Socialt udsatte skal kunne fravælge digital post
Det er vigtigt, at socialt udsatte som for eksempel hjemløse, misbrugere og mennesker ramt af en sindslidelse er omfattet af muligheden for at kunne fravælge offentlig digital post. Sådan skriver Rådet i et høringssvar til et udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til offentlig digital post. Derudover gør Rådet i dets svar opmærksom på, at socialt udsatte mennesker imidlertid kan have svært ved at få gennemført det aktive fravalg af den digitale post, som bekendtgørelsen forudsætter for at blive fritaget. Derfor er det vigtigt, at socialt udsatte kan få hjælp til og oplysning om dette de steder, hvor udsatte mennesker opholder sig, for eksempel midlertidige botilbud og væresteder.
Vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til offentlig digital post.
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Rådet vurderer, at bekendtgørelsen ligger inden for de rammer, der er fastsat i lov om offentlig digital post.
Rådet vil dog stadig gerne understrege, at det for nogle mennesker er svært at anvende digitale løsninger, ikke kun fordi de ikke har adgang til pc og internet, men også fordi de ikke har det fornødne overblik og overskud til at varetage de administrative forhold omkring deres liv. Det er vigtigt, at socialt udsatte som fx hjemløse, misbrugere, mennesker ramt af en sindslidelse mv. er omfattet af muligheden for at kunne fravælge offentlig digital post.
Socialt udsatte mennesker kan også have svært ved at få gennemført det aktive fravalg af den digitale post, som bekendtgørelsen forudsætter for at blive fritaget. Proceduren forekommer forholdsvis omstændelig, og virker uoverskuelig for mennesker med sammensatte og komplekse problemer. Det kan betyde, at en del af de mennesker der ikke aktivt fravælger ordningen, alligevel ender på den. Karakteristisk for denne gruppe er, at de ofte hverken har netværk eller den tilstrækkelige støtte til at andre tager initiativ for dem eller hjælper dem med at fravælge. Det kan fx betyde, at vedkommende overser en indkaldelse til jobcenteret, og efterfølgende bliver sanktioneret i sin hjælp. Det bør ikke ske.
For at imødekomme dette problem er det vigtigt, at der foretages en omfattende oplysningsvirksomhed, også på de steder som udsatte mennesker opholder sig. Det kan fx være på midlertidige botilbud og væresteder.
Kommunerne bør endvidere opfordres til, at gøre opmærksom på at hjælpe de borgere som ikke har fået taget initiativ til at framelde sig og som de ved eller kan se, selv har svært ved at administrere den digitale post. Det kan fx være ved at forpligte kommunerne til at oplyse og hjælpe til den mest hensigtsmæssige løsning. Det gælder både sagsbehandlere i ydelseskontor, jobcenter og socialforvaltning, og de mentorer der efter alt at dømme kommer tæt på en del socialt udsatte uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, med de foreslåede lovændringer på kontanthjælpsområdet.
