Vigtigt at indsatsen og støtten i overgangen fra barn til voksen styrkes (Barnets Lov)

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkninger.

Rådet mener, det er vigtigt, at anbragte unge ikke overlades til sig selv, når de fylder 18 år. Konsekvensen af manglende eller mangelfuldt efterværn er, at tidligere anbragte er markant overrepræsenteret i hjemløsestatistikerne og i forhold til psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler.

Rådet mener derfor, det er vigtigt, at indsatsen og støtten i overgang fra barn til voksen styrkes, og ser frem til det videre arbejde med efterværnsindsatsen. Rådet finder det positivt, at der indsættes et kapitel målrettet unge, der specifikt omhandler forpligtelsen til at forberede overgangen til voksenlivet.

Ungeplan

Rådet mener, at det er positivt, der sættes fokus på unges ejerskab og konkrete mål for bolig, trivsel mv. Det er vigtigt, at ungeplanen fortsættes ind i voksenlivet og at kommunerne benytter muligheden for at tilbyde en helhedsorienteret plan for den unge, der kan være med til at bygge bro mellem indsatser også ind i voksenlivet.

Rådet anbefaler at:

• Ungeplanen startes allerede fra den unge fylder 15 år. Den unges bekymringer for voksenlivet starter ofte allerede tidligt for den unge, og det kan derfor være en fordel for mange at starte ungeplanen tidligere.

Efterværn

I det nuværende udkast til Barnets Lov lægges der ikke op til grundlæggende ændringer i efterværnsindsatsen. Rådet anbefaler, at det videre arbejde med en reform af efterværnsindsatsen indeholder:

• en udvidet støtteperiode for unge, så unge kan bevare retten til støtte helt frem til det 30. leveår. Det anbefales, at der sættes massivt ind i efterværnperioden for at sikre, at den unge bliver i bolig, uddannelse eller beskæftigelse. Mange unge anbragte har både praktiske og følelsesmæssige udfordringer i overgangen fra anbringelse til at flytte i egen bolig. Derudover kæmper flere tidligere anbragte med psykiske mén fra deres opvækst og anbringelser. De har ofte få nære relationer, svage netværk, og lav grad af deltagelse i fællesskaber
• at unge ikke må kunne miste retten til efterværn. Selv om den unge i første omgang afviser at modtage hjælp i form af en efterværnsindsats, skal det være muligt på et senere tidspunkt at vælge dette til, hvis behovet opstår
• bedre støtte og hjælp til anskaffelse og bevarelse af bolig, støtte til at styre økonomi og beskæftigelse, samt støtte i hjemmet til at lære dagligdagsfærdigheder som indkøb, rengøring, madlavning, at betale regninger osv. Anbragte unge skal have mulighed for studievejledning og lektiehjælp. Det kan fx ske gennem en ret til en kontaktperson ifm. overgangen, så det sikres, at unge får den nødvendige hjælp til at komme i gang med voksenlivet.
• at unge som en del af efterværnet skal have adgang til gratis psykologhjælp, samt adgang til specialiserede indsatser i forbindelse med psykiske lidelser og afhængighed af rusmidler
• at tidligere anbragte unge skal understøttes i adgang til fællesskaber med andre tidligere anbragte unge, som giver de unge støtte og opbakning til håndtering af mange forskellige udfordringer, som andre unge ofte får støtte til i familien. Derudover skal anbragte unge ligeledes have støtte til at indgå i positive fællesskaber fx brobygning til foreninger, klubber mv., så de unge kan danne sociale netværk og indgå i fritidsaktiviteter med andre unge.

Støtte til familie og forældre

Rådet mener, at det er positivt, at kommunen forpligtes til at træffe afgørelse om støtte til forældre, hvis børn er anbragt, og at det skal angives i barnets plan, hvilke former for støtte der skal iværksættes for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Det er vigtigt, ikke kun for forældrene, men også for barnet, at forældrene får den støtte, de har brug for. Rådet anbefaler, at:

• kommunen forpligtes til at gentage tilbuddet om en støtteperson til forældre, hvis barn anbringes, hvis forældrene har afslået i forbindelse med anbringelsen af barnet. Nogle forældre afslår måske indledningsvis, fordi de er vrede over anbringelsen og derfor ikke ønsker mere kontakt med kommunen. Forældre skal altid kunne bede om støtte senere i forløbet.