Så snart valget er ovre, må politikerne sikre, at energikrisen ikke bliver en social krise

Samfundskriser har det med at gå hårdest ud over dem, som i forvejen har mindst. Der er akut behov for økonomisk hjælp, hvis energi- og inflationskrisen ikke skal udvikle sig til en social krise, hvor mennesker mister deres bolig, og sociale problemer forværres.

Debatindlæg

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget.dk den 27.10.2022.

Den buldrende energi- og inflationskrise har allerede sendt socialt udsatte mennesker på gaden, og endnu flere er på randen til at miste deres hjem, fordi deres pressede økonomi ikke kan klare de høje regninger og ekstra leveomkostninger.

Som det første efter folketingsvalget er der alvorligt brug for holdbare løsninger for de mest udsatte, som rammes hårdest af krisen og er i overhængende fare for at få forværret sociale problemer og miste deres bolig.

Men der er også brug for at handle lige nu og her.

Der er brug for, at kommuner – i samarbejde med boligorganisationer og civilsamfundsorganisationer - gør en opsøgende, målrettet indsats for at finde dem, der har allermest brug for hjælp lige nu.

Kommunerne skal vise fleksibilitet

Kommunerne må bruge alle de muligheder, de har, for at yde akut økonomisk hjælp, så vi undgår, at krisen skubber endnu flere mennesker ud i en situation, hvor de ikke har penge til mad, medicin og andre basale fornødenheder – og hvor de i værste fald mister deres bolig.

Der er allerede flere muligheder inden for lovgivningen for at yde akut økonomisk hjælp til mennesker og familier, som er i risiko for ikke at kunne opretholde deres livsførelse og klare sig selv i fremtiden. Og de muligheder skal bruges nu!

Her og nu opfordrer Rådet for Socialt Udsatte inderligt kommunerne til at udvise fleksibilitet og til at handle hurtigt og målrettet. Tiden er ikke til bureaukrati og stramme fortolkninger af kriterier

Derfor er det frustrerende, at den pulje på 100 millioner kroner, som folketinget har afsat i år til enkeltydelser målrettet mennesker, der ikke kan betale deres regninger, stort set ikke er blevet søgt og derfor ikke kommer ud og virke for dem, der har allermest brug for dem.

Flere kommuner forklarer den manglende søgning med, at kriterierne for at søge puljen er for stramme. At der kun kan gives støtte til uforudsete udgifter, hvilket man ikke kan kalde forhøjede el-, varme- og huslejeudgifter. Og det kan man heller ikke under normale omstændigheder.

Men omstændighederne er langt fra normale. Vi er i stærkt uforudsete omstændigheder med historisk høj inflation som følge af faktorer, som må siges at være ude af hænderne på kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre mennesker med en stram økonomi.

Det havde været ønskeligt, at kriterierne for puljen fra starten var formuleret, så pengene nemt og hurtigt kunne komme ud og virke for dem, der har allermest brug for dem. Det må der komme styr på efter valget.

Her og nu opfordrer Rådet for Socialt Udsatte inderligt kommunerne til at udvise fleksibilitet og til at handle hurtigt og målrettet. Tiden er ikke til bureaukrati og stramme fortolkninger af kriterier. Under corona-krisen fandt vi de hurtige løsninger, fordi vi var fleksible, så derfor kan vi også nu.

Fritagelse fra låneordning

I øjeblikket har valgkampen sat en stopper for det politiske arbejde. Men ligeså snart valget er ovre, må politikerne finde løsninger, som sikrer, at krisen ikke får for store sociale omkostninger.

I regeringens ”vinterhjælpspakke” foreslås en loft- og låneordning for el-, gas- og fjernvarmeregninger. Det betyder, at det bliver muligt at udskyde dele af denne vinters regninger til senere afbetaling til en lav rente.

For de fleste vil det være en stor hjælp. Men mange socialt udsatte mennesker på overførselsindkomster har i forvejen skåret alle udgifter ind til benet, og de vil derfor ikke være i stand til at tilbagebetale den udskudte energiregning på et senere tidspunkt.

Dermed risikerer hjælpepakken at sætte en gruppe i forvejen udsatte borgere i gæld til staten uden udsigt til at kunne betale lånet tilbage. Og gæld låser mennesker fast i social udsathed

Dermed risikerer hjælpepakken at sætte en gruppe i forvejen udsatte borgere i gæld til staten uden udsigt til at kunne betale lånet tilbage. Og gæld låser mennesker fast i social udsathed.

Vi foreslår derfor, at regeringens loft- og låneordning for særligt udsatte grupper på overførselsindkomster gøres til et reelt loft, der ikke skal betales tilbage. Forslaget kan for eksempel målrettes aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister uden formue.

På samme måde foreslår vi, at boligstøtteordningen tilpasses midlertidigt til de høje energipriser, så lejere med lave indkomster får højere tilskud til lejeudgifter, som BL også foreslår.

Situationen er kritisk, og vi skal forhindre, at krisen får for store sociale, menneskelige og økonomiske omkostninger.

Derfor: Fritag socialt udsatte for tilbagebetaling af vinterpakke-lån, giv ekstra boligstøtte til lejere med de laveste indkomster og sørg for akutte enkeltydelser til socialt udsatte, som ikke har råd til el- og varmeregningen.

Det haster!