Udbetaling Danmark

Svar på høring af udkast til forslag til lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling mv.) og forslag ændring af lov om social pension mv. (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmark mv.).

Rådet skal indledningsvist udtrykke tilfredshed med og stor anerkendelse af den indsats, der er gjort fra ministeriernes, KL’s og ATP’s for at inddrage brugerorganisationer m.fl. i konsultationer i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Det udtrykker stor vilje til, at denne administrative meget omfattende reform, som potentielt kan have mange utilsigtede virkninger for borgerne, skal gennemføres med mindst mulige negative følger for de berørte borgere.

Mange socialt udsatte menneskers forsørgelsesgrundlag afhænger af overførselsindkomst herunder pensionsydelser og boligstøtte. Deres familieøkonomi er afhængig af, at ydelser er beregnet korrekt på det rigtige grundlag, så de får, hvad de skal have. Det er derfor afgørende, at digitaliseringen sker på en måde, så de mennesker, der har brug for hjælp for at få den rigtige ydelse og forstå beregningen af den, fortsat har adgang til den hjælp, der er nødvendig. Det er helt afgørende, at kommunale sagsbehandlere fortsat har den fornødne ekspertise og indsigt til at kunne forklarer beregningen af ydelserne og vurdere, om der er fejl i de oplysninger, der ligger til grund for beregningen, hvis borgeren henvender sig eller kommunen på anden vis bliver opmærksom på behov for bistand til borgeren.

Den stigende specialisering på det sociale område indebærer en risiko for at tabe borgere med komplekse problemer – borgere som ikke evner at bære eget ”sagskompleks” rundt til specialisterne. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsat kan ydes ”ansigt til ansigt” rådgivning og vejledning også i komplicerede regler om beregning af boligstøtte og indtægtsregulering af eksempelvis førtidspension. Man kan ikke forvente, at socialt udsatte borgere altid kan klare sig med telefonisk eller elektronisk information. Det børindarbejdes i kapitel 2 i forslag til lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark, at borgere har ret til også specialiseret ”ansigt til ansigt” vejledning, når der er behov for det, hvad enten denne vejledning gives af kommunale eksperter, rejsehold fra Udbetaling Danmark eller andre løsninger, der kan imødekomme behovet. Hvis ikke dette sikres, frygter Rådet for Socialt Udsatte, at søgningen til rådgivning i frivilligt regi vil vokse til langt over det, der realistisk kan dækkes.

Rådet har i følgegruppen gentagne gange fremført det synspunkt, at borgere, der ønsker hjælp fra kommunen til selvbetjeningsydelserne, skal have ret til det. Rådet anerkender de gode viljer til at ville sikre, at ingen borgere falder igennem p.g.a. manglende evner, adgang eller vilje til digital selvbetjening, men det vil skabe større tryghed om reformen, hvis adgangen til hjælp fra kommunen bliver en rettighed, når borgeren ønsker det og ikke afhængig af kommunens vurdering. Rådet anbefaler derfor, at § 4 stk. 2 formuleres således: ”Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der ønsker vejledning om ydelser fra Udbetaling Danmark og hjælp til selvbetjeningsløsninger.”

Tilsvarende mener Rådet, at § 4 stk. 3 skal ændres således, at bistand gives til alle borgere, der ønsker det, dvs. ”borgere med særlige behov” erstattes af ”borgere”. Den i formuleringerne indbyggede frygt for, at de fleste borgere ikke vil benytte sig af selvbetjeningsløsningerne, vurderer Rådet er ubegrundet. Hvis de digitale løsninger er af høj kvalitet og alt i alt giver de fleste borgere en hurtigere og nemmere betjening, så vil det være helt unødvendigt at nægte borgere, som måtte ønske det, den fornødne hjælp.

Rådet vil også udtrykke betænkelighed ved det omfattende kontrolapparat, der iværksættes overfor borgere, der modtagere sociale ydelser. Kontrolapparatet kan på den ene side være et element i at forebygge og opdage snyd, men det omfattende kontrolapparatet er omvendt også med til at sprede mistillid til modtagere af sociale ydelser.

Rådet vil afslutningsvist rejse spørgsmålet, om borgeren også fremover kan indgå et fuldmagtsforhold, således at borgeren overgiver administrationen af pension, boligstøtte mv. til en tredjepart, der bistår borgeren med administration af økonomien (betaling af faste udgifter mv.). Rådet har kendskab til eksisterende ordninger, hvor væresteder og andre tilbud, der nyder borgerens fulde tillid, har fået tillagt fuldmagt til at administrere borgerens økonomi. Vil sådanne ordninger også fremover være mulige, herunder om pension mv. kan udbetales og være til disposition den sidste hverdag i måneden med henblik på overholdelse af forpligtelser, der har forfald den 1. i måneden?

Samlet vil Rådet gerne udtrykke håb om, at reformen vil blive gennemført med den fornødne smidighed, så reformen ikke medfører negative konsekvenser for socialt udsatte borgere. I den forbindelse vil Rådet advokere for, at der afsætte flere midler til, at brugerorganisationerne på området oprustes til at bistå de borgere, som ikke formår at bruge de almindelige tilbud på borgerservice.