Høringssvar

Det var med glæde Rådet kunne konstatere, at partierne bag aftalen ønskede at sende forslaget om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i en ny høring. Rådet havde betydelige indvendinger mod forslaget, som det forelå ved den første høring. Derfor var ærgrelsen så meget desto større, da det blev klart, at det nye udkast ikke ændrer nævneværdigt ved de alvorlige problemer, der blev påpeget i de mange kritiske høringssvar.

Lovforslaget udvider mulighederne for tvang i somatisk behandling. Forslaget skal ses i sammenhæng med den nationale handlingsplan for mennesker med demens, men omfatter også blandt andet mennesker med sindslidelser. Rådet finder det generelt betænkeligt, at man anvender tvang i indsatsen over for mennesker med sindslidelser, men mener samtidig, man bør sikre, at også mennesker, som ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov, modtager nødvendig behandling.

Rådet finder, at et nyt forslag til ændring af blandt andet serviceloven og retssikkerhedsloven rummer mange gode elementer. Blandt andet ser Rådet med stor tilfredshed på, at det foreslås at indføre en klageadgang for borgere, som afvises på kvindekrisecentre eller forsorgshjem.

Regeringen har stillet forslag om, at butikker får lov til at afvise kontanter i aften- og nattetimerne. Det er et forslag, som rammer socialt udsatte. Mange socialt udsatte, herunder psykisk syge, har ikke adgang til at bruge elektroniske betalingsmidler og er i høj grad afhængige af at kunne betale med kontanter. Rådet er derfor kritiske overfor regeringens forslag.

Rådet mener ikke, at der er brug for en ny mulighed for at flytte personer med sindslidelser fra deres bolig uden deres samtykke. Det fremgår, at formålet med forslaget først og fremmest er ”at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud”. Under de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det imidlertid, at forslaget vurderes at have betydning for øvrige beboeres og personales retsfølelse. Rådet er uforstående overfor, at lovgivningen på det sociale område skal tjene til at tilgodese retsfølelsen. Servicelovens ydelser til mennesker med sindslidelser bør ikke have karakter af strafforanstaltninger.

Rådet kan ikke anbefale, at lovforslaget vedtages i sin nuværende form, og opfordrer forligspartierne til at overveje at ændre lovforslaget, så psykiatrilovens eksisterende bestemmelser om tvang finder anvendelse også i de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Derudover opfordrer Rådet til at revidere lovforslaget, så følgende elementer får en central rolle: 1) Patientens selvbestemmelse, 2) brug af eksisterende viden om, hvordan man nedbringer brugen af tvang, 3) klare visitationskriterier, hvoraf ét er, at patienten har en dobbeltdiagnose, 4) kvalificeret misbrugsbehandling, som er integreret med den psykiatriske behandling og den socialfaglige og rehabiliterende indsats, 5) systematisk inddragelse af patienter og deres pårørende samt 6) meningsfulde aktiviteter, herunder mulighed for fysisk udfoldelse.

Rådet har i dag afgivet høringssvar til et lovforslag om at sammenlægge forskningsinstitutionerne SFI og KORA. Det er Rådets opfattelse, at forslaget i sin nuværende form rummer en betydelig risiko for, at socialforskningen vil blive nedprioriteret på det nye forskningscenter. Rådet anbefaler, at forskning i sociale problemer sikres i det nye lovforslag. Politisk uafhængighed og en bredt sammensat bestyrelse bør ligeledes sikres, hvis fusionen skal muliggøre fortsat uafhængig socialforskning på et højt internationalt niveau.

Reglerne om inddrivelse af gæld til det offentlige bliver med et nyt lovforslag ændret betydeligt - blandt andet for at forenkle reglerne. Rådet indskærper i sit høringssvar, at der er tale om en forenkling, som kommer til at have en alvorlig social slagside for socialt udsatte grupper, herunder mennesker med komplekse sociale problemer med fx hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom, misbrug og fattigdom. Mange socialt udsatte har efter et liv på kanten af samfundet ofte store gældsbyrder, som det ikke er muligt for de pågældende at komme ud af, og som låser de berørte i en håbløs og udsigtsløs situation.

Rådet er generelt positive overfor tiltaget om inklusionsboliger, som nu implementeres med hhv. udkast til vejledning og bekendtgørelse. Men det er vurderingen, at muligheden for huslejenedsættelse på 12.000 kr. årligt ikke er tilstrækkeligt til, at også socialt udsatte på fx nedsat kontanthjælp kan få adgang til inklusionsboligerne. Endvidere påpeger Rådet, at der bør være en tilstrækkeligt med ressourcer afsat til den sociale viceværtordning, sådan at ordningen får en kapacitet, som gør en reel forskel for beboerne.

Rådet har afgivet et høringssvar om en skærpelse af ordensbekendtgørelsen, som giver myndighederne flere muligheder for at rydde hjemløse-lejre i parker mv. Rådet mener, at uanset om der er tale om danske eller udenlandske hjemløse, så er der med skærpelsen tale om et yderligere pres på meget udsatte menneskers forsøg på at opretholde tilværelsen i situationer, hvor alternativerne kan være få og må siges at have karakter af nødløsninger. Det er Rådets klare opfattelse, at problemerne i stedet skal afhjælpes ved sociale indsatser som bedre muligheder for overnatning, væresteder, rådgivning og opsøgende indsatser og ikke ved et forbud.

Det er ikke Rådets opfattelse, at borgere i Danmark generelt er klar over, hvornår de er berettigede til folkepension. En undersøgelse foretaget af YouGov for AK-Samvirke i september 2016 viste, at hele 83 % af de adspurgte angav en forventet folkepensionsalder, der var lavere end den officielle prognose. Der er altså en meget stor andel af danskerne, der ikke ved, hvornår de har ret til folkepension. Dette er ikke overraskende, idet det med de seneste års reformer er forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man kan begynde at modtage folkepension. Derfor kan Rådet ikke anbefale, at man ophører med den hidtil gældende praksis med at sende meddelelse om ret til folkepension netop på et tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om dette.

Den øgede digitalisering af det offentlige kan være en udfordring for mange socialt udsatte. Forkyndelse vil sige en fremgangsmåde inden for retsplejen, hvorved de berørte personer - tiltalte, vidner, syns- og skønsmænd mfl. - gøres bekendt dels med, at sag er anlagt, dels med tid og sted for retsmøder, med domsafsigelse m.m. Rådet giver i et høringssvar udtryk for, at man i forbindelse med forkyndelser bør gøre en særlig indsats for, at også mennesker, der lever en kaotisk tilværelse, har psykiske lidelser, misbrugsproblemer mv. rent faktisk har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Rådet har afgivet høringssvar om et lovforslag, som skærper mulighederne for straffe personer, som fx taler grimt eller opfører sig truende overfor offentlig ansatte. Rådet har forståelse for, at udgangspunktet for lovforslaget er, at der er sket en forråelse af den offentlige debat, og Rådet er enige i, at offentligt ansatte skal beskyttes imod vold og trusler mv. Rådet gør dog opmærksom på gruppen af socialt udsatte, som ofte møder offentligt ansatte i sårbare situationer, hvor meget er på spil for dem. Rådet opfordrer desuden til, at det i forslaget eksplicit nævnes, at ændringerne af straffeloven ikke må føre til en skærpelse af straffen for mennesker, der har eller idømmes en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68-69.

Rådet har i dag afgivet høringssvar om en række præciseringer i forhold til jobreform fase 1 og finder, at det er påfaldende, at der allerede er behov for så forholdsvis mange justeringer i de nye regelsæt. Når der gennemføres reformer af så indgribende karakter, bør der som minimum være taget højde for uhensigtsmæssige skævheder og andre uheldige konsekvenser af reglerne fra start.

Rådet har i dag afgivet høringssvar vedrørende regeringens tiltag for at forebygge vold på bosteder. Rådet er enig i det overordnede mål med arbejdet. Der er behov for at forebygge vold på botilbud, ligesom der er behov for at forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser på en række områder, som arbejdsgruppen også foreslår, herunder en forbedring af samarbejdet mellem kommuner og regioner samt en forbedring af indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser og et samtidigt misbrug. Forslaget bærer dog præg af hastværk, og af at arbejdsgruppen udelukkende har bestået af ministerier, KL og Danske Regioner, samt af at erfaringer fra interesseorganisationer, brugerorganisationer, fagfolk mv. ikke er inddraget i tilstrækkeligt omfang. Rådet er ikke enig i, at der er behov for at etablere en ny tilbudsform (s. 4-7). Rådet tager afstand fra den del af forslaget, som rummer en række nye tvangsbestemmelse (besøgsrestriktioner, åbning og kontrol af post, undersøgelse af beboerens opholdsrum og ejendele, kropsvisitation, tilbageholdelse, tilbageførsel, personlig skærmning, tvungen opfølgning og aflåsning af yderdøre samt værelsesdøre).

Rådet har i dag afgivet høringssvar til en udvalgsrapport om harmonisering og modernisering af reglerne for ungdomsboligområdet. Rådet er umiddelbart positiv over for forslaget om, at kommunen fremover varetager anvisningen til ungdomsboliger for unge med boligsociale behov – samt de øvrige forslag, som indebærer, at kommunen fremover får bedre redskaber til at sikre en gennemskuelig og så vidt muligt ensartet fælles anvisning med fælles anvisningskriterier osv. Rådet påpeger, at det er vigtigt, at kommunen udarbejder en plan med støtte og betingelser for, at den unge bor i boligen, som afløsning for det krav om studieaktivitet, som de øvrige beboere er omfattet af.

Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar om ret til advarsel i CPR-registret om kreditgivning. Rådet hæfter sig ved, at selvom lovforslaget primært har til formål at forhindre identitetsmisbrug, giver forslaget også mulighed for, at en borger efter eget ønske kan få noteret en advarsel i CPR-registret, fordi vedkommende mangler betalingsevne, har stor gæld eller har problemer med at administrere sin økonomi. Rådet for Socialt Udsatte har gentagende gange efterlyst politisk handling i forhold til omfattende gældsproblematikker blandt udsatte grupper, og Rådet kan derfor kvittere positivt for forslaget, som er ét skridt i den rigtige retning.

Rådet har i dag afgivet høringssvar til kommissoriet for det udvalg, som skal se på mulige tiltag til en forbedret indsats for forebyggelse af vold på botilbud. Overordnet mener Rådet, at det er positivt med yderligere fokus på forebyggelse af vold på bosteder. Dog er der klare mangler i tiltaget: Fx er der i kommissioriet hovedvægt på udviklingen af forslag til en ny tilbudstype. Rådet undrer sig over denne tilgang, da problemet med vold på bosteder er langt mere omfattende, end hvad der kan løses med en ny institutionstype. Læs hele høringssvaret nedenfor.

Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar om inklusionsboliger. I høringssvaret hedder det bl.a.: Det er Rådet for Socialt Udsattes vurdering, at inklusionsboligerne er et udmærket tiltag, der øger muligheden for at skabe rum for udsatte borgere i almene boligbyggerier. Det springende punkt bliver, hvordan kommunerne koordinerer indsatsen mellem deres forpligtelser efter serviceloven og den sociale viceværts arbejde med de nye beboere i inklusionsboligerne.

Rådet har afgivet høringssvar om lovforslaget om en styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler. Rådet er positivt stemt overfor at gruppen af gravide alkoholafhængige får den opmærksomhed, som lovforslaget lægger op til. Dog efterspørger Rådet højere prioritering af udviklingen af indsatser og metoder, der vil gøre det attraktivt for gravide misbrugere at søge hjælp.

Rådet har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslaget om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelsen. Rådet mener, at lovforslaget vil for store dele af den berørte målgruppe føre til en mere permanent og langvarig eksklusion fra samfundet med isolation til følge, hvor målet ifølge lovforslaget er det modsatte. Rådet for Socialt Udsatte kan ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.

Rådet for Socialt Udsatte har i dag afgivet høringssvar til høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel, fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) I høringssvaret hedder det bl.a.: Det er Rådets vurdering, at lovforslagets vedtagelse i uændret form vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil komme til udtryk ved, at mange af de omfattede familier og personer fx ikke kan ernære sig rimeligt, købe ordineret medicin, opretholde en bolig eller opretholde et minimum af social kontakt med familie og venner. På den baggrund kan Rådet ikke anbefale vedtagelsen af loven. Læs hele høringssvaret her på siden.

Rådet har i dag afgivet høringssvar om lovforslaget om ændring af loven om euforiserende stoffer. Helt overordnet har Rådet altid været positivt stemt overfor oprettelsen af stofindtagelsesrummene – til gavn for de mest udsatte stofmisbrugere. Rådet mener, at lovforslaget er et nødvendigt led i den skadesreducerende indsats. Læs hele høringssvaret nedenfor

Rådet har afgivet høring om de nye nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Generelt finder Rådet retningslinjerne brugbare og ser desuden meget positivt på elementet af brugerinddragelse. Dog anser Rådet det for en mangel, at retningslinjerne ikke omfatter både den sociale og den sundhedsfaglige behandling. Læs hele høringssvaret nedenfor.

Hvert fjerde år skal hvert medlemsland af FN bidrage til en national rapport om landets efterlevelse af menneskerettighederne. Danmarks nationale rapport til FN's Menneskerettighedsråd har netop været i høring. Rådet mener i den forbindelse, at regeringens refomer af blandt andet førtidspension og kontanthjælp omtales unuanceret i udkastet til Danmarks rapportering. Det fremgår således af udkastet som om, at reformerne er en ren gevinst for de berørte borgergrupper. Det billede kan Rådet for Socialt Udsatte desværre ikke genkende.