Hvor skal hjælpen komme fra, når jobcentrene nedlægges?
Regeringens planer om at reformere beskæftigelsesindsatsen er spændende, men der er brug for klare svar på en række spørgsmål, inden man laver noget om. Det skal være tydeligt for enhver, hvilken hjælp socialt udsatte mennesker skal have, inden jobcentrene lukker og slukker - ellers øges udsatheden for alt for mange.
Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på a4medier.dk den 20. marts 2023.
Regeringen skal have ros for at stille skarpt på beskæftigelsesområdet og for dens ambitioner om en ny og bedre indsats for socialt udsatte mennesker.
Der er et klart behov for nye effektive og helhedsorienterede indsatser til socialt udsatte mennesker, som i dag fastholdes på kontanthjælp i årevis, selv om de ikke er nærheden af at kunne tage et arbejde. Mennesker, som gennemgår udsigtsløse afklarings- og beskæftigelsesforløb, men som i stedet burde have indsatser med fokus på at forbedre deres sociale og sundhedsmæssige situation.
Der er et klart behov for nye effektive og helhedsorienterede indsatser til socialt udsatte mennesker, som i dag fastholdes på kontanthjælp i årevis, selv om de ikke er nærheden af at kunne tage et arbejde.
Men regeringens planer om at ”nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper de ledige tættere på arbejdsmarkedet”, rejser en række spørgsmål, som det er afgørende at kende svarene på, før man reformerer.
Hvad skal komme i stedet, når jobcentrene nedlægges? Hvilke borgere skal have en anden indsats, end de får i dag, og ud fra hvilke kriterier finder man frem til dem?
Regeringen vil løfte 10.000 af de allermest udsatte mennesker ud af beskæftigelsessystemet. Men hvor skal de hen, og hvordan skal de hjælpes? Hvis det skal være en succes, kræver det, at der er et færdigt hjælpesystem, som kan gribe dem, inden jobcenteret slipper.
Og hvad med de ”næstmest” socialt udsatte, som ikke flyttes ud af beskæftigelsessystemet? Hvem skal hjælpe dem? Er de målgruppe for Lov om helhedsorienterede indsatser, der skal sikre en mere enkel og sammenhængende indsats på tværs af beskæftigelse og social bistand. Og hvis ikke det, hvad så?
Målgruppen er meget langt fra at kunne komme i beskæftigelse. Der er eksempelvis omkring 40.000 mennesker, som lever med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i en dobbeltdiagnose i Danmark, og en stor del af dem vil umiddelbart fortsat være i beskæftigelsessystemet selv efter regeringens reformer.
Vi skal ikke have et entydigt beskæftigelsesfokus for mennesker, som står langt fra arbejdsmarkedet og har brug for sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det er både dyrt menneskeligt og samfundsøkonomisk.
Hvis svarene på disse spørgsmål og mange andre ikke er afklaret, før man ændrer systemerne, så risikerer vi, at nogle af vores mest udsatte medmennesker er endnu ringere stillet i fremtiden, end de er i dag.
Hjælpen til socialt udsatte mennesker kalder på reelle reformer. I fremtiden skal vi møde mennesker i social udsathed med den hjælp, den enkelte har brug for, på tværs af sektorer og med det fokus for indsatsen, som er relevant for det enkelte menneske.
De forandringer kan ikke skabes hurtigt. De tager tid, og de kræver, at regeringen arbejder med og baserer sine beslutninger på grundige analyser og inddragelse af relevante aktører og ikke mindst de mennesker, som det hele handler om. Og så kræver de, at regeringen tager både lovgivningsmæssige og økonomiske redskaber i brug for at gøre op med de barrierer, som i dag står i vejen for helhedsorienterede indsatser.
Målet må være et system, som yder mennesker i social udsathed den indsats, de har brug for. Vi skal ikke have et entydigt beskæftigelsesfokus for mennesker, som står langt fra arbejdsmarkedet og har brug for sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det er både dyrt menneskeligt og samfundsøkonomisk.
Det er muligt, at der på sigt kan spares milliarder - men ikke før der er nye indsatser på plads, som har bedre effekt for målgruppen. Vi glæder os til dialogen.
Størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate, men aktivitetsparate med andre problemer end ledighed - ofte alvorlige problemer som rusmiddelafhængighed, psykiske lidelser, dårligt helbred og fattigdom. Regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at der ikke længere bruges alt for mange ressourcer på at afklare dem, rådighedstjekke dem, arbejdstræne dem og sanktionere dem. Den slags risikerer at gøre mere skade end gavn.
Pengene skal i stedet bruges på at afhjælpe den enkeltes sociale og sundhedsmæssige problemer og et beskæftigelsesfokus, som giver mening for den enkelte.
Regeringen regner med på sigt at kunne spare 3 milliarder kroner årligt ved at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen. Det er muligt, at der på sigt kan spares milliarder - men ikke før der er nye indsatser på plads, som har bedre effekt for målgruppen. Vi glæder os til dialogen om en bedre indsats for socialt udsatte mennesker.
