Krav om digital selvbetjening
Digitale løsninger kan være vanskelige af bruge for socialt udsatte mennesker. Rådet anbefaler, at loven tilføjes en bestemmelse, så borgere, der møder op på borgerservicecenteret, er garanteret fornøden hjælp til ansøgning mv., således at borgeren ikke forlader borgerservicecenteret med uforrettet sag...
Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K
knera@digst.dk; jabaj@digst.dk Holmens Kanal 22 1060 København K
10. februar 2012 Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 Bemærkninger til høring af 27. januar over udkast forslag til lov om www.udsatte.dk ændring af lov om Det Centrale Personregister m.fl.(overgang til obliga- E-mail: post@udsatte.dk torisk digital selvbetjening for borgere for så vidt angår meddelelse om OKJ J.nr. flytning mv.).
Indledningsvist skal Rådet for Socialt Udsatte bemærke, at Rådet ikke optræder på høringslisten. Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af regeringen med bl.a. det mandat at være talerør for socialt udsatte mennesker.
Mange socialt udsatte mennesker har svært ved at benytte digitale løsninger, da de ikke har adgang til computer eller ikke mestrer at bruge de digitale løsninger herunder de helt elementære ting som at huske adgangskoder og holde styr på koderne til digital signatur.
Rådet skal i den forbindelse opfordre til, at der også i informationsarbejdet rettes opmærksomhed på information målrettet socialt udsatte og personale og frivillige, som arbejder i tilbud, der hjælper socialt udsatte mennesker. Informationen bør også omfatte mulighederne for at indgive flyttemeddelelser, ansøgning om sundhedskort mv. på blanket eller med bistand fra eksempelvis borgerservice. Det vil bidrage til at skabe større tryghed om de nye løsninger.
I den forbindelse finder Rådet, at bemærkningerne vedrørende særlige forhold s 17 – 19 ikke bidrager til den ønskelige tryghed omkring omlægningen. På side 17 efterlades man det indtryk, at en borger, der ikke kan benytte en selvbetjeningsløsning, kan møde op på borgerservice for bede om hjælp til en digital selvbetjeningsløsning og være sikker på ikke at forlade borgerservice med uforrettet sag. Det fremhæves, at borgere med særlige behov kan blive betjent på anden måde end ved digital selvbetjening.
På s. 18 lægges der imidlertid op til, at spørgsmålet om hjælp til digital selvbetjening eller muligheden for betjening på anden vis er et potentielt konfliktpunkt mellem borger og myndighed, hvor myndigheden får retten til at træffe en afgørelse. Det hedder: ”Finder den offentlige myndighed, at der ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være henvist til at ansøge, anmelde eller indberette digitalt. Indgives ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil kommunen skulle afvise ansøgninger.” 2
Rådet for Socialt Udsatte vil opfordre til, at der indsættes en bestemmelse om, at borgere, der møder op i borgerservicecenteret, er garanteret fornøden hjælp til ansøgning, anmeldelse eller indberetning, således at borgeren ikke forlader borgerservicecenteret med uforrettet sag alene som følge af overgangen til digital selvbetjening. Der kan evt. være tale om en overgangsbestemmelse gældende indtil målet om 80 pct. digital selvbetjening er opnået, hvorefter det ikke er nødvendigt for myndighederne at have eller bruge muligheden for at afvise borgere.
Afslutningsvist skal Rådet for Socialt Udsatte bemærke, at overgangen til digitale løsninger og borgernes pligt til som udgangspunkt at bruge de digitale løsninger spreder meget usikkerhed både blandt brugere og de personer, der er tæt på brugerne. I den relation skal Rådet opfordre til, at det eksplicit formuleres som målsætning, at overgangen til digital selvbetjening ikke må resultere i, at borgere mister retten til fx gratis sundhedsydelse mv., alene fordi de ikke magter at bruge selvbetjeningsløsningerne eller kender til mulighederne for fortsat at søge via blanketter i bl.a. borgerservicecentre. Informationsarbejdet bør tilrettelægges med denne målsætning in mente.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen Formand
