Høringssvar

Alt i alt mener Rådet for Socialt Udsatte, at udkastet til reformprogrammet er overfladisk og viger uden om problemerne for så vidt angår fattigdomsproblemet. Hvis der senere skulle opnås reel kontakt i Kontaktudvalget, er det Rådets håb, at reformprogrammet kan reformeres i en mere målrettet retning.

Rådet for Socialt Udsatte ser det som positivt, at de relevante ministerier sætter fokus på, at rehabilitering er en tværsektoriel opgave, der kræver koordination. Det er derfor godt, at vejledningen beskriver de muligheder kommunerne allerede har for at yde en helhedsorienteret indsats ift. mennesker med behov for rehabilitering.

Samlet set vurderer Rådet for Socialt Udsatte, at forslaget om salg af almene boliger ikke vil være til gavn for socialt udsatte mennesker. Rådet kan ikke anbefale forslaget.

Lovforslaget er led i finanslovsaftalen mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne om en styrket indsats mod socialt bedrageri. Rådet er helt enig i, at socialt bedrageri er uacceptabelt, og der skal hele tiden være opmærksomhed om, at der ikke begås socialt bedrageri. Det er én af forudsætningerne for en bred opbakning til velfærdssystemet.

Lovforslaget er led i regeringens ghettostrategi fra oktober 2010 og aftalen med DF om ændring i reglerne om ægtefællesammenføring fra november 2010. Rådet for Socialt Udsatte har tidligere udtrykt stærk betænkelighed ved den stigmatisering af socialt udsatte boligområder, der ligger i, at regeringen og det officielle Danmark kalder områderne ghettoer.

Der findes efterhånden en god dokumentation for, at nedsættelse af kontanthjælpsydelser og andre økonomiske sanktioner over for socialt udsatte og marginaliserede mennesker ikke virker efter hensigten. De økonomiske sanktioner hjælper ikke socialt udsatte mennesker i arbejde, og de hjælper ikke udsatte mennesker med at løse de problemer, som de står midt i. Ofte skubber de økonomiske sanktioner mennesker ud over kanten. Lovforslaget vil medføre, at ægtepar på kontanthjælp, hvor ingen er i stand til at finde beskæftigelse med eller uden bistand fra jobcenteret, mister den ene kontanthjælp allerede efter ét år mod 2 år efter gældende regler. Flere familier vil dermed blive skubbet ud over kanten hurtigere. Det finder Rådet stærkt kritisabelt.

Svar på høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. (Rammeaftaler) De udviklingsstrategier og styringsaftaler, der skal udarbejdes som følge af lovforslaget har central betydning for kapacitet og fagligt indhold i de sociale tilbud, der skal imødekomme socialt udsatte menneskers behov. Rådet for Socialt Udsatte finder det centralt, at der lokalt og regionalt er en forpligtende dialog med brugerne om behov, indhold, kvalitet mv. i de sociale tilbud. Lovforslaget stiller desværre ikke krav til kommuner og regioner om at inddrage brugerne i udarbejdelse af rammeaftaler. Der står alene i bemærkningerne, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis rammeaftalerne i løbet af processen drøftes med repræsentanter for brugerorganisationerne i regionen. Der bør være en forpligtende bestemmelse i loven og/eller bekendtgørelsen om, at brugerne skal høres i processen med udarbejdelse af rammeaftaler. Det kan ske via repræsentanter for lokalt eller regionalt repræsenterede brugerorganisationer, via lokale udsatteråd eller andre måde, som giver også de mindst organiserede brugere mulighed for at komme til orde. Brugerinddragelsen bør også sikres i de tilfælde, hvor sker større ændringer i rammeaftaler, eksempelvis når kommuner opsiger rammeaftaler og/eller nedlægger tilbud, der indgår i rammeaftaler. I forbindelse med nedlæggelse af tilbud skal kommunen redegøre for, hvordan forsyningsforpligtelsen fremover opfyldes. Rådet har ikke derudover bemærkninger til lovforslaget.

Svar på høring af lovforslag om lov om ændring af lov om almene boliger mv. (Udvidet flyttehjælp). Rådet for Socialt Udsatte har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Svar på høring af lovforslag om lov om ændring af lov om almene boliger mv. (stop for anvisning til ghettoområder af borgere fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Rådet for Socialt Udsatte har ingen specifikke bemærkninger til lovforslaget, men henviser til Rådets høringssvar på høring af lovforslag om lov om ændring af lov om almene boliger mv. (styrket indsats i ghettoområderne og anvendelse af den almene boligsektors midler) for generelle bemærkninger til ghettoplanen.

Rådet finder italesættelsen af problemet med ord som ghetto dybt problematisk og stigmatiserende. I stedet for at tale om ghettoområder vil Rådet bruge begrebet udsatte boligområder. Den eksisterende debat om udsatte boligområder mangler fokus på fattigdom som et centralt bagvedliggende problem.

Høringssvar til lovforslag om Udbetaling Danmark Mange socialt udsatte borgere vil have meget vanskeligt ved at bruge selvbetjeningsløsninger og har derfor behov for det personlige møde med en ansvarlig sagsbehandler for at kunne forklare sin sag. Det er derfor helt centralt, at kommunerne fortsat har pligt og de fornødne ressourcer til at servicere borgere, der ikke er i stand til at benytte Udbetaling Danmarks elektroniske løsninger.

Lovforslaget vil bl.a. indføre hjemmel til lønindeholdelse for at inddrive gæld til DSB, Licenskontoret mv. også for borgere, der har et rådighedsbeløb under den grænse, der er sat i forhold til inddrivelse af anden gælde til det offentlige. Der bliver dermed adgang til både at lave dobbelt lønindeholdelse og lønindeholdelse hos borgere, der reelt ingen betalingsevne har. Rådet for Socialt Udsatte kritisere dette skarpt.

Svar på høring om rapport fra udvalget om omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale organisationer Rådet for Socialt Udsatte hilser rapporten velkommen. Det er en interessant rapport, som rummer mange gode og vigtige analyser og overvejelser. Finansieringen af arbejdet og de offentlige tilskud til dette er af meget stor betydning for de frivillige sociale organisationers arbejde for socialt udsatte mennesker.