Indhold
Rådets forslag og fakta til folketingsvalget og regeringsdannelsen 2022
Rådet for Socialt Udsatte er meget optaget af, at socialt udsatte menneskers vilkår er et tema, der indgår både ifm. folketingsvalget 2022 og i den efterfølgende regeringsdannelse. Derfor har Rådet lavet tre forslag med tilhørende information og fakta, som både er sendt til kandidater og partier til brug i valgkampen og efterfølgende til partilederne ifm regeringsdannelsen. Læs Rådets forslag herunder.
Rådet anbefaler
1. Styrk det økonomiske sikkerhedsnet for socialt udsatte borgere under inflations- og energikrisen
Priserne på el, varme og fødevarer er i voldsom stigning, som forventes at fortsætte en tid endnu.
Prisstigningerne går særligt hårdt ud over socialt udsatte mennesker med et i forvejen meget lavt rådighedsbeløb. Mange socialt udsatte mennesker er på overførselsindkomster, uden mulighed for større opsparinger. Det store økonomiske pres fører til risiko for yderligere social marginalisering og i yderste konsekvens at socialt udsatte mennesker sættes ud af deres bolig og ender i længere eller kortere hjemløshed. Det kan medføre forværring eller udvikling af sociale problemer og har store omkostninger, ikke bare for det enkelte menneske, men for hele samfundet. Det er derfor helt afgørende at hjælpe denne gruppe mennesker igennem krisen.
For ikke at puste yderligere til inflationen er det vigtigt, at den økonomiske hjælp gives målrettet og til de, som i forvejen har mindst og har det største behov.
Rådet for Socialt Udsatte har tre konkrete forslag til, hvordan den økonomiske hjælp kan målrettes og forebygge, at socialt udsatte mennesker udsættes af egen bolig og i øvrigt får forværret deres sociale situation.
Anbefalinger til at målrette hjælp til socialt udsatte
- Akutte enkeltydelser til socialt udsatte, som ikke har råd til el- og varmeregningen
Staten skal opfordre kommunerne til at bruge puljen på 100 mio. kr. til at hjælpe socialt udsatte med ekstraordinært høje el- og varmeregninger, og kommunerne skal gøre en målrettet og opsøgende indsats for at få tilskuddene ud til de borgere, der har mest brug for dem. - Fritag socialt udsatte for tilbagebetaling af vinterpakkelån
Lav undtagelser i loven så staten betaler lånet for mennesker på overførselsindkomster uden formue eller fremtidig betalingsevne. - Ekstra boligstøtte til lejere med de laveste indkomster
Boligstøtteordningen tilpasses midlertidigt til de høje energipriser
Socialt udsattes økonomiske situation
Antallet af lejere i risiko for at blive sat ud af deres bolig, er steget med 50 pct. det sidste år (Boligkontoret Danmark, oktober, 2021)
Rådighedsbeløbet for familier med gasopvarmede boliger er skrumpet med op til 40 pct. (Danmarks Almene boliger - BL, september 2022)
En gennemsnitshusstand skal som følge af inflationen i dag bruge 33.900 kr. mere for at kunne opretholde samme forbrug som i 2020.
Over halvdelen af de ti pct. fattigste danskere har ikke en opsparing, der kan modstå
prisstigningen på gennemsnitsforbruget (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, september 2022)
2. Husk hjemløsereformen efter valget
Hjemløseaftalen fra 2021 kan med en omlægning af hjemløseindsatsen reducere hjemløshed markant og afskaffe langtidshjemløshed i Danmark.
Den lovgivning, der udmønter aftalen, og som skal understøtte en omlægning baseret på Housing First, er endnu ikke vedtaget. Derfor er det afgørende, at en kommende regering færdiggør arbejdet med at få udmøntet reformen i vedtagen lovgivning efter valget.
Anbefalinger til omlægning af hjemløseindsatsen
- Housing First til alle mennesker i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed
Det er dokumenteret, at en permanent boligløsning i kombination med sociale støttetilbud er nøglen til at bekæmpe hjemløshed på både kort og lang sigt. Rådet anbefaler, at kommunerne forpligtes til at tilbyde specialiseret bostøtte efter Housing First til alle i hjemløshed eller risiko for hjemløshed. - En ny incitamentsstruktur på hjemløseområdet
Hjemløseaftalen indebærer, at incitamentsstrukturen på hjemløseområdet omlægges, så kommunerne fremover får statsrefusion for bostøtte efter Housing First til mennesker i hjemløshed, som har været indskrevet på en boform efter § 110. Rådet anbefaler, at kommunerne også får statsrefusion for Housing First til alle andre grupper af hjemløse – blandt andre dem på gaden. - Flere betalbare boliger og målretning af den kommunale anvisningsret
Der er brug for flere boliger, som kan betales af mennesker med meget lav betalingsevne, og som kan udbydes hurtigt og fleksibelt til mennesker i hjemløshed som led i Housing First-indsatsen. De nødvendige boliger skal findes ved at bygge flere almene boliger og nedbringe huslejen i eksisterende boliger – blandt andet via de tilskud, der udmøntes som følge af bolig- og hjemløseaftalen samt gennem målrettet og øget brug af den kommunale anvisning.
Baggrund og data
Omlægning af hjemløseindsatsen er en del af aftale om ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”, som regeringen indgik i november 2021 sammen med SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.
Aftalen indeholder lovgivning, der skal sikre flere billige boliger. Det gøres med støtte til at bygge flere almene boliger og med huslejestøtte til at sænke huslejen, så den kan betales af mennesker på de laveste overførselsindkomster. For at bekæmpe hjemløshed blev det aftalt at omlægge statsrefusionen for herberger, så den
fremover kun gives de første 3 måneder, hvor et menneske bor på herberg. Til gengæld kan kommunerne få statsrefusion til specialiseret bostøtte efter Housing First.
Hjemløshed og housing first
Udvikling i antal mennesker i hjemløshed
- 5.789 mennesker lever i hjemløshed. Det er et fald fra 6.431 i 2019, men fortsat en
- stigning siden 2009, hvor der 4.998 mennesker levede i hjemløshed
- Særligt ift. de unge 18-24 årige er det lykkedes at knække kurven – hjemløsheden er i denne gruppe faldet med 27 pct. fra 2019-2022. I gruppen af hjemløse over 60 år er der sket en stigning på 9 pct.
- Faldet ses tydeligst i byer, der har arbejdet systematisk med Housing First. Det gælder fx Aarhus, der er gået fra 750 til 507 mennesker i hjemløshed siden 2019.
Herberger
- Det gennemsnitlige antal overnatninger er steget fra 124 til 130 i perioden 2018-2020. 30 pct. af brugerne har mere end et ophold pr. år.
- Lederne på herbergerne vurderer, at 7 ud af 10 mennesker, som opholder sig på boformerne, ville være klar til at flytte med den rette støtte.
Udbredelse af Housing First
- Kun 8 pct. af mennesker i hjemløshed er blevet tilbudt en indsats efter Housing First.
- De fleste efter CTI-metoden, næsten ingen efter ACT, den mest intensive form for bostøtte.
Evidens for Housing First
- Ca. 80 pct. lykkedes med at komme i egen bolig efter indsats med Housing First.
3. Husk afklaringsretten efter valget
Den politiske aftale om et nyt kontanthjælpssystem fra 2022 indeholder bl.a. en afklaringsret for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har været på kontanthjælp i to år.
Denne ret skaber forudsætningen for, at kontanthjælpsmodtagere ikke fremover fastholdes udsigtsløst i kontanthjælpssystemet, hvis de ikke har en beskæftigelsesevne fx på grund af komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer.
Afklaringsretten har potentiale til at blive en markant socialpolitisk forbedring af udsatte menneskers situation. Derfor er det afgørende, at en kommende regering færdiggør arbejdet med at få udmøntet reformen i vedtagen lovgivning efter valget.
Anbefalinger ift. afklaringsretten
- Hurtig genvurdering af arbejdsevne og evt. tildeling af anden ydelse
I stedet for at vente to år bør borgerens sag genvurderes allerede efter et år. Det skal sikre, at borgeren kommer hurtigt videre. Hvis det vurderes, at borgeren i en længerevarende periode ikke kan opnå væsentlig beskæftigelsesevne, bør borgeren afklares ift. pension, fleksjob, midlertidig pension eller anden ydelse. Afklaringsretten bør gælde alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke kun dem over 30 år. - En helhedsorienteret plan
Der skal ved genvurderingen udarbejdes en grundig, faglig vurdering af borgerens sociale og helbredsmæssige situation samt en tværfaglig og helhedsorienteret plan for den enkelte borger, som balancerer både beskæftigelsesrettede samt sundheds- og socialfaglige indsatser. - Et tilbud, der hjælper borgeren hurtigt videre
Det er vigtigt, at genvurderingen ikke bliver en anledning til at trække mennesker gennem årelange ressourceforløb. Hvis det ikke har været muligt at hjælpe borgeren til selvforsørgelse efter to år, skal borgeren have ret til tilbud, som sikrer fremgang i sagen. Det kan være tilbud om revalidering, fleksjob, førtidspension e.l. Det er afgørende med hurtig afklaring, så kontanthjælp ikke bliver et permanent forsørgelsesgrundlag.
Baggrund og data
Aktivitetsparates ret til afklaring er en del af Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene, som regeringen indgik i juni 2022 sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
For at sikre midlertidighed i kontanthjælpssystemet blev det aftalt at indføre en afklaringsret for aktivitetsparate borgere, der er fyldt 30 år, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i to sammenhængende år. Afklaringsretten skulle bl.a. bestå af en løbende årlig genvurdering samt en ret til at søge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag.
Den del af afklaringsretten, der består i, at borgerne kan ansøge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende dokumentationsgrundlag, er forligsbelagt i reformen om førtidspension og fleksjob.
Socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere
Blandt kontanthjælpsmodtagere er der en overrepræsentation af mennesker med længerevarende sociale og sundhedsmæssige problemer.
Mange af disse borgere har været fastholdt på kontanthjælp i årevis, selvom de ikke har en reel arbejdsevne og derfor ikke hører til i beskæftigelsessystemet.
- Over 22.000 mennesker har været på kontanthjælp i over 3 år.
- 90 % af dem er aktivitetsparate med problemer ud over ledighed.
Kilde: Jobindsats.dk, maj 2022
- 22 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har været indlagt inden for de seneste fem år – for resten af befolkningen er tallet 14 %.
- 41 % af borgerne på kontanthjælp har fået stillet en diagnose, der kan være relateret til en psykisk lidelse, mod 12 % i resten af befolkningen.
Kontakt
