en konsulent i kommunens social- og beskæftigelsesforvaltning og blev herefter videresendt til sociale aktører for at blive kvalificeret af dem, der arbejder tæt på målgruppen af brugere til daglig. Det fungerede godt med input fra nogle af de centrale aktører, da de havde andre perspektiver end kommunen.
Mød borgerne, hvor de er
Man valgte at sende spørgeskemaet til de steder, der arbejder med de mest socialt udsatte borgere i Odense by: Kirkens Korshærs varmestuer i Nørregade og herberg i Østergade, KFUK’s Sociale Arbejdes Reden og Redernes Krisecenter, St. Dannesbo, Krisecenter Odense og Behandlingscenter Odense. Da spørgeskemaerne var udsendt, havde de forskellige steder en uge til at få udfyldt så mange skemaer som muligt. Ambitionen var at få udfyldt 50 skemaer i alt.
Personalet klædes på til at opsøge borgerne
Personalet på de udvalgte steder blev informeret om spørgeskemaundersøgelsen samt formålet med den og blev klædt på til dels at informere brugerne af de pågældende tilbud om spørgeskemaet, og dels til at hjælpe borgerne med at udfylde det. Personalet kender langt de fleste brugere, der benytter sig af tilbuddene det blev oplevet som en styrke ift. at komme i snak med dem.
Under: Spørgeskemaundersøgelsen
Skyld og skam
Mange borgere i socialt udsatte positioner søger ikke hjælp, når de bliver afpresset, truet eller udsat for vold, fordi de ofte ser det som deres egen skyld – at de har sat sig selv i en dårlig situation ved at købe/sælge stoffer eller skylde penge væk til den kriminelle underverden. I forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet fik medarbejderne chancen for at tale med brugerne af varmestuerne én til én om problemet og gøre dem opmærksomme på, at det er muligt at få hjælp, hvis de oplever vold og trusler, men at det kræver, at personalet får det at vide. Samtalen gav også medarbejderen mulighed for at give et par gode råd til, hvordan man undgår at få stjålet sine penge: gå altid to sammen, hæv ikke alle dine penge på én gang, lån ikke dit hævekort ud til andre, vælg de bankautomater, hvor der er mange mennesker etc.
Anonymitet baner vejen for deltagelse
Inden personalet opsøgte brugerne af det pågældende tilbud, havde de indbyrdes talt om, at det var vigtigt at understrege, at det var anonymt for brugerne af varmestuerne at deltage. Blandt brugerne kan der herske en kultur om, at man ikke ’stikker’ hinanden i miljøet, derfor var muligheden for at være anonym særligt vigtig for dem, der selv har oplevet at blive afpresset eller truet. Mange borgere i socialt udsatte positioner har kun hinanden. De har ingen familier eller andre uden for miljøet. Så hvis det forhold og netværk først bliver ødelagt, fordi man udleverer hinanden, er der ikke noget tilbage.
Én til én samtale skaber tryghed og tillid
Størstedelen af de borgere, der deltog, fik hjælp eller blev ’interviewet’ af en medarbejder, da det fungerede bedst i praksis. Kun få udfyldte spørgeskemaet selv. I de fleste tilfælde satte medarbejderne sig sammen med brugerne af tilbuddet og forklarede problematikken om trusler og afpresning og formålet med undersøgelsen, før de forhørte sig om, hvorvidt brugerne havde lyst til at svare. Personalet brugte tid på at forklare formålet for at skabe tryghed omkring undersøgelsen blandt brugerne af tilbuddet. Med nogle få brugere af varmestuen kunne medarbejderne tage snakken to-tre personer på én gang, hvis medarbejderen vidste, at det ikke ville være et problem for den gruppe at tale sammen om det. For andre brugere var emnet mere ømtåleligt, fordi de selv havde oplevet at blive udsat for vold og afpresning af de kriminelle grupperinger i forbindelse med salg/køb af stoffer. For denne gruppe var det mest hensigtsmæssigt at tage snakken én til én for at skabe tryghed og anonymitet.
Borgere i socialt udsatte positioner er med til at pege på løsninger
I den sidste del af spørgeskemaet fik borgerne mulighed for selv for selv at komme med input til løsninger. Der kom mange forskellige bud, og det var med til at åbne for snakken med borgerne på en anden måde. Den uformelle snak, der blev igangsat af personalet i forbindelse med udfyldning af spørgeskemaer, satte også gang i snakken blandt borgerne om, hvordan de kunne blive bedre til at hjælpe hinanden med at undgå at blive ”rullet”, når man har hævet alle sine penge. En lille gruppe på varmestuen blev fx enige om at gå sammen op til hæveautomaten for at skabe tryghed for hinanden. Borgernes egne input til løsninger blev taget med videre til stormødet i august.
Efter: Spørgeskemaundersøgelsen
Stormødet
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, hvori næsten 22 pct. af de adspurgte borgere har angivet, at de i meget høj grad eller høj grad har følt sig truet af bander og kriminelle, blev præsenteret til stormødet i august, hvor en bredere kreds af sociale aktører var inviteret til at drøfte den aktuelle situation og sammen finde de bedste løsninger. Deltagerne på stormødet var enige om, at det var vigtigt at hjælpe og beskytte socialt udsatte borgere mod kriminelle. På mødet blev der drøftet en lang række forslag til indsatser. Flere af dem indgår i det videre arbejde.
Videndeling på tværs med faste input fra borgere i socialt udsatte positioner
Stormødet medførte også, at kommunen indførte faste møder hver 3.-4. uge på tværs af de sociale organisationer og politiet for dels at drøfte status på trusselssituationen, og dels tale mere generelt om, hvorvidt der er noget, man skal være opmærksom på politimæssigt eller socialt. Gruppen finder sammen ud af, hvilke indsatser der er behov for. Som et fast punkt på dagsordenen til disse nye møder er punktet: Hvad siger socialt udsatte borgere selv? Ved dette punkt har gruppen på forhånd aftalt, hvad man skal spørge borgerne om, og på den måde indgår socialt udsatte borgeres stemmer i hvert møde.
OPMÆRKSOMHEDS-PUNKTER
Hierarki og sociale dynamikker
På et af varmestuerne oplevede man, at der kan være et hierarki brugerne imellem, og at de kan være hårde ved hinanden. Det kan gøre det svært at diskutere en eventuel problematik med mange brugere på samme tid, da de høje stemmer hurtigt kommer til at dominere snakken og påvirke de øvrige brugeres deltagelse og meninger. For at sikre inddragelse, hvor flere er med, er det derfor vigtigt at kende brugergruppen, inklusiv hvem der taler meget, og hvem der ikke gør, så ingen oplever at blive udstillet.
- Skab trygge rammer og vær opmærksom på de ”stille” stemmer. Hvis der er et hierarki blandt brugerne, er det afgørende at kende til det, så man kan skabe de bedst mulige rammer for en samtale om en eventuel problemstilling. Del eventuelt gruppen op, så dem der sættes sammen føler sig trygge ved hinanden. Alternativt kan man tage snakken på tomandshånd, hvis det er mere hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at skabe plads til, at de ’svage’ stemmer kan komme til orde.
- Tag snakken på tomandshånd. Sørg for at kende brugerne godt nok til at vide, hvem der er tryggest ved at tale på tomandshånd og sæt tid af til det. Kendskabet til brugerne og den personlige relation er med til at skabe tillid og tryghed. Ved at tage snakken på tomandshånd bliver brugerne ikke påvirket af hinandens holdninger og meninger, og det er en fordel, hvis man gerne vil have forskellige perspektiver på samme sag.
Et ømtåleligt tema kræver tid og tillid
Temaet for spørgeskemaundersøgelsen var i sig selv et sårbart emne, der kunne være grænseoverskridende for borgere i socialt udsatte positioner at tale om. Derfor var det særligt vigtigt at gøre det meget tydeligt over for borgerne, hvad spørgeskemaet skulle bruges til og hvordan det kunne hjælpe dem selv at besvare det. Derudover var det vigtigt at skabe klare og gennemskuelige rammer omkring det.
- Tag tid. Tillid og tryghed kræver, at man sætter sig sammen med borgeren og tager sig tid. Tag tid til at forklare og komme med eksempler på, hvad det går ud på, og hvad det skal bruges til. Hjælp med at udfylde spørgeskemaet og vær klar til en snak om det
- Anonymitet skaber plads til ærlighed. Nogle borgere kunne være bange for at fortælle ’for meget’, hvis de fx selv var blevet truet. Derfor var anonymitet afgørende for deres deltagelse og for tilliden til den pågældende medarbejder.
Kontakt
