Høringssvar
Her kan du finde de høringssvar, som Rådet for Socialt Udsatte har indsendt.
Rådet mener bl.a., at det er fornuftigt, at der gives mulighed for mellemkommunal refusion og tilslutter sig lovforslaget.
I sit høringssvar vedr. forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II glæder Rådet sig bl.a. over, at forsøget med udslusningsboliger forlænges.
I sit høringssvar til Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere tilslutter Rådet sig ambitionen om at gøre overgangen til et nyt it-system så kort som muligt, men påpeger behov for at involvere bl.a. civilsamfundet i omstillingsperioden, så digitalt svage borgere ikke får problemer.
I sit høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. bakker Rådet op om de foreslåede ændringer, der har til formål at øge sikkerheden og trygheden blandt personale og sårbare patienter.
Rådet er positiver over for bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen), men bemærker dog bl.a., at substitutionsbehandling ikke nævnes.
Ifm. høring vedr. lov om ændring af lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret erklærer Rådet sig enig i ambitionen om at skabe en mere bæredygtig udvikling i almene boligområder, men er dog også bekymrede for begrænsninger i anvisningsretten.
I Rådets høringssvar ifm. forslag til ændring af lov vedr. styrkelse af Socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn, bakker Rådet op om forslaget, men påpeger, at også det faglige tilsyn bør prioriteres.
Rådet er generelt positivt indstillet over for forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Bedre ressourceforløb m.v.).
Rådet har afgivet høringgsvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, færdselsloven mv. (Effektivisering af straffesagskæden mv.) og har kommentarer om udeblivelsesmeddelelser og om træk i offentlig ydelse som sanktion ved udeblivelse.
- Rådet påpeger i høringssvar til forslag til lov vedr. epidemier mv. (epidemiloven) bl.a., at der bør være en repræsentant fra socialområdet i Epidemikommissionen, som kan sikre, at de særlige udfordringer på det sociale område indgår i kommissionens rådgivning af sundheds- og ældreministeren.
I høringssvar vedr. styrket samarbejde om indsatsen til borgere på herberger og kvindekrisecentre og udvidelsen af anvendelse af udslusningsboliger påpeger Rådet bl.a., at det kan være hensigtsmæssigt med en præcisering af efterforsorg for 110-tilbud, så der ikke af bagvejen bliver statsrefusion på kommunernes arbejde med at hjælpe hjemløse ind i boliger. Kommunerne skal give den nødvendige bostøtte mv., dvs. implementere housing-first konceptet fuldt ud.
I Rådets høringssvar om vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne, bakker Rådet op om at give adgang til ikke kun akut, men også fortsat vederlagsfri sygehusbehandling til borgere fra Grønland og Færørene.
I høringssvar til forslag til ændring af lov om det sociale frikort svarer Rådet bl.a., at det er positivt, at der foreslåes en forlængelse. Men Rådet anbefaler permanentgørelse.
Der er brug for at indtænke det sociale område så tidligt som muligt i håndteringen af en epidemi, så kuren ikke bliver værre end smitten, påpeger Rådet for Socialt Udsatte i høringssvar til lov vedr. epidemier.
Rådet for Socialt Udsatte støtter ikke lovforslag, der fastholder mulighed for at udstede zoneforbud.
I Rådets høringssvar ifm. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om midlertidig regulering af boligforholdene støtter Rådet bl.a. op om forslaget om basalboliger, om straming af reglerne for sammenlægning af boliger og den fortsatte finansiering af Center for Boligsocialt Arbejde.
Rådet forholder sig overordnet positivt til lovforslag om bedre styring af offentligt finansieret behandling for alkoholmisbrug. Rådet bemærker dog, at forslaget alene har fokus på at styrke kvaliteten ved at give kommunerne bedre muligheder for styring frem for at sikre en høj og ensartet kvalitet i alle tilbud.
Rådet støtter de foreslåede lovændringer i udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang til social behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
Rådet ser positivt på forslaget om, at kommuner uden at skulle søge om dispensation vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler.
- Nyt lovforslag, der gør op med kviklån, vil samlet set være til gavn for socialt udsatte.
Rådet bakker op om bestræbelsen på at forbedre vilkårene for kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer. I den forbindelse er adgangen til psykologhjælp et vigtigt bidrag.
Dårlig tandsundhed er et stort problem for mange socialt udsatte, der skader deres almindelige sundhed og mulighed for at indgå i sociale sammenhæng. Rådet ser lovforslaget om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere som et vigtigt skridt for at sikre tandbehandling for en del socialt udsatte, og har en række bemærkninger.
Skærpet straf for såkaldt utryghedsskabende tiggeri løser ikke de problemer, der er forbundet med hjemløshed og ekstrem fattigdom – tværtimod.
Rådet for Socialt Udsatte har bemærkninger til lovforslag om tvangsadoption uden forældresamtykke, og kan ikke støtte den del af forslaget, der vedrører ændring af § 23 i lov om forældreansvar.
Ifm. høring over bekendtgørelser vedr. ændringslove til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. har Rådet indgivet bemærkninger.