Høringssvar

Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar til lovforslaget om, at flygtninge og indvandrere skal optjene retten til børnetilskud samt børne- og ungetilskud - det såkaldte optjeningsprincip. Rådet for Socialt Udsatte mener præcis det samme som i høringssvaret til lovforslaget om integrationsydelsen: Lovforslaget vil skabe flere fattige mennesker i Danmark med alle de konsekvenser, vi kender så godt fra forskningens afdækning af 00´ernes fattigdomsydelser.

Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar til forslaget om en ny integrationsydelse. Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at lovforslaget resulterer i fattigdom blandt de berørte grupper. Al erfaring viser med stor tydelighed, at det har mærkbare, negative menneskelige konsekvenser for både de berørte voksne og deres børn at fjerne et ordenligt forsørgelsesgrundlag. Det gavner kort sagt ikke nogen eller noget men skaber blot yderligere marginalisering.

Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar til lovforslaget om en ændring af reglerne for tandpleje. Rådet bakker generelt op om lovforslaget og finder det positivt med forbedringen af ordningen. Det er positivt med den lavere egenbetaling for personer på 25 år eller derover og præciseringen af kommunernes pligt til i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte at oplyse om muligheden for at få tilskud til betaling for tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Rådet er dog af den opfattelse at egenbetalingen fortsat er alt for høj for socialt udsatte, som er 25 år eller derover, og som ikke modtager de laveste ydelser efter aktivloven.

Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar til lovforslag om øget kvalitet i alkoholbehandlingen. Rådet bakker op om lovforslaget og ser positivt på hensigten med et kvalitetsløft af både godkendelse og tilsyn til gavn for den enkelte borger i alkoholbehandling. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at det fremover er socialtilsynet som skal føre driftsorienteret tilsyn med både de private og de kommunale alkoholbehandlingssteder. Rådet håber, at disse ændringer kan danne grobund for en bedre alkoholbehandling, hvor der er balance mellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige indsats.

Rådet har afgivet høring om et nyt lovforslag, som indebærer en ændring af refusionssystemet for forsørgelsesydelser. Ændringen, som indebærer en aftrapning af refusionsprocenten over tid, skal ifølge forslaget ’sikre et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennemføre en effektiv indsats overfor borgere på offentlig forsørgelse.’ I høringssvaret sætter Rådet for Socialt Udsatte dog spørgsmålstegn ved, om det nye system vitterligt bliver til gavn for den enkelte. Rådet påpeger, at refusionsaftrapningen i særlig grad vil ramme socialt udsatte, som ofte har flere, komplekse sociale problemer, og som typisk står forholdsvis langt fra arbejdsmarkedet og derfor ofte er afhængige af forsørgelsesydelser i længere tid.

Rådet har afgivet høring vedrørende ændring af lov om Udbetaling Danmark. Lovforslaget rummer forslag til etablering af en dataenhed med henblik på at styrke kontrollen med udbetaling af sociale ydelser. Rådet er naturligvis optaget af, at borgere får udbetalt de(n) sociale ydelse(r), de er berettigede til. Men Rådet undrer sig grundlæggende over præmissen om kontrolforanstaltninger, set i lyset af, at problematikken omkring såkaldt socialt bedrageri formodes at foregå i en forholdsvis lille størrelsesorden. I høringssvaret gør Rådet også opmærksom på, at udsatte grupper lever i en sårbar og usikker situation og derfor ofte vil føle det yderst indgribende at blive mistænkeliggjort, hvis de mødes med anklager om socialt bedrageri. Rådet foreslår derfor, at der i lovforslaget afsættes midler til, at man som borger under mistanke får ret til en bisidder, når ens sag bliver udtaget til kontrol. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Rådet har afgivet høring vedrørende oplægget til store ændringer af serviceloven. Lovforslaget genintroducerer en målgruppetilgang for tildeling af ydelser efter serviceloven. Det er Rådets opfattelse, at målgruppetilgangen er for bred, hvorfor den ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme individuelle behov. Det er ligeledes Rådets opfattelse, at beskrivelserne i lovforslaget af lettere (uvisiterede) indsatser overfor mere omfattende (visiterede) indsatser let kan lede til en fordrejet forståelse af socialt udsattes behov. I forlængelse af dette ser Rådet en risiko for, at lovforslaget vil stille lavtærskelstilbuddene i en meget vanskelig position i kommunernes prioritering, hvorfor Rådet anbefaler, at det i lovforslaget indskærpes, at kommunerne skal sørge for lavtærskelstilbuddenes fortsatte eksistens. Afslutningsvis opfordrer Rådet til, at kommunerne fortsat skal have forsyningspligt i forhold til alle tilbud i tilbudsviften, hvilket anbefales på baggrund af lovforslagets forslag om, at kommunalbestyrelsen kan afgøre, at et eller flere tilbud helt eller delvist kan substituere hinanden afhængig af målgruppekategorisering. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

I et nyt høringssvar omkring anvendelse af Landbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor minder Rådet om, at den almene boligsektor har en særlig forpligtelse til at huse mennesker med sociale og økonomiske problemer. Det betyder fx, at den almene boligsektor har til formål at stille boliger til rådighed til en pris, der er til at betale - også når man er på den laveste sociale ydelse. Rådet finder det positivt, at kommunerne med lovforslaget får mulighed for at sikre opførelsen af almene boliger, men påpeger samtidig, at sådanne opførelser ikke kan stå alene. En fortsat boligsocial indsats er afgørende for især udsatte grupper med massive sociale problemer. I forhold til dette påpeger Rådet, at kommunerne har en forpligtelse til at yde en særlig støtte til de mest udsatte - fx gennem etablering af sociale viceværtsordninger eller andre målrettede tiltag. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

En nyt lovforslag betyder, at visitationskompetencen for anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere flyttes fra lederen af det anonyme behandlingstilbud til en kommunal medarbejder. Efter det reviderede forslag træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale med borgeren, hvorefter borgeren henvises til de tilbud, der er indgået aftale med. Rådet er betænkelig over for ændringen og frygter blandt andet, at en del i målgruppen vil fravælge at opsøge behandlingen, når den første kontakt er via en kommunal medarbejder. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Rådet har afgivet høringssvar vedrørende en ny National Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. En retningslinje med en målsætning om at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede alkoholbehandling er et skridt i den rigtige retning, fordi den kommunale alkoholbehandling hidtil ikke har været evidensbaseret. Men Rådet finder det betænkeligt, at socialt udsatte alkoholafhængige ikke fremgår tydeligt som en del af retningslinjens målgruppe, heller ikke i den varslede kommende retningslinje på området. Ovenstående tydeliggøres ved, at både døgn- og dagbehandling anbefales, da der ikke er fundet forskel i effekt for målgruppen. Efterfølgende bemærkes det dog, at alkoholafhængige med store sociale problemer kan have gavn af døgnbehandling. Det fremstår derfor uklart, i hvilken grad, hvis overhovedet, retningslinjen omfatter socialt udsatte alkoholafhængige. Afslutningsvis finder Rådet det betænkeligt, at en klinisk retningslinje anbefaler CRA som behandlingsmetode til socialt udsatte alkoholafhængige, idet der ikke er forsket i denne metodes effekt i en dansk social virkelighed. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Rådet for Socialt Udsatte har afgivet høringssvar vedrørende et lovforslag, som dels indebærer, at rådgivningsforpligtelsen overfor kvinder på kvindekrisecentre udvides, og dels, at kvindekrisecentre og herberger forpligtes til at give orientering om optagelse og udskrivning af en borger til kommunen. Rådet kan bakke op om elementerne i lovforslaget, men mener, at der er behov for justeringer, blandt andet i forhold til borgerens retsstilling. Læs hele Rådets høringsvar herunder

Rådet har afgivet høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om overgang til obligatorisk selvbetjening og ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder. Rådet har i et tidligere høringssvar påpeget, at den stigende digitalisering af kontakten til det offentlige repræsenterer en udfordring for socialt udsatte borgere, og dette synspunkt fastholder Rådet i indeværende høringssvar. Mange socialt udsatte borgere har ikke tilmeldt sig digital post, hvilket kan risikere at få store konsekvenser i forhold til fx manglende eller forkert udbetaling af ydelser, de har ret til efter den sociale lovgivning, eller i forhold til manglende klageafgivninger. Grundet ovenstående er det positvt, at lovforslaget indeholder en mulighed for fritagelse fra obligatorisk selvbetjening, hvis kommunalstyrelsen vurderer, at særlige forhold taler for det. Som en yderligere højnelse af denne bestemmelse forslår Rådet, at bestemmelsen suppleres med en generel regel om, at fritagelse fra digital post efter brugerens ønske, begrunder fritagelse fra obligatorisk selvbetjening. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Men finanslovsaftalen for 2015 vedtog aftaleparterne af imødekomme en del af den kritik, der har været - fra Rådet for Socialt Udsatte og mange andre aktører - af dele af kontanthjælpsreformen. Aftalen udmøntes nu i et lovforslag, som blandt andet indebærer, at den gensidige forsørgerpligt for samlevende ophæves og mulighederne for støtte til særligt høje boligudgifter forbedres for unge på den lave uddannelseshjælp. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Rådet har afgivet høringssvar vedrørende bekendtgørelsen om obligatorisk digital selvbetjening i kontakten med det offentlige. Rådet peger i sit høringssvar på, at digitaliseringen af kontakten med det offentlige repræsenterer en udfordring for socialt udsatte. At være socialt udsat er kendetegnet ved en kaotisk livsførelse, hvorfor det ofte kan være svært at benytte sig af digital selvbetjening. Dette kan, ofte sammen med en manglende tilmelding til digital post fra det offentlige, resultere i, at socialt udsatte får udbetalt forkerte, eller slet ingen af de ydelser, de ellers er berettiget til. Rådet opforder derfor til, at bekendtgørelsen eksplicit pointerer kommunernes pligt til at hjælpe de borgere, som har svært ved den stigende digitaliering, hvilket allerede nævnes i orienteringsskrivelsen. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

I et høringssvar er Rådet overordnet set positive overfor en ændring af sundhedsloven, hvormed særregler for psykiatriske patienter ophæves. Lovændringen giver psykiatriske patienter ret til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, samt ret til hurtig udredning, således psykiatriske og somatiske patienter ligestilles. Rådet peger i sit høringssvar på, at en succesfuld implementering af lovændringen afhænger af, at målgruppen får kendskab til deres nye rettigheder, hvilket ikke er den enkeltes ansvar, men derimod regionernes. Dette er i særdeleshed afgørende i forhold til socialt udsatte borgere med psykisk sårbarhed, som generelt ikke kender til deres rettigheder i det offentlige system. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Regeringen har fremlagt sit forslag til en beskæftigelsesrefom. Rådet er generelt positiv over for lovforslagets sigte om, at individuelt tilpassede, koordinerede, sammenhængende indsatser skal træde i stedet for gentagen, meningsløs aktivering - ikke mindst i forhold til gruppen, som er i risiko for at blive opgivende overfor ’systemet’ med forøget risiko for langtidsledighed som følge. I forhold til beskæftigelsesrådet mener Rådet, at det bør skrives ind i lovforslaget, at sammensætningen af beskæftigelsesrådet ændres, således at de lokale udsatteråd får én repræsentant i beskæftigelsesrådet. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

Rådet har afgivet høringssvar om udkast til program for Den Europæiske Fond for Bistand til Socialt Dårligt Stillede.

I et høringssvar bakker Rådet fuldt ud op om intentionerne om at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Rådet kan også tilslutte sig ambitionerne om bedre samarbejde og mere inddragelse af patienter og eventuelt pårørende - der er behov for i langt mere inddragelse, end tilfældet er i dag. Men Rådet påpeger samtidig, at midler til bygninger og personale i sig selv langt fra er nok til at nedbringe brugen af tvang. Der er behov for at ændre tilgangen og den kultur, der bærer behandlingen og resulterer i alt for stort brug af tvang i psykiatrien. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

I et høringssvar om tilbud om anonym behandling af stofmisbrugere (udkast til lov om ændring af lov om social service og lov om social tilsyn) bakker Rådet op om forslaget om, at kommunerne fremover forpligtes til at tilbyde anonym ambulant stofmisbrugsbehandling. Men Rådet mener dog, at lovforslaget er alt for snævert i afgrænsningen af de målgrupper, der kan have stor gavn af anonym stofmisbrugsbehandling. Læs hele Rådets høringssvar herunder.

For mange udsatte er det vigtigt at kunne tale med en person, som kan guide og hjælpe, når der er brug for det. Det bør som udgangspunkt ske på borgerservice eller i det evt. værested, som borgeren benytter. Som et supplement bør der som minimum være et gratis hotline nummer, hvor borgeren ikke oplever at blive vist videre, og hvor de kan få en nærværende hjælp ved akut behov. Sådan skriver Rådet i et svar til høring om genudbud af NemID. Læs hele Rådets svar nedenfor.

Rådet bifalder initiativet med at styrke samarbejdet om indsatsen for borgere med psykiske lidelser og samtidigt stofmisbrug eller alkoholafhængighed og kan overordnet bakke op om forslaget med de koordinerende indsatsplaner. Da man i retningslinjerne lægger vægt på borgerens frivillige og aktive medvirken, bør dette dog også afspejles i skemaet. Læs hele Rådets høringssvar i filen.

Rådet har afgivet et høringssvar til et forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp). Af forslaget fremgår det, at: ”Kommunen kan… yde midlertidig hjælp tilhuslejeudgifter”. Rådet finder det utilstrækkeligt, at der er tale om en kanbestemmelse. Det bør være en ret for borgeren, at de får hjælp til huslejen, når den overstiger et beløb, der ikke kan betales af uddannelseshjælpen. Da problemet med manglen på billige boliger som unge kan finansiere ud af uddannelseshjælpen, mv., højst sandsynligt ikke vil løses på de 6 måneder, som forslaget vil lade hjælpen begrænse til, finder Rådet, at hjælpen på linje med hjælp efter § 34 bør være uden tidsbegrænsning eller fortsætte, indtil der er fundet en egnet bolig, som den unge kan betale.

Rådet har afgivet svar i en høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde, præcisering af reglerne om kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn og arbejdstid ved offentlig løntilskud m.v.) Rådet kan tilslutte sig præciseringen af, at også kontanthjælpsmodtagere under 30 år kan få et aktivitetstillæg i de tilfælde, hvor personen har særligt komplekse udfordringer. At det samtidig er en ensretning af reglerne med uddannelseshjælpsmodtagere, og derved lettere at administrere, er også et væsentligt udbytte ved ændringen.

I Rådets høringssvar på regeringens seneste reform på beskæftigelsesområdet - sygedagpengereformen - bakker Rådet op om flere gode elementer, herunder at der er fokus på helhedsorienterede og rehabiliterende indsatser til de grupper, som er i risiko for en længerevarig sygemelding. Samtidig stiller Rådet med bekymring dét spørgsmål: Er kommunerne overhovedet gearede til at implemtere de mange nye ordninger, sådan at de gode hensigter på papiret også bliver omsat til virkelighed? De foreløbige erfaringer med kontanthjælpsreformen og førtidspensionsreformen viser desværre, at kommunerne implementerer de nye mange nye ordninger meget forskelligt.

En ny lov betyder, at der skal holdes netværkssamråd” med fagfolk og forældre til unge, som har begået alvorlig kriminalitet. Men forældrene til de udsatte unge kan også selv være sårbare og have sociale problemer som alkohol- og/eller narkotikamisbrug samt psykiske lidelser. Derfor kan der være brug for en særlig indsats i kommmunikationen med forældrene om den udsatte unge. Det gør Rådet for Socialt Udsatte opmærksom på i høringssvaret til loven. Nedenfor kan du læse hele høringssvaret.