Loven om efterværn bør ændres, så socialt udsatte unge i højere grad sikres en god overgang til voksenlivet. Rådet har fire konkrete anbefalinger.
Rådet anbefaler
Alt for mange tidligere anbragte børn udvikler sig til at blive socialt udsatte voksne. Rådet for Socialt Udsatte mener derfor, at loven om efterværn bør ændres, så det i langt højere grad sikres, at overgangen til voksenlivet ikke også bliver en overgang til et liv i social udsathed.
Unge mennesker, der vokser op i familier, understøttes ofte af deres forældre langt ind i voksenlivet, men alt for mange tidligere anbragte unge slippes af samfundet, når de som 18-årige bliver myndige.
Uden hjælp og støtte til en tryg overgang til voksenlivet går det galt for mange tidligere anbragte unge, som ofte kæmper med psykiske mén fra deres opvækst og anbringelser, har få nære relationer, svage netværk, og lav grad af deltagelse i fællesskaber.
Rådets anbefalinger skal sikre, at unge mennesker med baggrund som anbragte får de bedste betingelser for et godt liv med alt, hvad det indebærer af bolig, uddannelse, arbejde og familie. Det vil både være af stor menneskelig og samfundsmæssig værdi, at unge med baggrund som anbragte ikke tabes i den sårbare overgang fra barn til voksen, og at de i stedet hjælpes til de er veletablerede i voksenlivet.
I udformningen af anbefalinger har rådet ladet sig inspirere af de evidensbaserede bostøtteformer i hjemløsereformen, ACT, ICM og CTI. Det, der er fælles for de tre metoder, er, at de er definerede i forhold til indhold, at de er strukturerede, helhedsorienterede og er tilpasset den enkelte borgers behov.
Rådet mener i øvrigt, at begrebet ”efterværn” er forældet. Efterværnsbegrebet stammer fra tiden med forsorgs- og opdragelseshjem. Der bør arbejdes på at finde et moderne begreb, som er ikke-stigmatiserende for tidligere anbragte unge og som bedre beskriver indsatsens formål.