LUK

Uden for beskæftigelse

Et ekskluderende arbejdsmarked, der er svært at blive fri for

Det moderne arbejdsmarked er ofte meget krævende for den enkelte medarbejder, både i forhold til tid, arbejdsmængde, engagement og sociale kompetencer. Det gør, at langt de fleste socialt udsatte står uden for arbejdsmarkedet, fordi de fx på grund af psykiske lidelser, misbrug, sygdom eller andre sociale problemer ikke kan indgå på normale vilkår. Mange har et ønske om at arbejde, og kan arbejde, men kan ikke passe et arbejde - slet ikke på fuld tid.


Der er fra politisk side indført en række reformer med det formål, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det gælder fx reformer af kontanthjælpen og øgede krav til aktivering gennem jobcentrene. Samtidig er det blevet gjort sværere at blive berettiget til førtidspension, og derved blive fri for beskæftigelsessystemet, hvis man ikke kan arbejde.


Socialt udsatte kan ikke reagere på økonomiske incitamenter
Reformernes erklærede formål har været at få flere i arbejde. Men for den store gruppe, der har andre problemer end arbejdsløshed, nytter reformerne ikke.

De fleste af dem, der er længere tid i kontanthjælpssystemet, bliver vurderet som aktivitetsparate, dvs. de ikke umiddelbart er klar til at tage et job - fx på grund af sygdom, psykiske lidelser eller andre sociale problemer. Den gruppe kommer ikke i arbejde, fordi deres ydelser bliver sat ned.


Deres problemer kan også betyde, at de har svært ved at leve op til jobcentrenes krav om fremmøde og aktivitet. Dermed risikerer de at blive sanktioneret økonomisk. De lave ydelser og økonomiske sanktioner hjælper dem ikke i arbejde, men betyder bare, at de mister nødvendig indtægt og derved kommer i risiko for at opleve økonomisk fattigdom og dermed blive endnu mere marginaliserede.


Et mere rummeligt arbejdsmarked
De fleste vil gerne arbejde, og mange kan også godt bidrage med noget, når bare de får den nødvendige støtte.


Hvis socialt udsatte skal ind på arbejdsmarkedet, kræver det fleksibilitet og støtte. Det sociale frikorts formål er at give nogle af de mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet, mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab og tjene egne penge.

Den to-årige forsøgsordning med det sociale frikort, som blev sat igang 1. januar 2019, kom sløvt fra start, da myndighederne og særligt kommunerne, ikke var forberedt godt nok på ordningen - derfor blev der udstedt forsvindende få frikort det første halve år. Forsøgsordningen skal have en ordentlig chance for at komme socialt udsatte til gavn. Derfor skal forsøgsordningen forlænges, og det skal være lettere at administrere. For at bakke op om det sociale frikort har Rådet for Socialt Udsatte fået udarbejdet et inspirationskatalog med råd til, hvordan kommunerne bedst implementerer ordningen.


Der er også behov for, at flere socialt udsatte får mulighed for at blive visiteret til fleksjob, hvor de kan arbejde nogle få timer i en virksomhed, der tager hensyn til deres sociale problemer. Samtidig skal det naturligvis være muligt at få en førtidspension, hvis man ikke kan arbejde eller ens arbejdsevne er meget lille.

Negative myter om kontanthjælp

Se Rådets tre videoklip, der gør op med nogle af myterne om kontanthjælp, herunder.

Vær gerne med til at dræbe myterne ved at dele videoerne på Facebook, Twitter eller i andre af dine netværk. Husk at bruge hashtagget #huskdetstorebillede

Du kan læse hele rapporten, der gør op med myter om kontanthjælpen, eller pixieudgaven, her: Myter om kontanthjælpen

Klik på billedet for at se videoen "Negative myter om kontanthjælp: er der flere på kontanthjælp?"
Klik på billedet for at se videoen "Negative myter om kontanthjælp: kan man bare finde sig et arbejde?"
Klik på billedet for at se videoen "Negative myter om kontanthjælp: er det let nok at finde en billig bolig?"