Forslag til at styrke det økonomiske sikkerhedsnet for socialt udsatte borgere under inflations- og energikrisen

Rådet opfordrer til, at forslagene indeholdes i det forslag til inflationshjælp,
som regeringen, jf. regeringsgrundlaget, fremlægger i januar 2023.

Baggrund for forslag

Priserne på el, nogle energiformer, fødevarer og andre forbrugsvarer er i voldsom stigning, som forventes at fortsætte en tid endnu. Prisstigningerne går særligt hårdt ud over mennesker, som i forvejen har et meget lavt rådighedsbeløb, hvilket fører til risiko for yderligere social marginalisering.

En af de største sociale risikofaktorer i forbindelse med inflationskrisen er, at socialt udsatte mennesker mister deres bolig. Ifølge Boligkontoret Danmark er antallet af lejere, der er på vippen til at blive hjemløse, steget med 50 procent sammenlignet med sidste år2, og BL - Danmarks Almene Boliger vurderer, at rådighedsbeløbet for familier med gasopvarmede boliger er skrumpet med op til 40 procent. Hvis inflationen fortsætter over en længere periode, vil flere få svært ved at dække deres omkostninger til bolig, el, varme og dagligdagens fornødenheder.

Hjemløshed er selv i korte perioder en social katastrofe for den enkelte og kan medføre forværring af eksempelvis misbrug, psykiske lidelser mv. For samfundet betyder dette øgede omkostninger til sociale ydelser, sundhedsydelser, herbergspladser mv. Derfor skal der sættes ind nu for at forebygge, at socialt udsatte mennesker ender på gaden som følge af inflationskrisen.

For at undgå at puste yderligere til inflationen er det vigtigt, at der sættes målrettet ind med tiltag, som rammer dem, der har allermindst. Målrettes tiltagene mod dem, der har mindst, kan man komme langt uden at sende store mængder penge ud i økonomien, som kan være med til at øge inflationen yderligere. På denne måde hjælper man både klogt og dem med de største behov.

Der er flere veje til at målrette hjælpen til socialt udsatte mennesker. Herunder uddybes Rådets tre forslag til, hvordan der kan arbejdes med at forebygge udsættelse af socialt udsatte mennesker fra egen bolig.

Uddybning af forslag 1: Fritag socialt udsatte for tilbagebetaling af vinterpakke-lån

Den tidligere regering foreslog i dens ”vinterhjælpspakke” en loft- og låneordning for el-, gas- og fjernvarmeregninger. Det betyder, at det bliver muligt at udskyde dele af denne vinters regninger til senere afbetaling til en lav rente. For de fleste er det en stor hjælp at kunne udskyde den nuværende høje regning til et senere tidspunkt med mere luft i budgettet.

For mange socialt udsatte mennesker på overførselsindkomster er budgettet dog i forvejen presset, og alle udgifter er allerede skåret ind til benet. Denne gruppe vil ikke være i stand til at tilbagebetale den udskudte energiregning på et senere tidspunkt. Dermed risikerer hjælpepakken at sætte en gruppe i forvejen udsatte borgere i gæld til staten uden udsigt til at kunne tilbagebetale.

Rådet foreslår derfor, at en loft- og låneordning for særligt udsatte grupper på overførselsindkomster gøres til et reelt loft, der ikke skal tilbagebetales. Forslaget kan målrettes f.eks. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt førtidspensionister uden formue.

Uddybning af forslag 2: Giv ekstra boligstøtte til lejere med de laveste indkomster

Lejere med lave indkomster har allerede i dag mulighed for at få tilskud til betaling af husleje. Boligstøtten reguleres ud fra bl.a. huslejens størrelse og husstandens indkomst. Det giver mulighed for at målrette hjælpen direkte til de socialt udsatte mennesker med størst behov.

Rådet foreslår derfor, at boligstøtten hæves for husstande med de laveste indkomster. Det kan være med til at sikre, at de husstande med et i forvejen meget lavt rådighedsbeløb får en hjælp til de stigende energiregninger. Boligstøtten kan reguleres for dem med de laveste indkomster gennem enten en midlertidig hævelse af den generelle boligstøtte eller gennem en udvidelse af brugen af § 34 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte til borgere med høje bolig- eller forsørgerudgifter.

Uddybning af forslag 3: Udbetal akutte enkeltydelser til socialt udsatte, som ikke har råd til el- og varmeregningen

Den tidligere regering har afsat i alt 200 mio. kr. til en pulje, der skal dække kommunernes ekstra udgifter til enkeltydelser i forbindelse med de stigende varme- og energipriser i 2022-23. Der er afsat 100 mio. kr. i 2022 og endnu 100 mio. kr. er afsat i finanslovsforslaget for 2023, såfremt dette vedtages.

Formålet med puljen er at gøre det lettere for socialt udsatte mennesker at få akut hjælp til ekstraordinære høje energiregninger. Det kan gøres inden for eksisterende ordninger om tilskud til enkeltydelser.

Det har dog vist sig, at kommunerne har haft vanskeligt ved at anvende puljen. Blandt andet fordi de har været i tvivl om, hvordan reglerne for udbetaling af enkeltydelser skal forstås. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en præciseret vejledning, som er udsendt i slutningen af november. Det er vigtigt, at der bliver fulgt med i, om kommunerne på den baggrund ændrer praksis.

Der er samtidig behov for at få ændret den eksisterende lovgivning, så enkeltydelser kan udbetales mere fleksibelt. Ydelseskommissionen anbefalede allerede tilbage i 2021 mere tydelige rammer for tildeling af enkeltydelser, da kommissionen vurderede, at de nuværende regler er for vanskelige og ressourcekrævende for kommunerne at træffe afgørelser ud fra.